Fagoversætterens hjælp til selvhjælp – hvordan kan man som

Fagoversætterens hjælp til selvhjælp – hvordan kan man som

Aarhus University, Business and Social Sciences, Department of
Business Communication
Fagoversætterens hjælp til selvhjælp – hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere? Randi Petersen 01-­‐06-­‐2011 CLM fransk TT Vejleder: Patrick Leroyer 165.881 typeenheder ekskl. blanktegn 1 Indholdsfortegnelse Fagoversætterens hjælp til selvhjælp – hvordan kan man som fagoversætter gøre oversættelsesprocessen nemmere? ..................................... 1 1. Introduktion ................................................................................................................... 2 1.1 Problemformulering .......................................................................................................... 2 1.2 Specialets struktur ............................................................................................................. 3 1.3 Teori og metode ................................................................................................................... 3 1.4 Afgrænsning .......................................................................................................................... 5 2. Fagoversættelse som proces ..................................................................................... 6 2.1 Hvad er oversættelse? ....................................................................................................... 6 2.2 Kommunikationssituation ............................................................................................... 9 2.3 Oversættelsesprocessen ................................................................................................. 12 2.3.1 Forberedelsesfasen ................................................................................................................... 14 2.3.2 Oversættelsesfasen ................................................................................................................... 16 2.3.3 Revisionsfasen ............................................................................................................................. 19 2.4 Delkonklusion .................................................................................................................... 23 3. Oversætteren og hjælpemidler anno 2010 – hvordan ser billedet ud? ... 26 3.1.Baggrund for spørgeskema ........................................................................................... 26 3.2 Kommentering af besvarelserne ................................................................................. 28 3.2.1 Termlister ...................................................................................................................................... 29 3.2.2 Brug af ordbøger, databaser mm. ....................................................................................... 30 3.2.3 Teksttyper ..................................................................................................................................... 33 3.2.4 Gennemlæsning og revision .................................................................................................. 33 3.3 Delkonklusion .................................................................................................................... 35 4. Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer ........................................ 38 4.1 Ordbøger .............................................................................................................................. 38 4.1.1 Fagordbøger ................................................................................................................................. 41 4.1.2 Monolingvale ordbøger ........................................................................................................... 44 4.1.3 Visuelle ordbøger ....................................................................................................................... 46 4.1.4 Leksika ............................................................................................................................................ 47 4.1.5 Papirudgave vs. elektronisk .................................................................................................. 47 4.2 Internettet som værktøj ................................................................................................. 50 4.2.1 Søgemaskiner .............................................................................................................................. 51 4.2.2 Tekstkorpora og paralleltekster .......................................................................................... 53 4.2.3 Sammenlignelige tekster ........................................................................................................ 55 4.3 Fagfolk .................................................................................................................................. 55 4.4 Billeder ................................................................................................................................. 56 4.5 Tekstbehandlingsprogrammer .................................................................................... 57 4.6 Øvrige værktøjer ............................................................................................................... 57 4.7 Delkonklusion .................................................................................................................... 58 5. Investér i ny teknologi – men med måde – Den er ikke bedre, end du selv er .......................................................................................................................................... 60 5.1 Maskinoversættelse ......................................................................................................... 60 5.2 Fuldautomatisk maskinoversættelse ......................................................................... 61 5.3 CAT -­‐ Softwareprogram som oversættelsesværktøj ............................................. 62 5.4 TM -­‐ Translations memories ......................................................................................... 64 5.5 WinAlign ............................................................................................................................... 66 2 5.6 Ordbøger .............................................................................................................................. 69 5.7 Brugere af CAT ................................................................................................................... 69 5.8 Fejltyper i maskinoversættelse vs. menneskeoversættelse ............................... 70 5.9 Pris vs. Effektivitet ............................................................................................................ 72 5.10 Kvalitet ............................................................................................................................... 73 5.11 Hvad er Trados velegnet til ......................................................................................... 73 5.12 Fordele og ulemper ved oversættelsesprogrammer .......................................... 74 5.12.1 Fordele ......................................................................................................................................... 74 5.12.2 Ulemper ....................................................................................................................................... 75 5.13 Delkonklusion: ................................................................................................................ 76 6. Opbyg dine egne termlister .................................................................................... 80 6.1 Oversætterens behov for hjælp .................................................................................... 81 6.2 Sprogudvikling ................................................................................................................... 81 6.3 Primitive termlister ......................................................................................................... 83 6.4 SDL Multiterm .................................................................................................................... 85 6.4.1 Fordele ved Multiterm ............................................................................................................. 86 6.5 Indhold i termlisterne ..................................................................................................... 88 6.6 Virksomhedsspecifikke termlister ............................................................................. 91 6.7 Substantiver ........................................................................................................................ 92 6.8 Verber ................................................................................................................................... 92 6.9 Adjektiver ............................................................................................................................ 94 6.10 Billeder ............................................................................................................................... 94 6.11 Egenavne/institutioner/organisationer ................................................................ 96 6.12 Termlistens målgruppe ................................................................................................ 97 6.13 Genreopdelte termlister .............................................................................................. 97 6.14 Tekniske genrer .............................................................................................................. 99 6.15 Økonomiske genrer .................................................................................................... 101 6.16 Markedsføringstekster .............................................................................................. 103 6.17 Delkonklusion: ............................................................................................................. 105 7. Gode råd til fagoversætteren ............................................................................... 108 8. Konklusion ................................................................................................................. 112 8.1 Perspektivering .............................................................................................................. 117 9. Résumé .......................................................................................................................... 120 Litteraturliste ................................................................................................................ 122 Bilag .................................................................................................................................. 128 3 Introduktion 1. Introduktion Udgangspunktet for mit speciale er den frustration, jeg har følt i forbindelse med oversættelsesopgaver i løbet af min tid som studerende. Min frustration har især været fremtrædende, når jeg ikke har kunnet finde en ækvivalent til en given term. Først kiggede jeg i diverse ordbøger, som i mange tilfælde ikke var tilstrækkelige, når det kom til de fagtekster, vi blev udsat for. Det betød, at jeg måtte ty til internettet og den kæmpe mængde information, der er til rådighed der. Problemet var bare, at jeg hurtigt kunne bruge flere timer på at søge efter en term, og når jeg så troede, at jeg havde fundet den rigtige, så var det alligevel ikke den korrekte term. Det skete også, at vi skulle bruge de samme termer igen og igen, og så var det frustrerende ikke at kunne huske, hvor termen sidst var blevet fundet eller brugt, og hvilket papir den stod på. Tit overvejede jeg, om jeg skulle lave min egen ordbog af alle de termer, jeg kom i kontakt med i de forskellige tekster, vi brugte i undervisningen, men det virkede umiddelbart uoverskueligt, hvordan det skulle gribes an. Det, jeg gerne vil med mit speciale, er derfor at finde frem til, hvordan man som fagoversætter kan gøre det nemmere for sig selv. Hvilke hjælpemidler kan man som fagoversætter benytte sig af, og hvordan får man det sat i system, så man ikke skal starte forfra, hver gang man får en ny oversættelsesopgave inden for et givent område og dermed optimere oversættelsesprocessen. 1.1 Problemformulering Formålet med dette speciale er at undersøge og vurdere, hvilke hjælpemidler
fagoversætteren har adgang til – både konventionelle og nye elektroniske
hjælpemidler - og hvordan de hver især kan bidrage til at lette og optimere
oversættelsesprocessen. Kan man blindt stole på dem?
Specialet har endvidere til formål at opstille en række praktiske retningslinjer
henvendt til den udøvende fagoversætter, herunder opbygning af egne termlister samt
råd og vejledning til brug af hjælpemidler under oversættelsens forskellige faser.
2 Introduktion 1.2 Specialets struktur For at opfylde dette formål er mit speciale metodisk opbygget i tre dele, hvor jeg i
første del, kapitel 2 og 3, vil lave en teoretisk gennemgang af oversættelsesprocessen
med særlig henblik på anvendelse af egnede hjælpemidler og hjælpeforanstaltninger.
Jeg vil se på de faser, man som fagoversætter gennemgår, og de problemer og
udfordringer man kan komme ud for i de respektive faser. Jeg vil ligeledes komme
med løsningsforslag til de problemer, jeg forelægger. Efterfølgende vil jeg ud fra en
undersøgelse af oversættelse i praksis i dag forsøge at give et billede af, hvordan
oversættere anno 2010 rent faktisk arbejder med specielt fokus på anvendelse af
hjælpemidler. Det vil jeg gøre med udgangspunkt i et spørgeskema, som jeg har
rundsendt til praktiserende oversættere, der har besvaret spørgsmål angående deres
arbejdsmetode samt hvilke værktøjer, de gør brug af i deres arbejde.
I anden del, kapitel 4 og 5, vil jeg give et indblik i de forskellige værktøjer, en
fagoversætter har til rådighed og se på deres fordele og ulemper. Først vil jeg se på
mere konventionelle værktøjer såsom forskellige typer ordbøger, herunder
papirordbøger, onlineordbøger og fagordbøger. Jeg vil ligeledes se på databaser,
tekstkorpora, paralleltekster og værktøjer til rådighed på internettet. Ud fra denne
gennemgang af værktøjer kan man danne sig en idé om, hvad der er værd at anvende.
I anden del vil jeg ligeledes tage et kritisk kig på den nyere teknologi inden for
oversættelse. Herunder SDL Trados, maskinoversættelse og sprogteknologi.
Den tredje del af mit speciale, kapitel 6 og 7, er en praktisk del, hvor jeg kommer
med en gennemgang af, hvordan man kan opbygge ens egne termlister, som man kan
benytte som et værktøj til at optimere oversættelsesprocessen.
Sidst, men ikke mindst, vil jeg opsummere specialet med at lave en liste med mine råd
til fagoversætteren før, under og efter oversættelse af en opgave.
1.3 Teori og metode Jeg vil i mit kapitel 2 om oversættelsesprocesser tage udgangspunkt i det som Niels
Krogh-Hansen, Viggo Hjørnager Pedersen (1994) og Anne Schjoldager (2003) har
skrevet om oversættelsesprocesser, samt kigge på oversættelsesstrategier ud fra Lita
Lundquists (1997) gennemgang af disse. Jeg vil ligeledes tage udgangspunkt i
3 Introduktion materialer udleveret i undervisningen i oversættelse til og fra fransk på
cand.ling.merc. studiet og herudfra danne min egen model.
Mit indblik i, hvordan en oversætter arbejder anno 2010, er baseret på besvarelserne
på mit rundsendte spørgeskema, som jeg drager nogle konklusioner ud fra. Det er et
kvantitativt spørgeskema, der har fokus på, hvordan en oversætter arbejder, og hvilke
værktøjer oversætteren bruger, men som ikke spørger ind til baggrunden for de valg
oversætteren har truffet f.eks. i valg af værktøjer. Det ville have krævet et opfølgende
interview med de adspurgte som fokusgruppe, men pga. tidsmangel og det faktum at
de adspurgte er bosat både i udlandet og forskellige steder i Danmark, ville det have
været for omfattende.
Mit kapitel 5 om bl.a. SDL Trados Studio 2009 vil være baseret på min deltagelse i
Karrieremodulets undervisning givet af Peter Svenningsen, samt en gæsteforelæsning
givet af to personer fra Oversætterhuset A/S, Jesper O. Andersen og Torben Dahl
Jensen. Jeg bruger ligeledes Frank Austermühl’s (2001) gennemgang, samt Tina
Paulsen Christensen & Anne Schjoldagers artikel: Translation-Memory (TM)
Research: What Do We Know and How Do We Know It? (2010). SDL Trados Studio
2009 vil i specialet blive omtalt som Trados.
Jeg har også fundet megen information i KOM Magasinet nr. 55, April 2011, der
havde et tema om sprogteknologi.
Kapitel 6 har fokus på opbygning af termlister, hvor jeg kommer med forslag til,
hvordan man kan oprette ens egne termlister. Jeg kommer med eksempler på, at man
kan få brug for nogle af de samme termer og formuleringer inden for forskellige
brancher, og dermed kan drage nytte af termlister og oversættelseshukommelser. Det
gør jeg bl.a. ud fra tekster fra www.ege.dk, www.vestas.com og www.peugeot.fr. Jeg
bruger tekster fra forskellige afsendere med forskellige produkter, for selvom man
sælger biler, kan man godt bruge nogle af de samme formuleringer og termer, som
hvis man sælger vindmøller eller gulvtæpper. Ud fra de ovennævnte tekster vil jeg
vise, hvordan man kan oprette termlister, der på den mest hensigtsmæssige måde kan
genbruges i forskellige sammenhænge.
4 Introduktion Jeg vil ligeledes give en gennemgang af, hvad der kan være nyttigt at medtage af
informationer i termlisterne, da der er forskellige terminologiske behov i brugen og
oprettelsen af termlister inden for de forskellige tekstgenrer, herunder tekniske
tekster, markedsføringstekster og økonomiske tekster.
Den sidste del af specialet, vil være en liste af råd til fagoversætteren, som er opstillet
ud fra de forskellige emner, der er gennemgået i specialet.
1.4 Afgrænsning Der er forskellige måder at være oversætter på, man kan arbejde freelance eller være
fastansat i et oversætterbureau eller i institutioner som EU og FN. Jeg vil i mit
speciale fokusere på de forhold, der gælder for freelanceoversættere, da de ikke
nødvendigvis har de samme hjælpemidler til deres rådighed som oversættere, der er
fastansat et sted. Som freelanceoversætter er man på egen hånd og skal i hver enkelt
situation overveje, om man har råd til at sige nej til en oversættelse, om man har råd
til at investere i forskellige værktøjer eller råd til at lade være. Jeg vil dog nævne
oversætterbureauer og EU som et sammenligningsgrundlag, men jeg vil ikke uddybe
dem nærmere.
Jeg har valgt at arbejde eksemplarisk med opbygningen af termlisterne, og der vil
derfor ikke vær tale om komplette lister eller udtømmende oversættelsesmanualer.
Det er ment som en inspiration til fagoversætteren, så vedkommende selv kan vælge,
hvordan han eller hun ønsker at gribe termlister an på.
Mine eksempler vil tage udgangspunkt i fransk og engelsk, da det er de sprog jeg har
studeret på bachelorniveau og på kandidaten.
Jeg har valgt at fokusere på oversættelse af fagtekster, da jeg ikke har nogen særlig
erfaring med oversættelse af litterære tekster, og fordi fagtekster er mere
sammenlignelige ud fra det synpunkt, at det er de samme tekstgenrer med samme
trækstrukturer, der går igen.
5 Fagoversættelse som proces 2. Fagoversættelse som proces Formålet med dette kapitel er at give et indblik i, hvad oversættelse er, og den proces en fagoversætter gennemgår, når vedkommende laver en oversættelse. Jeg vil gøre brug af en model, der er blevet udleveret som en del af undervisningen på cand.ling.merc. studiet, samt komme med min egen model over, hvad oversættelsesprocessen indebærer. Jeg vil beskrive de forskellige faser og se på, hvor man som fagoversætter kan effektivisere og gøre processen mere enkelt for sig selv med særlig henblik på den hjælp, der er at hente under hele processen. 2.1 Hvad er oversættelse? I vores hverdag løber vi dagligt ind i oversatte tekster. Det være sig, når vi køber udenlandsk producerede varer i supermarkedet, når vi læser nyheder fra udlandet, når vi lader os friste af reklamer eller læser en bog af en udenlandsk forfatter. Mange af os tænker ikke over det, men det er en enorm mængde tekster, der er tale om. Som danskere har vi et sprog, som fåtallet taler eller forstår, og det kan derfor være nødvendigt at få oversat vore tekster til fremmedsprog som fransk, spansk, tysk, engelsk, kinesisk osv. Samtidig er vi, som en del af en globaliseret verden, også afhængige af at få oversat tekster på de førnævnte sprog til dansk. Ifølge FN’s befolkningskontor er der ca. 6,9 mia. indbyggere på jorden og ca. 5,4 mio. indbyggere i DK [FN’s Befolkningskontor], så som danskere udgør vi en ganske lille del af verdens befolkning. Dansk er nok heller ikke lige det første fremmedsprog, man vælger at lære, medmindre man har en direkte forbindelse til dansk via familierelationer eller en handelsforbindelse, der har vakt interessen. Der er megen information at hente ude i verdenen, og dokumenter, om de er oversatte eller ej, giver adgang til megen information. Tager man et kig på en af statsministeriets publikationer, står det tydeligt: Danmark som førende vidensamfund. Forskning og innovation skal have topprioritet i de kommende år. Danmark skal blive et af verdens mest idérige og 6 Fagoversættelse som proces højteknologiske samfund. Og vi skal blive bedre til at omsætte ny viden og nye ideer til produktion og nye arbejdspladser. Danmark som førende vidensamfund indgår i den første søjle i strategien Danmark i den globale økonomi [Statsministeriet]. Hvis Danmark som land vil være med forrest i den teknologiske udvikling, er det vigtigt at kunne indhente viden fra forskning andre steder, og det kræver oversættelse af tekster på mange sprog, medmindre man som tekniker eller forsker har lyst til at lære sig mange sprog. Som medlem af EU er vi også nødt til at få oversat de lovtekster, der bliver vedtaget for at kunne leve op til kravene, samt oversætte de tekster, der ligger til grund for nye vedtægter, love osv. Uden oversættelser kan det være svært at tage et standpunkt for eller imod, eller forstå grundlaget for en ny lov, især hvis der er tale om tilfælde, hvor medlemsstaternes befolkninger skal til folkeafstemning om det. Så oversættelse er en stor og vigtig del af hverdagen. Fagoversættere spiller derfor en vigtig rolle i vores samfund i dag. De er et led, der binder folk sammen og viderefører viden om videnskabelige opdagelser samt teknisk og økonomisk udvikling [Clas; Safar, 1992:XX]. Men hvad er oversættelse så? Den russisk-­‐amerikanske sprog-­‐ og litteraturforsker Roman Jakobson skelner mellem tre former for oversættelse: 1. Intralingval oversættelse, hvor man oversætter sprogtegn med andre sprogtegn fra samme sprog. 2. Interlingval oversættelse, hvor man oversætter sprogtegn fra et sprog med sprogtegn fra et andet sprog og endelig 3. Intersemiotisk oversættelse, hvor man oversætter sproglige tegn med ikke sproglige tegn, som f.eks. symboler [Schjoldager, 2003:8]. Kort sagt er oversættelse en fortolkning af sprogtegn ved hjælp af andre tegn. Man kan også definere oversættelse som en overførsel af et budskab eller en tekst på et sprog til et andet sprog, f.eks. : Den lille pige er køn (dansk) The little girl is pretty (engelsk) La petite fille est jolie (fransk) 7 Fagoversættelse som proces Eksemplet er relativt enkelt og skaber ikke de store problemer for oversætteren. Der er tale om en kort sætning bestående af et subjekt i bestemt form, et finit verbum og to adjektiver. På de tre sprog eksisterer der en referentiel og denotativ [Baker, 2008: 77] ækvivalent til alle tre sætningsled og i samme ordklasse. Pige à girl à fille. Det er ikke altid tilfældet. Hvis man f.eks. skal oversætte en beskrivelse af, eller en manual til en teknisk nyopfunden maskine, så er det ikke sikkert, at det er muligt at finde en ækvivalent på målsproget. Man mangler simpelthen en referentiel ækvivalent. Det vil sige, at man ikke har noget tilsvarende på målsproget, der dækker over termen på kildesproget. Det at finde en ækvivalent er ikke det nemmeste i verden, selvom mange måske tror, at man bare kan slå ordet op i en ordbog. Det er dog ikke altid så enkelt, for hvad hedder de dele en termostat er lavet af? Det er måske muligt at finde en ækvivalent for ”termostat”, men det betyder ikke nødvendigvis, at man finde ækvivalenter for termostatens bestanddele. Det betyder, at man må i gang med et større detektivarbejde, hvor det at finde en enkelt term kan kræve flere timers arbejde. I nogle tilfælde vil man måske heller ikke kunne finde en ækvivalent til selve maskinen. Man ville i så fald være nødsaget til at vælge en oversættelsesstrategi og f.eks. vælge at bibeholde maskinens navn i målteksten eller forklare dets betydningen eller oversætte navnet direkte. Det kan man f.eks. gøre, hvis navnet er et udtryk for dens funktion, som det er i tilfældet med ordet ”kaffemaskine”. Men oversættelsesstrategier er et helt kapitel for sig selv inden for oversættelse. Her taler man bl.a. både om parafrase, transskription, oversættelseslån og tilpasning [Lundquist 1997: 38-44]. Det er forskellige strategier, som oversætteren kan gøre brug af i sit valg af oversættelse, hvilket vil blive uddybet senere i kapitlet. Det kan også ske, at man skal oversætte et fænomen, som ikke eksisterer på målsproget. Hvis man f.eks. tager det famøse danske ord ”hygge”, som mange danskere har forsøgt at forklare fremmede. Det kan være svært at finde et dækkende ord på et fremmedsprog, da det er en del af den danske kultur, som er en følelse og kan beskrive ufatteligt mange situationer af samvær. Men hvis man siger til en dansker at ”nu skal vi rigtig hygge os”, eller ”det var ren hygge”, så er vedkommende ikke i tvivl om, hvad man mener. Det er et kulturelt fænomen. 8 Fagoversættelse som proces Noget andet, der kan være svært at finde ækvivalenter for, er alle de dyr og planter, der findes rundt om i verden, som ikke har en dansk benævnelse, da disse ikke er kendt i Danmark. Generelt har kultur også stor indflydelse på den måde, hvorpå vi kommunikerer med hinanden og udtrykker os på. I en oversættelse skal man helst ramme den rigtige betydning og den rigtige tone, for at det rigtige budskab kommer igennem [Pedersen; Krogh-Hansen, 1994: 36]. Man kan f.eks. komme ud for, at der i en tekst er brugt en historiske reference, som giver mening på det ene sprog, da det er en historisk begivenhed, alle kender til inden for landets grænser, men som for en fremmed kan være det rene volapyk [Pedersen; Krogh-Hansen, 1994: 110]. Hvis man f.eks. har lidt et nederlag og siger, at man føler sig slået som ved slaget i Dybbøl, så ville en franskmand måske bedre kunne forstå det, hvis man skriver, at man føler sig slået som Napoleon ved Waterloo. Andre kulturelle forskelle er traditioner, hvor man som udenforstående ikke altid har mulighed for at gennemskue, hvad en helligdag eller tradition dækker over bare ved at få navnet i en oversat udgave. Hvis man f.eks. taler om jul, så er det ikke noget, der er ens for alle. Det handler alt sammen om at fejre Jesus Kristi fødsel, men i nogle lande fejrer man det den 24. december om aftenen, og andre steder er det den 25. december om morgenen. Det kan især være vigtig information for f.eks. folk med andre trosretninger, der ikke fejre jul. Fra land til land har man forskellige helligdage, nogle er religionsbestemte, nogle er nationalt betingede så som Befrielsesdagen, Grundlovsdag etc. Derfor skal der tages højde for kulturelle forskelle, når man oversætter. Det kan man gøre ved at tilføje en kort uddybende bemærkning, der gør det nemmere for læseren at få et indblik i kildekulturen. Det er ikke noget, man nødvendigvis skal gøre hver eneste gang, men det skal vurderes fra situation til situation. 2.2 Kommunikationssituation Hvis man skal se på fagoversætterens rolle i en kommunikationssituation, så fungerer vedkommende som en mellemmand imellem afsender og modtager. En klassisk kommunikationsmodel er IMK-­‐modellen [Frandsen et al. 2004:52]. 9 Fagoversættelse som proces Modellen afbilleder en klassisk kommunikationssituation, hvor én videregiver et budskab i form af en tekst til en anden via et medie i en given kontekst. Hvis man indsætter oversættersituationen i denne model, så vil Afsender være virksomheden eller den person, der står bag teksten og Modtageren vil være den, der skal læse den oversatte tekst. Oversætteren mangler i denne model, men bør placeres som et led imellem de to. En bedre model kunne derfor se ud som nedenfor. 10 Fagoversættelse som proces Teksten kan være alt imellem himmel og jord f.eks. en brochure, et brev etc., men det er det, som oversætteren skal oversætte. Teksten er der, hvor man finder de forskellige retoriske strategier, som varierer fra tekst til tekst i overensstemmelse med tekstens formål og forfatterens valg. Referenten er det teksten referer til, og i en brochure vil det være det produkt, som virksomheden prøver at sælge eller beskrive. Fagoversætteren skal her være opmærksom på formålet med brochuren, så det, der bliver fremstillet positivt på det ene sprog, også fremstår positivt på det andet sprog. Det vil være ærgerligt for virksomheden, hvis fagoversætteren ikke formår at fremhæve de positive egenskaber, der differentierer produktet fra lignende produkter på markedet. Referenten afhænger selvfølgelig af teksten, og i visse tilfælde kan det være ganske indlysende bare at oversætte det, der står. Fagoversætteren skal være opmærksom på, om det er et luksusprodukt, der prøves på at sælge, eller om det er et standardprodukt. For virksomheden er det vigtigt, fordi image kan have stor indflydelse på en virksomheds succes. Der er f.eks. forskel på, om man omtaler et produkt ved dets generiske betegnelse, eller om man bruger dets brandnavn [Frandsen et al. 2004:56]. Taler man om skraldespanden eller Vipp spanden? Koden er den måde vi kommunikerer på, og det kan variere fra sprog til sprog. Man kan på det ene sprog være utroligt høflig og bruge mange høflighedsfraser, imens man på det andet er mere direkte [Pedersen; Krogh-Hansen, 1994]. 11 Fagoversættelse som proces Konteksten og kulturen kan både referere til den i teksten interne kultur eller referere til noget i den omliggende kultur, der omgiver Afsenderen. Fagoversætteren skal være opmærksom på, om det er nødvendigt at tilpasse teksten til Modtagerens kultur. Hvis der f.eks. er en specifik kulturel reference i teksten, kan det være nødvendigt at benytte forskellige oversættelsesstrategier, for at gengive referencen på en forståelig måde på målsproget. 2.3 Oversættelsesprocessen Som fagoversætter er ens job at oversætte en tekst fra et sprog til et andet. Man modtager en tekst fra en person eller en virksomhed og skal derpå levere en oversat tekst tilbage. I undervisningen på Handelshøjskolen i Århus blev følgende model udleveret [ISEK 2009: 33] for oversættelse mellem fransk og dansk: 12 Fagoversættelse som proces Modellen virker umådeligt forenklet i forhold til en oversættelsesproces. Den virker mere som en beskrivelse af den indledende fase til at påbegynde en oversættelse, hvor man finder sine hjælpemidler frem og gør dem klar, samt en liste over hvilke hjælpemidler man kan benytte sig af i oversættelsesprocessen. I modellen er der ikke nævnt nogen oversættelses-­‐, revisions-­‐ eller gennemlæsningsfase. Men den er et godt udgangspunkt for at gå i gang. Ifølge modellen er den ideelle situation, at oversætteren læser hele teksten igennem før oversættelsen påbegyndes. På den måde får oversætteren et overblik over, hvad teksten handler om, hvordan den skrider frem, og ser teksten i sin helhed. Modellen viser ikke, hvor selve oversættelsen går i gang, men efter at teksten er læst igennem kan man gå ud fra at oversætteren kan begynde at oversætte. Hvis man skulle lave en mere fyldestgørende model over hvilke faser, der indgår i oversættelsesprocessens, kunne den f.eks. se ud som følgende: Oversættelsesprocessen 1. Forberedelsesfase • Modtage tekst • Læse igennem • Forstå kontekst, diskurs, afsender, modtager • Finde baggrundsviden • Finde redskaber, gl. termlister 2. Oversættelsesfase • Slå ord op • Formulere sig • Gemme kildehenvisninger 3. Revisionsfase • Læse igennem, dobbelttjekke udtryk • Modersmålstalende gennemlæsning • Tjekke font og formater 13 Fagoversættelse som proces 2.3.1 Forberedelsesfasen Oversætteren modtager teksten, læser den igennem, sætter sig ind i hvad den handler om og forstår hvem, der skriver hvad til hvem. Det er ikke sikkert, at man skal oversætte teksten, som den er. Kunden ønsker måske, at man tilpasser teksten til en bestemt målgruppe, at man laver et resumé af teksten eller populariserer teksten, dvs. skabe en letforståelig tekst ud fra en teknisk tung tekst. Det er noget man, diskuterer med kunden, inden man går i gang med teksten. Des mere man ved om teksten og dens formål, før man går i gang med oversættelsen, des mere sikker er man på udformningen af målteksten. Med andre ord kigger man på tekstens skopos, dvs. måltekstens funktion i målkulturen [Schjoldager, 2003:45]. Som indikeret i kommunikationsmodellen tidligere, er det som fagoversætter uundgåeligt at tænke over, hvilken målgruppe og hvilken kultur man oversætter til. Man skal vide, hvem der vil sige hvad til hvem på hvilken måde. Hvis man f.eks. skal lave en brugsanvisning eller en manual til det amerikanske marked kan det være nødvendigt at tilføje visse advarsler, hvad angår brugen af produktet, da de juridiske muligheder for at søge om erstatning i USA er meget større end i f.eks. Danmark. På den anden side kan man sige, at oversætter man en manual til et amerikansk produkt til det danske marked, er det måske muligt at undlade visse advarsler [Bilag1:131], da det ikke nødvendigvis er på samme måde i Danmark. Undladelser bør dog diskuteres med kunden før dette gøres. Det er meget vigtigt, at fagoversætteren forstår teksten, hvilket emne opererer teksten inden for f.eks. medicin, økonomi osv. Man skal også forstå hvilken holdning eller mening, der kommer til udtryk i teksten, eller om den er neutral, så målteksten ikke kommer til at afspejle en forkert holdning [Lundquist,
1997:19]. Taler man om mere tekniske tekster, er det vigtigt, at fagoversætteren forstår produktets funktion og sammensætning. Hvis vedkommende skal lave en manual eller en produktbeskrivelse, så skal forbrugeren, der i sidste ende skal læse teksten, forstå hvordan produktet skal håndteres og bruges. Fagoversætteren skal selvfølgelig ikke vide alt om alt, men skal kunne finde viden om alt. 14 Fagoversættelse som proces Når formålet med oversættelsen er forstået, kan man gå i gang med en informationssøgning. Man kan søge baggrundsviden og få større indblik i emnet, og dermed øge ens ekspertise [Pedersen; Krogh-Hansen 1994:119]. Hvis det er et område, som fagoversætteren kender godt og har et stort indblik i, kan det være ret enkelt at gå i gang. Hvis det er en meget kompleks tekst, eller et emne fagoversætteren ikke kender særligt godt, så kan det være en længere proces, der går i gang. Det kan være, at vedkommende vælger at læse paralleltekster på begge sprog og se, om der er en bestemt skrivestil eller formuleringsstil, der skal bruges på målsproget. Paralleltekster vil blive uddybet i kapitel 4 om værktøjer. Måske læser man nogle artikler om emnet eller søger viden forskellige steder. Ved at sætte sig ind i emnet og berige sig selv med viden om et område, kan man som fagoversætter bedre forstå det, der står i kildeteksten. Desto bedre man forstår en tekst, desto lettere er det at oversætte den. Fagoversætteren kan nemmere finde en ækvivalent til en term, da fagoversætteren ved, hvad den referer til. I denne fase bør fagoversætteren forberede de værktøjer, som vedkommende ønsker at drage nytte af under selve oversættelsesprocessen, da det på den måde gør det nemmere at gå i gang. Værktøjerne dækker over alt fra elektroniske og papirordbøger, internet, oversættelsessoftware, leksika, paralleltekster, termlister og fagfolk. Udvalget afhænger af, hvad man har til rådighed, og hvor rutineret og etableret en oversætter man er. Ved at gøre værktøjerne klar før man påbegynder oversættelsen, bliver man ikke hele tiden afbrudt i sin arbejdsgang ved at skulle finde værktøjer frem. Hvis man har læst teksten igennem, inden man går i gang, har man en idé om hvilke værktøjer, der er brug for, da man har set hvilke problemstillinger, der er i teksten. Hvis man f.eks. skal oversætte en tekst, der minder meget om nogle paralleltekster, man har læst, eller hvor noget ligefrem kan bruges i oversættelsen, så er det lettest, hvis teksten er fundet frem. Det kan tage lang tid, hvis man skal til at finde den et sted på internettet, eller hvor man nu har den fra. Det er en stor hjælp i arbejdsprocessen, da man undgår at afbryde oversættelsesprocessen og bliver 15 Fagoversættelse som proces ikke distraheret af andet, man kunne falde over. Det handler om at tage hele værktøjskassen med sig og ikke hente en skruenøgle af gangen. 2.3.2 Oversættelsesfasen Når man går i gang med at oversætte, skal man gøre det sig klart, hvilken global oversættelsesstrategi man vil anvende. Vil man oversætte så tekstnært som muligt og dermed vælge en imitativ strategi, eller vil man tilpasse teksten til læseren og tekstens formål, så vælger man den funktionelle strategi [Lundquist,
1997:31-32]. Dette valg kan selvfølgelig være bestemt på forhånd ud fra, hvad kunden har anmodet om, men det kan også være op til fagoversætteren selv at vurdere, hvad der er bedst i situationen. Hvis man på forhånd har besluttet sig for en strategi, er det nemmere at holde en mere stringent stil i oversættelsen. Man er hele tiden bevidst om, at teksten f.eks. ved en imitativ strategi skal lægge sig op af kildeteksten. På den måde kan man spare tid både i oversættelsesprocessen og i revisionsfasen. I oversættelsesfasen oversætter man og slår de termer op, man ikke kender. Nogle vil måske foretrække at slå ord op imedens de gennemlæser teksten i forberedelsesfasen. Hvis der er termer, der går igen og igen, kan det være forstyrrende ikke at forstå teksten pga. manglende forståelse af disse termer. Ved at slå termerne op imedens man læser teksten, hjælper man sig selv ved at lette forståelsen af det, man læser, samtidig med at man finder nogle af de termer, man skal bruge i oversættelsen. Hvis man anvender oversættelsessoftware, som automatisk kan indsætte oversættelser, så er det er en fordel at lave opslagene på forhånd. Man kan på den måde få termerne lagt ind i programmet, før man går i gang med oversættelsen. Når man laver disse opslag, er det en god idé at lave termlister over termerne, da de kan være brugbare på et senere tidspunkt. Man skal selvfølgelig ikke gemme alle de ukendte termer, men afveje om der er tale om en term, man vil kunne få brug for på et senere tidspunkt, samt hvor svær termen er at finde. Hvis termen er i ens ordbog, og dermed er lettilgængelig, er det rent tidsspilde at skrive ens ordbog af, bare for at lave en termliste. 16 Fagoversættelse som proces Hvis man laver termlister eller anvender en megen specifik term, kan det være en god idé at gemme en kildehenvisning, så man senere kan finde tilbage til det samme sted og redegøre for brugen af den eksakte term, hvis dette skulle blive udbedt fra kundens side. Kildehenvisninger kan være nyttige, hvis man ofte oversætter inden for samme område, da en enkelt kilde kan være et godt grundlag for en masse oversættelser, hvis den er af høj kvalitet og dermed til stor gavn for fagoversætteren. Det gør det nemmere for oversætteren hurtigt at finde tilbage til, hvor man har fundet termen. Termlister og hvad der bør medtages i dem vil blive uddybet i kapitel 6. Desto mere arbejde man lægger i sine oversættelser, desto større chance er der for, at man kan drage nytte af dem på et senere tidspunkt. Nogle tekster indeholder termer, som man ikke kan finde en ækvivalent til, og så må man gøre brug af forskellige oversættelsesstrategier. Der findes syv forskellige lokale oversættelsesstrategier [Lundquist, 1997:37-42], tre af dem er direkte og fire er indirekte. De tre direkte er Lån, Oversættelseslån og Ordret oversættelse. 2.3.2.1 Direkte oversættelsesstrategier Lån Ved Lån tager man et ord fra fremmedsproget og anvender det direkte på målsproget i stedet for at lave en oversættelse. Oversættelseslån Ved Oversættelseslån låner man konstruktionen, men oversætter ordet/ordene Ordret oversættelse Ved Ordret oversættelse oversætter man så vidt muligt ord for ord Eksempler på lån på dansk er ”software”, ”brie” og ”whisky”. Eksempel: occupational therapy à beskæftigelsesterapi à thérapie occupationnelle Eksempel: Den lille pige synger godt à La petite fille chante bien à The little girl sings well. 17 Fagoversættelse som proces 2.3.2.2 Indirekte oversættelsesstrategier Af indirekte oversættelsesstrategier er der Ordklasseskift, Synsvinkelskift, Ækvivalens og Tilpasning. Ordklasseskift Ved ordklasseskift bliver et verbum på dansk f.eks. substantiveret på fransk Eksempel: produktionsvæksten stabiliseres à stabilisation de la croissance de la production [Schmidt,
2002:125] Synsvinkelskift Ved Synsvinkelskift gør man f.eks. en Eksempel: ”he wasn’t bad” à”han var negativ sætning positiv, eller man gør okay”, en passiv sætning aktiv. ”cyklen rengøres af efter brug” à”Clean the bike after use” Ækvivalens Ved Ækvivalens finder man et ord eller Eksempel: ”Man kan ikke blæse og udtryk, der er tilsvarende på have mel i munden”à on ne peut pas målsproget, det kan f.eks. forekomme avoir le beurre et l’argent du beurre”à ved idiomatiske udtryk. ”You cannot have your cake and eat it too” [Cassagne; Nisset-Raidon 1998:46]. Tilpasning Ved tilpasning erstatter man et Eksempel: ”Tour de France” à ”Post fænomen i kildesproget med et Danmark Rundt”. fænomen fra målsproget, der minder om. De ovennævnte strategier kan anvendes, alt efter hvilken oversættelsesmæssig udfordring, man står over for. Det vigtigste er bare, at give en retvisende oversættelse af kildeteksten, så man ikke fordrejer betydningen [Pedersen;
Krogh-Hansen 1994:37]. Ved at anvende en af strategierne kan man i nogle tilfælde komme uden om problemet med, at man ikke kan finde den korrekte term eller ækvivalent. Det kan være, at man finder den senere, men som udgangspunkt er strategierne en god metode til at komme videre med 18 Fagoversættelse som proces oversættelsen. Det kan være nødvendigt at lave en midlertidig løsning for ikke at gå fuldstændig i stå i oversættelsesprocessen, og man kan så lave det om senere i løbet at revisionsfasen. 2.3.3 Revisionsfasen Når man har oversat teksten og slået alle de ukendte termer op, skal man have læst teksten igennem for eventuelle fejl og mangler, så man kan aflevere et ordentligt produkt til kunden. Det er ikke noget, man nødvendigvis skal gøre selv, man kan f.eks. lave et samarbejde med andre, der kan tage sig af den side af sagen. Når man reviderer en oversættelse, er der forskellige fejltyper, man skal være opmærksom på. Det være sig, om det er den rigtige mening, der kommer igennem, om man har fået hele teksten med, om der er modsigelser, er der fejl i fakta såsom tal, er teksten flydende og klar, passer teksten til målgruppen og dens terminologiske kendskab, er der grammatik-­‐ og stavefejl, har man brugt de rigtige skrifttyper og størrelser, og er teksten sat rigtigt op [Mossop, 2007:125]. Så der er nok at tage fat på og holde øje med i gennemlæsningen. Grammatik og stavefejl kan i stort omfang forhindres ved at benytte sig af de funktioner, der er til rådighed i de softwareprogrammer, man anvender. Hvad angår spørgsmålet om teksten er flydende, og om man har fået lavet det sprogligt korrekt, kan man få andre til at gennemlæse det og på den måde få spottet fejlene. 2.3.3.1 Revisionshjælp fra modersmålstalende Hvis der er tale om oversættelse til et fremmedsprog, dvs. et sprog, der ikke er ens modersmål, kan det være en god idé at få en modersmålstalende til at læse teksten igennem [Pedersen; Krogh-Hansen 1994:58]. Det er meget nemmere for en modersmålstalende at finde fejl i en tekst, end det er for fagoversætteren selv. For det første er personen bedre til sproget og kender de almene vendinger, og oversætteren kan nemt komme til at overse fejlene, da oversætteren ved, hvad der skal stå. I stedet for at læse hvad der egentlig står skrevet, så ser øjnene, hvad hovedet ønsker, der skal stå. Dog skal man ikke tage hvilken som helst modersmålstalende. Bare fordi man er fransk, er det ikke ensbetydende med, at 19 Fagoversættelse som proces man er god til at formulere sig på fransk. Der er folk, der er ordblinde, der er folk, der ikke er vant til at læse og producere tekster, og de vil derfor ikke være et optimalt valg som korrekturlæser. Det er bedst at finde en, der er vant til at producere tekster, eller som er fagoversætter og har forudsætninger, der gør vedkommende kompetent til at læse korrektur [Pedersen; Krogh-Hansen
1994:116]. Efter at den modersmålstalende har gennemlæst dokumentet og tilføjet sine rettelser og kommentarer, er det vigtigt, at man selv gennemser det rettede, da en modersmålstalende måske har rettet til noget forkert, fordi vedkommende har misforstået eller ikke har læst kildeteksten, eller har overset en tastefejl eller en forkert bøjning. Ved at gennemlæse teksten nøje efter rettelsen, har fagoversætteren mulighed for at finde disse typer fejl, fordi vedkommende har haft lidt afstand til teksten, imedens det er blevet rettet og kan se på det med friske øjne. Selvfølgelig er det ovenstående scenario et udtryk for en situation, hvor fagoversætteren har god tid til opgaven, hvilket ikke altid er tilfældet i det virkelige liv [Ørsted, 2011]. Men formålet med dette speciale er netop at give forslag til, hvad der kan hjælpe i oversættelsessituationen, så det er ikke den eneste løsning. Hvis man ikke har mulighed for at få en modersmålstalende til at læse det igennem, er det en god idé at lægge teksten fra sig i en periode, det kan være et par timer eller et par dage, alt efter hvor meget tid man har, da det giver én lidt afstand til teksten. Det kan gøre, at man måske ikke husker den eksakte formulering fra kildeteksten, og derfor kan fokusere på om det, der står på målsproget, giver mening. Hvis der så er nogle formuleringer, der lyder lidt mærkelige, kan man kigge på kildeteksten og prøve igen. 2.3.3.2 Hjælp fra fageksperter Hvis der er tale om meget tekniske, økonomiske eller juridiske tekster, kan det være en fordel, at personen, der gennemlæser oversættelsen, er kompetent inden for det givne område for at sikre sig en korrekt formulering, men hvis fagoversætteren har gjort sit forarbejde ordentligt, burde termerne være på 20 Fagoversættelse som proces plads. Den optimale person til at oversætte en økonomisk tekst er en, der har en forståelse for økonomi og en baggrund med en økonomisk uddannelse. Hvis man aldrig har læst en årsrapport, så kan der være mange termer, man ikke forstår, og hvis man ikke forstår forholdet mellem to økonomiske udtryk, kan man måske komme til at skrive, at de har en positiv effekt på hinanden, men i virkeligheden kan det modsatte være tilfældet. Hvis man skriver, at renteudviklingen har haft en gunstig indvirkning på efterspørgslen, men at den faktisk har haft en negativ indflydelse, så er det en fejl og vil være med til at skabe et misvisende billede af virksomhedens økonomi. Ved at få en anden kompetent person til at læse sit arbejde igennem kan man sikre sig en højere kvalitet i slutproduktet, som kun kan være til stor tilfredshed for kunden. Det kan i sidste ende betyde, at man kan indbringe nye oversætteropgaver. Efter at teksten er blevet gennemlæst, bør man også tjekke, om den rent grafisk har ændret sig meget. Hvis man f.eks. har modtaget en tekst pr. fil, så er det muligt, at teksten er placeret i tekstbokse eller i forbindelse med billeder. Man bør tale med opgavestilleren på forhånd, om hvorvidt den oversatte tekst skal afleveres med alle de grafiske finurligheder, der kan forekomme, eller om oversætteren kun skal koncentrere sig om at oversætte teksten, og kunden selv ordner resten. Ellers kan man som oversætter nemt rode sig ud i at skulle være et teknisk eller grafisk geni for at udføre et tilfredsstillende stykke arbejde. Det er ikke kun kompliceret, men det er også meget tidskrævende. Det ovenstående er et billede af, hvordan det er for en selvstændig fagoversætter at gennemgå en oversættelsesproces fra start til slut. Hvis man er ansat i et oversætterbureau, kan virkeligheden se lidt anderledes ud, da man der har alle værktøjer stillet til rådighed, og arbejdsbyrden kan være fordelt ud over flere personer. Hos Oversætterhuset A/S i Århus har de f.eks. personer til at tage sig af den grafiske side af sagen, der sørger for, at teksterne bliver gemt i det rigtige format, 21 Fagoversættelse som proces og oversætterne tager sig kun af selve teksten. Nedenstående er en oversigt over arbejdsprocessen hos Oversætterhuset A/S [Bilag 2:136]. Den er mere detaljeret og viser, hvordan man griber en oversættelse an hos et professionelt bureau. Der er flere personer involveret i processen, og der skal mere planlægning til, da der er flere, der kommer ind over teksten, men på den anden side så er man sikker på, at de mest kompetente tager sig af de forskellige opgaver. Oversætteren skal f.eks. kun koncentrere sig om at oversætte teksten og ikke tage sig af at forhandle betaling og tage sig af tilpasning af teksten, så den ser ud på en hvis måde. 22 Fagoversættelse som proces 2.4 Delkonklusion Oversættelse er noget, vi møder overalt i vores hverdag, uden at vi tænker over det. Det er blevet en nødvendighed i den globaliserede verden, vi lever i. Fagoversætteren har derfor en vigtig rolle som formidler af et budskab, der skal overføres fra et sprog til et andet. Oversættelsesprocessen afhænger af, hvordan man som person arbejder bedst, og hvad man har temperament til, men det er vigtigt at forstå teksten, for at få et godt resultat. Det er vigtigt at afklare, hvad formålet er med den tekst, der skal oversættes, og om kunden ønsker en fyldestgørende oversættelse, et referat eller en omskrivning af teksten. Man skal vide, hvilken funktion målteksten skal have, så den kan tilpasses den rigtige målgruppe. Fagoversætterens proces afhænger af hvilke værktøjer, der er til rådighed, og hvilke arbejdsforhold man arbejder under. Ved at have eller erhverve sig viden om det emne, man skal oversætte, har man en bedre forståelse for det, man skriver. Det kan bidrage til at nedbringe mængden af fejl og misforståelser i oversættelsen, da man bedre kan se den logiske sammenhæng og forstå kildeteksten. Freelanceoversætteren skal selv sørge for at skaffe sig de nødvendige værktøjer, hvorimod den fastansatte har dem til rådighed gennem sin ansættelse på det pågældende sted. Freelanceoversættere skal ligeledes være opmærksom på, hvor meget opgavestilleren forventer mht. grafik og udformning. Det er vigtigt at finde de rigtige termer og evt. tilføje dem i en termliste, da de kan genbruges på et senere tidspunkt. Det kan være svært at vide, om det er den rigtige ækvivalent, man har fundet, så det skal dobbelttjekkes og undersøges grundigt, om det er en gyldig term i den pågældende sammenhæng. Hvis man ikke umiddelbart kan finde en ækvivalent, kan man anvende forskellige oversættelsesstrategier og på den måde komme frem til en løsning. Det er vigtigt at korrekturlæse sin oversættelse og eventuelt få en anden til at læse det igennem. På den måde får man et par ekstra øjne til at se efter fejl. Man kan nemt se sig blind på en egne tekster, da man ved, hvad der skal stå og ikke ser, hvad der egentlig står. Desto mere kompetent ens korrekturlæser er, desto bedre bliver kvaliteten af slutproduktet. Som oversættere kan man hjælpe 23 Fagoversættelse som proces hinanden ved at korrekturlæse hinandens oversættelser. Ved at oprette et sådant samarbejde kan begge parter få gavn af det. Oversættelsesprocessen kan være lang og kan kræve en masse detektivarbejde, når man ikke er særlig bekendt med et emne, men hvis man har masser af erfaring på det pågældende område og har de rigtige værktøjer til sin rådighed, kan det være lige at gå til. Men der findes ikke to tekster, der er fuldstændig ens. Oversættelse er ikke et nemt job, hvor alt kan løses med en ordbog. Man kan som fagoversætter hjælpe sig selv meget og forenkle processen ved at oparbejde en fast arbejdsmodel og sikre sig, at man gennemgår de respektive faser på en måde, der sikrer, at man ikke overlader tingene til tilfældighederne. 24 Oversætteren og hjælpemidler anno 2010 – hvordan ser billedet ud? 3. Oversætteren og hjælpemidler anno 2010 – hvordan ser billedet ud? Efter i kapitel 2 at have kigget på hvordan oversætteren ”burde” arbejde, så vil jeg i dette kapitel kigge på, hvordan oversættere arbejder i virkeligheden. Kapitlet er baseret på et spørgeskema, jeg har sendt til aktive, selvstændige oversættere og ud fra deres besvarelser, vil jeg give et indblik i, hvordan oversættere arbejder, og hvilke værktøjer de anvender anno 2010. 3.1.Baggrund for spørgeskema Oversættere er ofte nogle, som elsker at sidde og nørkle med en oversættelse [Ørsted, 2011], men om oversætterstuderende, kan man til tider synes, at alt er besværligt, og at oversættelse er det største slavearbejde. Så er det nemt at lege med tanken om, at det må kunne forenkles og gøres på en nemmere måde. Man overvejer Google Translate som en hurtig og nem løsning, trods det at man godt ved, at det er blevet meget kritiseret, og at det på ingen måde er den gode måde at oversætte på. Man drømmer om et magisk computerprogram, der kan ordne det halve af arbejdet, og man forestiller sig at de, der arbejder som oversættere, enten er geniale eller har fundet den gyldne løsning på den perfekte arbejdsmetode inden for oversættelse. Jeg besluttede mig derfor for at lave et lille spørgeskema og sende det til oversættere i mit netværk for at finde ud af, om de arbejder på den samme måde, og om deres svar kunne give mig et indblik i, hvilke hjælpemidler de anvender, og hvordan de griber en oversættelse an. Spørgeskemaet er forenklet, da det primært skal fungere som en pilotundersøgelse, der skal afdække oversætternes brug af hjælpemidler og hjælpeprocedurer. Det har ikke været tanken, at undersøgelsen skulle afdække alle translatørens komplekse arbejdsprocesser. Mit spørgeskema er bygget op af multiple choice spørgsmål, hvor de adspurgte har flere svarmuligheder at vælge imellem. Svarmulighederne er baseret på min egen idé om, hvad svaret kunne være. 26 Oversætteren og hjælpemidler anno 2010 – hvordan ser billedet ud? Det, der især har været interessant for mig, var at se hvor mange, der benytter sig af oversættelsessoftware, da det har virket som et lys for enden af tunnelen, en idé om at det er den gyldne løsning på al besværlig oversættelse, hvilket selvfølgelig ikke er tilfældet. Det er blot et værktøj, der et langt stykke hen ad vejen kan være til gavn for oversætteren. Her skal det nævnes, at de adspurgte i undersøgelsen er freelanceoversættere og ikke er tilknyttet et bureau, der stiller oversættelsessoftware til rådighed for dem. Det kunne måske have været interessant at have fået besvarelser fra oversættere, der arbejder i oversætterbureauer for at se, om de er tilfredse med deres arbejdsproces og de værktøjer, der er stillet til deres rådighed, især hvis man gerne vil ansættes i et oversætterbureau. Jeg kontaktede Oversætterhuset A/S for at få flere besvarelser på mit spørgeskema, men via en e-­‐mailudveksling med dem, fandt jeg ud af, at de kun har fastansatte, og at de alle har både Trados og ordbøger stillet til rådighed. De ansatte skal ikke selv tage stilling til, om de vil bruge Trados, og hvad det koster, og ordbøger er ligeledes til deres disposition. Det er en naturlig del af deres arbejdsmiljø. De fastansatte er på den måde mere fastlåste i deres arbejdsproces. Selvfølgelig kan man ikke generalisere, men jeg synes derfor, at det ville være mere interessant at høre fra uafhængige personer, altså freelanceoversættere, der ikke har en virksomhed til at sørge for de forskellige værktøjer. Det vil give et mere retvisende billede af hvilken holdning, man som selvstændig oversætter har til erhvervelse af de forskellige værktøjer og anvendelsen af dem. Jeg var også meget interesseret i at høre, om de enkelte laver termlister, da jeg personligt har erfaring med, at de kan være yderst gavnlige, når det kommer til at oversætte tekster med store fællestræk, samt i tilfælde hvor man får opgaver fra en virksomhed, man tidligere har oversat for. Jeg har stillet spørgsmål til, hvor mange penge de bruger på ordbøger, og om de anvender onlineordbøger, både de gratis, og onlineordbøger på abonnement. Efterhånden som vores verden bliver mere og mere elektronisk, og man ikke engang behøver at gå i supermarkedet for at hente mælk, men bare kan bestille det via internettet, kunne man nemt forestille sig, at oversættere benyttede sig af onlineordbøger, da man på den måde slipper for mange hyldemeter med 27 Oversætteren og hjælpemidler anno 2010 – hvordan ser billedet ud? papirordbøger. På den anden side kan det være, at nogle er lidt internetforskrækkede og ikke kan overskue, hvilke der er troværdige, og det kan måske virke som en unødvendig udgift. Spørgeskemaet er blevet sendt til ca. 20 personer, dvs. at nogle af de, der besvarede skemaet, informerede, at de havde videresendt spørgeskemaet til kollegaer, men det er kun lykkedes at modtage 11 besvarelser på spørgeskemaet, så det er et begrænset antal besvarelser. Trods de begrænsede antal besvarelser, har undersøgelsen fostret spændende resultater, der giver en god indikation af situationen omkring hjælpemidler og procedurer. Trods det lave antal besvarelser, kan der stadig tages et kig på besvarelserne og fås noget ud af det. Man kan ikke sige noget konkret og generelt for oversættere, men det er dog alligevel interessant at sammenligne de besvarelser, der er kommet retur. Alle besvarelser er vedlagt som bilag 3. 3.2 Kommentering af besvarelserne De adspurgte oversættere er både oversættere, der kun har arbejdet i 1 år og nogen, der har været i gang i over 15 år, så det er et bredt spektrum af oversættererfaring. Halvdelen af dem har dog arbejdet som oversætter i 1-­‐5 år. Det kan have indflydelse på de efterfølgende svar, da nogle af dem måske ikke har så meget erfaring eller ikke har haft mulighed for at opbygge en kundekreds, der fordrer en hvis arbejdsmetode og erhvervelse af diverse værktøjer. 7 ud af de 11 adspurgte anvender Trados til deres oversættelse og af de fire, der ikke bruger det, svarede de to af dem, at de ikke anvender Trados, fordi det ikke er relevant i de oversættelsesopgaver, de laver. I kapitel 5, hvor Trados bliver gennemgået, nævnes det, at Trados og lignende programmer især er gode til at oversætte tekster med høj gentagelsesfrekvens [Hardt et al., 2011]. Den ene, der har skrevet, at Trados ikke er relevant til de tekster, vedkommende oversætter, oversætter artikler og anklageskrifter. Artikler kan man sige tilhører en genre, hvor man som journalist har en vis frihed til at formulere sig, og dermed kan have et meget varieret og nuanceret sprog, der kan være svær at systematisere. En anden har tidligere anvendt Trados, da vedkommende arbejdede for et oversætterbureau, men bruger det ikke længere. De, der anvender eller har 28 Oversætteren og hjælpemidler anno 2010 – hvordan ser billedet ud? anvendt Trados, har alle svaret, at de både mener, at Trados gør oversættelsesprocessen hurtigere og lettere. Så man må sige, at det er et temmelig populært værktøj blandt de adspurgte. En enkelt har nævnt, at det er for dyrt, men at vedkommende på sigt regner med at bruge Trados. 3.2.1 Termlister Hvad angår oprettelse af termlister er der til gengæld kun fire af de adspurgte, der laver termlister, hvor de to af dem anvender Trados. Man kan sige, at hvis man anvender Trados, så gemmer man automatisk det, man oversætter og genanvender på den måde en masse termer. Man får bare ikke gemt alle de nyttige informationer, som bliver gennemgået i kapitel 6 om termlister, såsom køn, ordklasse, definition, ækvivalent, emne, dato for oprettelse, eksempler med kollokationer, kildeangivelser, synonymer og noter, medmindre man anvender SDL Multiterm. De fire, der laver termlister, har alle svaret, at de laver listerne løbende imedens de oversætter. Den ene har specificeret, at det er i multiterm, at termlisterne bliver oprettet. Som nævnt i kapitel 2 kan man vælge at lave dem, imedens man læser kildeteksten igennem. Eftersom det kun er to af de fire, der læser kildeteksten igennem, inden de begynder at oversætte, så ville de ikke kunne lave dem under gennemlæsningen. Der er kun en, der validerer sine termlister systematisk, og vedkommende har uddybet, at det bliver gjort i samarbejde med en kollega [Bilag 3:148]. Det må siges at være en god idé, da man på den måde får dem kontrolleret yderligere, end hvis man gør det alene. Hvad angår de tre, der laver termlister, men ikke validerer dem, kan man overveje, om det nytter noget at lave termlister, hvis man ikke kontrollerer dem indgående. Det er en god idé at lave listerne, men hvis man ikke sikrer sig, at de er opdaterede med de rigtige termer, kan man risikere, at man anvender en forkert term. Til gengæld skriver de, der laver termlister, at de genbruger dem, så deres arbejde er ikke spildt. En enkelt skriver, at det måske ville være en god idé, men at der ikke er tid til det og mener også: ”Jeg har nok også for stor sproglig og ”overførsels”-­‐erfaring til, at det er nødvendigt” [Bilag 3:1351]. Tidsaspektet er der nok mange, der kan forholde sig til, men hvor vidt man kan have for stor erfaring til at lave termlister, virker umiddelbart som en unik 29 Oversætteren og hjælpemidler anno 2010 – hvordan ser billedet ud? holdning. Formålet med at lave termlister er at gøre det mere enkelt for sig selv, og de skal fungere som et hjælperedskab til oversætteren. Ved at oprette termlister ville man på sigt måske kunne spare tid per oversættelse, da man ikke skal søge længe efter de termer, man allerede har anvendt tidligere. For at vende tilbage til det faktum, at der kun er fire, der læser kildeteksten igennem, før oversættelsen påbegyndes, så er det lidt overraskende, da man ved at læse teksten kan lære meget om dens opbygning og kompleksitet. Som en af de adspurgte har svaret, så kan det være svært at have tid til at læse teksten igennem [Bilag 3:143], dog mener jeg, at man ved at læse og analysere teksten først, ikke alene kommer til at kende teksten bedre, men man kan finde frem til hvilke værktøjer, man har brug for samt estimere, hvor lang tid oversættelsen vil tage, og om man har bruge for hjælp til diverse spørgsmål. 3.2.2 Brug af ordbøger, databaser mm. Som oversætter er ordbøger et uundværligt værktøj, og i nedenstående figur kan man få et overblik over brugen af ordbøger, databaser og søgemaskiner blandt de, der har besvaret spørgsmålene. Desværre har jeg ved nogle af spørgsmålene glemt at indsætte muligheden for at svare ALTID frem for OFTE, nemlig ved spørgsmålet om brugen af Cd-­‐rom ordbøger, onlineordbøger, onlineordbøger mod betaling og databaser med paralleltekster. I kapitel 4 om hjælpemidler vil jeg komme ind på, at ordbøger er et af de vigtigste hjælpemidler, så i figuren har jeg valgt, at sidestille svarmuligheden Ofte i de ovennævnte spørgsmål, med svarmuligheden Altid, da det er overvejende sandsynligt, at de ville have svaret Altid frem for Ofte. På den måde får man rent illustrativt et bedre overblik over besvarelserne. 30 Oversætteren og hjælpemidler anno 2010 – hvordan ser billedet ud? Brugen af Ordbøger,databaser mm.
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Elektroniske
ordbøger
Online ordbøger inkl Online ordbøger mod
databaser
betaling
Online databaser
med paralleltekster
Altid/Ofte
Søgemaskiner som
kontrolværktøj
Af og til
Søgemaskiner til
søgning af kildetekst
Søgemaskiner til
søgning af termer
Google translator
Aldrig
Hvad angår brugen af elektroniske ordbøger såsom cd-­‐rom ordbøger, så er der 8 ud af 11 (82%), der anvender dem ofte, 2 af og til, og kun 1 bruger dem ikke, fordi vedkommendes computer ikke gør det muligt at anvende dem. Sidstnævnte har kommenteret, at hvis det var muligt, ville vedkommende benytte dem, da ”det er meget tidsbesparende og ergonomisk godt i f.h.t. papirordbøger” [Bilag
3:142]. Så man kan sige, at det helt klart er et værktøj, der bliver brugt af oversætterne. Onlineordbøger og databaser bliver også brugt flittigt, da 10 ud af 11 (91%) har svaret ofte og den sidste af og til. Her kunne det have været interessant, hvis svarmuligheden ”altid” havde været til stede, men man kan som allerede nævnt tidligere konkludere, at de er hyppigt anvendte. Dog er det ikke alle, der betaler for at bruge onlineordbøger. Der er tre, der aldrig bruger dem og tre, der kun bruger dem af og til. Det kan måske skyldes, at man synes, at det er for dyrt, da man ikke blot køber ”bogen” en gang for alle, men skal betale flere gange for at kunne bruge den som fast værktøj. På den anden side er der mulighed for at få adgang til en ordbog, der bliver løbende opdateret, hvilket betyder, at kvaliteten burde være stigende. Hvis man så tager et kig på, hvor mange penge de adspurgte bruger på diverse ordbøger om året, så bruger seks ud af de adspurgte op til 500 kr. på ordbøger 31 Oversætteren og hjælpemidler anno 2010 – hvordan ser billedet ud? om året, to imellem 500 kr. og 1000 kr. Og tre over 1000 kr. Disse beløb gælder som sagt alle former for ordbøger, både gratis og abonnementsordbøger online, cd-­‐rom-­‐ og papirordbøger. De, der bruger flest penge på ordbøger er dem, der har arbejdet længst som oversættere, og de anvender alle sammen onlineordbøger imod betaling. Det kunne være interessant at finde ud af om de tre, der bruger over 1000 kr., gør det fordi, de skal have skiftet de gamle ordbøger ud med nye, eller om de bruger pengene på abonnementer til mange forskellige onlineordbøger. Rent investeringsmæssigt er det egentlig ret beskedne beløb, der bliver brugt, men så hurtigt ændrer sprog sig trods alt heller ikke. Det kan også skyldes, at oversætterne benytter sig af de gratis værktøjer, som er til rådighed online, trods risikoen for lavere kvalitet. Der er kun en af de adspurgte, der ikke benytter databaser som EUR-­‐Lex med paralleltekster. De sidste 10 anvender dem ofte eller af og til. Så det må siges at være et ret anvendt værktøj. Som det vil blive uddybet senere i kapitel 4, kan disse være kilde til megen information samt eksempler på formuleringer, standard fraser og kollokationer. Når det kommer til at bruge Google som kontrolværktøj, bruges det af alle, enten altid eller af og til, og der er kun en, der ikke anvender søgemaskiner til at søge kildetekster. Så internettet er en kilde til megen information. Alle de adspurgte bruger søgemaskiner til at søge termer, men der er kun to, der af og til bruger Google Translate. Det faktum, at der er professionelle, der anvender Google Translate overhovedet, var lidt overraskende læsning, da man som studerende hører, at det er et værktøj, der er fyldt med fejl og mangler, og det ikke er noget, man kan stole på. Dog skal det siges, at takket være anvendelse af til stadighed endnu mere effektive statistiske programmer, så bliver fejlprocenter af Google Translate mindre og mindre [Bredsted, 2011]. Man må også gå ud fra, at når det er to af de mest erfarne oversættere, der bruger det, så dobbelttjekker de oversættelsesforslaget for at være sikker på, at der er tale om en valid term eller formulering. De har trods alt stor erfaring med at søge efter termer og vurdere, om de har fundet en valid term. Alle anvender internettet som værktøj, når de arbejder, både til at søge kildetekster, finde termer og bruge onlineordbøger, men otte af dem vurderer, at 32 Oversætteren og hjælpemidler anno 2010 – hvordan ser billedet ud? de kun bruger op til 2 timer på internettet, to vurderer 2-­‐4 timer og kun en mener, at det er mere end 4 timer om dagen pr. oversættelse. Det må vurderes, at det selvfølgelig kan variere fra oversættelse til oversættelse, hvor meget tid man anvender på internettet, men den, der bruger flest timer på internettet, laver ikke termlister, men benytter sig af både Trados og online-­‐ og cd-­‐rom ordbøger, så spørgsmålet er om vedkommende kunne spare noget tid ved at lave nogle termlister. 3.2.3 Teksttyper Fire oversætter kun en eller to slags tekster, hvor resten oversætter det, de får tilbudt. Man skulle tro, at det var de mest erfarne, der kun oversætter nogle specielle typer, fordi de kunne have specialiseret sig inden for et specielt område, men det er ikke tilfældet. Det kan måske have noget med deres sprogkombination at gøre, at det måske er sprog, der ikke er særligt efterspurgte. Det kan være svært at kunne få nok opgaver inden for et enkelt fagområde. Dog er det to af de mest erfarne, der kun oversætter 1-­‐2 typer tekster. Så det kan være svært at generalisere ud fra et så lille besvarelsesgrundlag. Mange oversættere kombinerer deres oversættelseskarriere med andet, såsom tolkning og sprogundervisning f.eks. På den måde kan det for nogen være en fordel at specialisere sig inden for et bestemt område, hvis man underviser inden for noget specielt. 3.2.4 Gennemlæsning og revision Ifølge modellen i kapitel 2 om oversættelsesprocessen blev det argumenteret, at man bør læse teksten igennem, før man begynder at oversætte for at få en bedre forståelse for teksten og emnet, men der er kun 4 ud af de 11, der gør det. Man kan så overveje, om det kan hænge sammen med den type tekster, de oversætter. Hvis det f.eks. er en manual på flere hundrede sider, så kan det være uoverskueligt at læse teksten først, men det kan være lærerigt. De, der ikke læser teksten først, er dem, der oversætter det, de får tilbudt, så de har ikke nogen forudsætning for at kende emnet på forhånd. Ved at gennemlæse teksten får man som oversætter mulighed for danne sig et overblik over teksten og opdage, om 33 Oversætteren og hjælpemidler anno 2010 – hvordan ser billedet ud? der er afsnit i teksten, der er mere besværlige end andre, og som måske kommer til at tage længere tid. Ved at kende teksten kan man disponere sin tid og få et overblik over oversættelsesprocessen. Tre af de, der kun oversætter en slags tekster, er dem, der gennemlæser deres tekster, før de oversætter. Man kan ellers her argumentere for, at de har større forudsætning for at kende tekstgenren og strukturen fra lignende tekster. De fleste læser selv korrektur på deres oversættelser, der er kun to, der ikke gør det. De får til gengæld en anden til det, og de anvender også modersmålstalende som korrekturlæsere, så det er positivt. Faktisk er det kun ca. halvdelen, der anvender modersmålstalende til at læse korrektur. Man må så håbe, at de andre får kompetente personer til at læse korrektur, da det kan være vigtigt for kvalitetssikringen. Som studerende og uerfaren oversætter har man nogle idéer om, hvordan professionelle oversættere arbejder. Man danner sig en idé om, hvordan den optimale oversættelsesproces skal foregå, og hvad de bedste værktøjer og hjælpemidler er, så det er interessant at få be-­‐ eller afkræftet om det i den virkelige verden foregår på den måde. Selvfølgelig kan man ikke forvente, at alt foregår, som man forventer og ser som idealet, men det er interessant at se, at ens opfattelse på visse områder er rigtig og på andre områder er en illusion. Det er f.eks. interessant at få et indblik i professionelle oversætteres holdning til Trados, før man går ud og investerer i produktet. Hvis man kan se, at brugere af Trados synes, at det er med til at effektivisere arbejdsprocessen, så kan man som nybegynder og uden nogen erfaring med programmet få mulighed for at tage det med i overvejelserne, om det kunne være pengene værd at investere i. Dermed ikke sagt at man nødvendigvis skal investere i Trados eller et lignende program, men hvis man overvejer det, er det rart at få noget information fra brugere, før man investerer, da producenten altid vil skrive positivt om det. 34 Oversætteren og hjælpemidler anno 2010 – hvordan ser billedet ud? 3.3 Delkonklusion På baggrund af resultaterne af besvarelserne kan man sige, at det ville være en fordel at have fået flere besvarelser for at få et mere repræsentativt resultat. Som et supplement til spørgeskemaet kunne man have lavet et fokusgruppeinterview, hvor man kunne have fået en diskussion i gang blandt deltagerne samt uddybet nogle af besvarelserne. Det kunne f.eks. have været interessant at få uddybet nogle af svarene m.h.t., hvorfor de ikke laver termlister, og hvorfor de ikke læser teksten igennem, før de oversætter. Måske er det pga. de krav, der stilles til oversættere mht. deadlines og produktivitet. Ud fra besvarelserne kan man muligvis konkludere, at oversætterene er under et hårdt pres både mht. til produktivitet og tidspres. Som nævnt er der nogle af dem, der vælger ikke at læse kildeteksten igennem inden de påbegynder oversættelsen, trods det faktum at de ville kunne danne sig et overblik over teksten, dens målgruppe, indhold og faldgruber. Ligeledes er der ikke mange af dem, der laver termlister. De har muligvis ikke tidsmæssigt overskud til f.eks. at lave termlister, da det tager tid at taste alle informationerne ind, samt at udtænke den bedste måde at oprette dem på. Det er meget individuelt, hvordan man arbejder bedst, og hvis man er freelance, er det vigtigt, at man skaffer sig nogle jobs og sikrer sig, at man har til huslejen. Hvis man så er så ”heldig” eller god, at man har masser af oversætterjobs, så kan det muligvis virke uoverskueligt at skulle lave termlister efter at have afsluttet en opgave, men på sigt kunne det bidrage til at lette arbejdsbyrden. Man kunne vælge at lave dem løbende, men for nogen kan det føles som meget tidskrævende og det nedprioriteres derfor. Det rundsendte spørgeskema kan som tidligere anført ikke betegnes som repræsentativt for oversættere generelt, men trods alt giver det et indblik i og en indikation om nogle oversætteres arbejdsproces og brug af værktøjer. Som det er vist, så er der stor forskel på, hvordan oversættere arbejder, men de fleste af dem anvender de samme værktøjer i højere eller mindre grad. Internettet er et vigtigt redskab, der bliver brugt til meget. Her hentes både inspiration i form af paralleltekster, der findes termer og kontrolleres termer, og der købes adgang til 35 Oversætteren og hjælpemidler anno 2010 – hvordan ser billedet ud? ordbøger. Det kunne have været interessant at få uddybet nærmere hvilke hjemmesider, de forskellige bruger specifikt, da det evt. kunne udvide ens horisont, samt give en idé om der er visse sider, der er mere populære end andre. Med hensyn til gennemlæsning af teksten var der forskellige besvarelser, og det kunne have været spændende at have fået uddybet grunden til, hvorfor det gøres eller ikke gøres. Der er ligeledes forskellige holdninger til nødvendigheden af brugen af korrekturlæsere, men alle får dog læst korrektur enten af andre, eller gør det selv. Så de oversættelser, der bliver produceret fra de adspurgte, bør være af en relativ god kvalitet. Hvis man vælger ikke at få en anden til at læse korrektur, kan det skyldes, at man føler sig presset i forhold til tid. Hvis man skal se på det med henblik på kvaliteten af slutproduktet, er det klart en fordel at få et par andre øjne til at finde fejl, man umiddelbart selv kunne overse. Nogle mener måske også, at de er erfarne nok til, at de ikke behøver andre til at tjekke deres arbejde. Besvarelserne har givet et interessant indblik i oversætterverdenen anno 2010. Det gav svar på nogle spørgsmål i forhold til anvendelse af hjælpemidler og procedurer hos selvstændige oversættere. 36 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer 4. Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer I kapitel 3 så jeg på, hvordan oversættere arbejder i den virkelige verden anno 2010, og så på hvilke værktøjer de anvender, så i dette kapitel vil jeg gå ind og se nærmere på de værktøjer, en fagoversætter kan benytte sig af. Gennemgangen af værktøjerne er en med en praktisk tilgang, hvor jeg ser på fordele og ulemper ved dem. Jeg vil ikke komme ind på en teoretisk analyse af dem og deres funktioner. Formålet er at se på, hvordan fagoversætterne kan drage nytte af dem og blive hjulpet i deres oversættelsesproces. I løbet af oversættelsesprocessen vil der højst sandsynligt være termer og formuleringer, som fagoversætteren ikke umiddelbart kender, og som volder problemer i oversættelsesprocessen. Fagoversætteren er derfor nødt til slå ord op i en ordbog eller ty til andre hjælpemidler. Der er mange forskellige at vælge imellem, alt efter hvilket problem man står over for, heriblandt ordbøger, søgemaskiner, fagbøger og mange flere. Man kan også vælge at kontakte fagfolk og spørge dem til råds. I vores globaliserede verden er internettet bl.a. en stor kilde til hjælpemidler og termsøgning. Formålet med dette kapitel er at give et overblik over de redskaber, en fagoversætter kan anvende i løbet af oversættelsesprocessen, og hvordan de forskellige redskaber kan hjælpe. Det er ikke en udtømmende liste, men jeg har udvalgt en række redskaber, som jeg vil beskrive og ligeledes vurdere deres fordele og ulemper. 4.1 Ordbøger Hvis vi tager et kig på ordbøgerne, så er det noget alle i dag bruger fra de går i folkeskole, hvor man i almindelige danske folkeskoler starter med fremmedsprogsundervisningen i 3. Klasse [UVM, 2006]. Måske bruger man ikke lige ordbøger fra 3. klasse, men det kommer efterhånden, som undervisningen stiller større krave til sprogfærdighederne. Termen ordbog kan dog dække over en lang række forskellige ordbøger inkl. leksika og encyklopædier, som man kan bruge til at søge eller tjekke faglig viden til brug under oversættelsesprocessen. 38 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer Der findes både papirordbøger, cd-­‐rom ordbøger, onlineordbøger, og de kan forekomme i både specialiserede udgaver og almene udgaver [Austermühl,
2001:92]. Ordbøger er generelt noget man tyr til, når man støder på et ord, man ikke kender ækvivalenten til, når man skal oversætte en tekst fra et sprog til et andet. De kan dog også bruges til at tjekke stavning, grammatiske oplysninger, kollokationer mm. De informationer, man bør kunne finde i en god bilingval ordbog, altså en ordbog med to sprog, er termens ordklasse, køn, tal, en ækvivalent og ofte flere forskellige, kollokationer og sætninger, hvor termen indgår, samt angivelse af hvilket fagområde termen tilhører [Pedersen; Krogh-Hansen 1994:66]. Det er dog ikke alle ordbøger, der lever op til dette, så det er en god idé at undersøge en ordbogs artikler, før man investerer i den for at se, om den lever op til ens forventninger og krav. Forrest i ordbøger er der normalt en brugervejledning, så man kan få overblik over, hvordan ordbogen er opbygget, hvilke forkortelser der er osv. På den måde kan man lære sin ordbog bedre at kende. Et eksempel på et opslag i en ordbog kunne være, at man skal oversætte sætningen ”Vi må sætte dem stolen for døren i denne sag” og slår termen ”stol” op i Blinkenberg og Høybye Dansk-­‐Fransk cd-­‐rom ordbog, og så får man følgende informationer: 39 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer Desværre kan man her ikke se hele ordbogsartiklen, men man kan i det ovenstående se et eksempel på de forskellige former for informationer, der er til rådighed. Man får f.eks. mange eksempler på, hvad termen stol kan referere til samt eksempler på ordforbindelser. Så der er mange gode potentielle informationer at hente, som alle er brugbare for en oversætter, alt efter hvilken situation man er i, og som kan hjælpe til med at gøre oversættelsen mere sproglig korrekt. Valget af Blinkenberg og Høybye som eksempel er ikke, fordi det skal ses som den perfekte ordbog, men skal ses som en illustration på en ordbog, hvor man kan få visse oplysninger. Blinkenberg og Høybye er bl.a. blevet kritiseret af Patrick Leroyer (2006) i artiklen ”Fra funktionsmultiplikation til funktionsreduktion – om revision af Blinkenberg & Høybye-­‐ordbøgerne”. I artiklen kritiseres ordbøgerne blandt andet for ikke at skelne imellem brugerne, dvs. de informationer, der gives i ordbøgerne, henvender sig både til eksperter på visse områder og lægfolk på andre områder, og der gives udtryk for, at der ønskes en bedre opdeling af informationerne [Leroyer, 2006:116]. Den kritiseres 40 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer for at ville være det hele, både almen-­‐ og fagsproglig, og at det næppe kan lade sig gøre. Den kritiseres også for at have rodede artikler, der ikke skelner kollokationer, sætningseksempler og idiomatiske udtryk fra hinanden. Den indeholder forstyrrende fejl og unøjagtigheder i angivelserne både på dansk og på fransk og den er mangelfuld i grammatiske oplysninger [Leroyer, 2006]. Formålet med eksemplet er at illustrere, at der er forskellige informationer at hente i en ordbog, såsom ordklasse, bøjninger, kollokationer etc.. 4.1.1 Fagordbøger Ordbøger kan være begrænsende i antallet af lemmaer/opslagsord. Det vil sige, at ikke alle ordbøger indeholder alle ord, og hvis man skal oversætte økonomiske, juridiske eller tekniske tekster, kan det være nødvendigt at anvende tekniske, juridiske eller økonomiske ordbøger. De kan være med til at sikre, at de termer, man anvender, bruges inden for det pågældende fagområde. Der findes ordbøger, der er helt fagspecifikke, som kun omhandler et område f.eks. juridiske termer. Man skelner her imellem flere fags-­‐, etfags-­‐ og delfags-­‐
ordbøger [Leroyer, 2006]. Disse ordbøger kan være meget behjælpelige, hvis man som fagoversætter hovedsageligt oversætter inden for en bestemt branche [Fuertes-Olivera, 2010:3]. Problemet med disse ordbøger er som med alle andre ordbøger, at det ikke er sikkert, at alle termer inden for området er kommet med. Når det kommer til fagordbøger, skal man sikre sig, at de ikke breder sig over for mange fag. Desto mere specialiseret en ordbog er, desto sikrere kan man være på, at man kan stole på det, der står. Hvis en ordbog skal spredes over for mange fagområder, bliver det svært at gå i detaljer. Det er en stor fordel at benytte sig af specialiserede ordbøger, men de er som sagt begrænset til et område, og man kan være nødsaget til at investere i mange forskellige, og måske findes der slet ikke en ordbog på det område, man søger efter. Det er ofte tilfældet for små sprog som f.eks. dansk. Det kan resultere i, at man må nøjes med en mere generel ordbog. Det er f.eks. ikke sikkert, at man kan finde en dansk-­‐fransk ordbog over bilmotorer, men så må man bruge en teknisk ordbog eller finde informationerne andetsteds ved f.eks. at kigge i bilmanualer. En anden mulighed er at besøge en virksomheds hjemmeside. Her kan man af og til finde et glossar, som kan fungere 41 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer som en simpel ordbog, der dækker det område, som virksomheden opererer inden for. Antallet af termer kan være meget varierende fra virksomhed til virksomhed, men det kan være meget nyttig information, hvis man oversætter inden for en specifik branche eller for den pågældende virksomhed, og det er et godt supplement til de fagspecifikke ordbøger. Et eksempel på et glossar, der er til rådighed på nettet, er f.eks. Greenpeace’s internationale hjemmeside om fiskeriområdet [Greenpeace, 2011]. Et andet eksempel kan tages fra Skagen ures UK hjemmeside, hvor man kan finde termer, der kan være brugbare i forbindelse med urværker [Skagen Denmark]. 42 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer Man skal altså ikke altid stole fuldt ud på sin ordbog. Ordbøger er ikke orakler, de kan give mange informationer, men kan have lige så mange mangler. Sprog udvikler sig, og det er ikke sikkert, at ophavsmanden til ordbogen kender alle termer og dermed ubevidst har udeladt nogle. Så det er en god idé at dobbelttjekke de termer, man finder, hvis man er usikker på, om de er ækvivalenter, der er passende i den pågældende tekst. For at dobbelttjekke en term kan man vælge at kombinere ordbøger. Her menes, at hvis man ikke umiddelbart kan slå en term op i sin fransk-­‐danske ordbog, så har man måske en fransk-­‐engelsk ordbog, hvor man kan finde termen, og så kan man efterfølgende slå op i sin engelsk-­‐danske ordbog. Det kan virke en smule besværligt om end nødvendigt. Det giver samtidig en mulighed for at finde en bedre løsning ud fra de kollokationer, der er opgivet i den anden ordbog. 43 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer 4.1.2 Monolingvale ordbøger Ordbøger er ikke kun bilingvale ordbøger, dvs. ordbøger mellem to sprog, der findes også monolingvale ordbøger, som f.eks. Larousse på fransk, den danske retskrivningsordbog, hvor man slår ord op på et sprog og finder ordforklaringer, fonetiske informationer, samt kollokationer eller idiomer, hvor den pågældende term indgår. Fordelen ved monolingvale ordbøger i form af leksika er, at man får en beskrivelse af termen, og dermed finder ud af, hvad den dækker over, og i hvilken sammenhæng den anvendes. Det er især brugbart, når man skal tjekke værdien af en ækvivalens, da man kan se, om termen dækker over det, man tror, eller om man skal finde en anden løsning. En ordbog er derfor ikke bare en ordbog, og det er derfor vigtigt at gøre sig klart, hvilket behov man har for ordbøger, og hvad de skal bruges til. For almindelige mennesker, der gerne vil lære at begå sig på et sprog, er det ikke så vigtigt at have en juridisk eller økonomisk ordbog, men for en fagoversætter kan det blive meget aktuelt. Synonymordbøger er også et godt opslagsværk, der kan hjælpe en med at variere og nuancere sproget. Her kan man på fransk f.eks. bruge ”Dictionnaire de Synonymes” af H. Bénac, som er monolingval. Et andet eksempel på en bilingval synonymordbog, er Henning Næsteds ”Engelsk-­‐dansk Synonymordbog”. Når man skriver, kan man ofte komme til at genbruge de samme formuleringer igen og igen, hvilket kan blive ensformigt for læseren. I visse tilfælde kan det være hensigtsmæssigt at anvende de samme termer for at have kontinuitet i forskellige tekster fra den samme virksomhed, men for en læser kan det være dejligt med varieret sprog. Men det afhænger af hvilken form for tekst, der er tale om, og hvad kunden forventer af slutproduktet. Som vist ovenfor kan man i ordbøger finde oversættelsesforslag og kollokationer, men nogle ordbøger giver kun få eksempler, og hvis man oversætter fra et sprog, der er meget varieret, så er det ærgerligt, hvis det bliver alt for simplificeret, bare fordi ens ordbog ikke er fyldestgørende nok. Så er det en god idé at kigge i en synonymordbog. En god illustration af høj gentagelse af den samme term, hvor man med fordel kan omformulere teksten og gøre den mere varieret, kan ses i artiklen ”Placer le traducteur au coeur de la traductologie” af Nicolas Froeliger (2005). 44 "
"
"
"
"
"
"
"
"
"
!"#$%&'"'()*"&%'"%)+,(-*'"(.")($'"+%/()'"01'(&$2%)*"3()'%,/%,"3%'"*%,2%'"4""
!"#$%&'()!#&*+,&-.-#$&-/!*01$-#$&2#&3#0$/#&4+#&5#&$*1$&-#&(#3/(#(&2*0$&6"#$3*!#&#%&2*0$&6#&%#-3$7&
"
5"6"&7(,8%"+$"*%9*%:";($,"<$%"&%"&%3*%$,"'03=%"+%"<$(-")($'";0,&()'>"?*"-&"-2;(,*%,0"+%""
-#&$1%+#(&8&6"10%/(1#+(&2"+0&%#,%#&#%&2"+0&29-*10#&2#&$3/!1*61%/7&-#&39$1%1900#(&:*!#&8&6*&3#0$/#&
2"+0&*+%#+(&#%&*+,&*%%#0%#$&2"+0&2#-*02#+(;&<(#02(#&!90$!1#0!#&2#&6"+01!1%/&3(9:902#&2#&!#$&
"
,8;8*%,"0$";,%2-%,";0,0@,0;=%"3%"<$-"A-@$,%"+0)'"&%"*-*,%"B"37%'*"$)%",C@&%"+%"3(2;('-*-()"
Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer $*=91($&2#&>*$#7&!"#$%&290!&$#&2900#(&6#$&-9?#0$&2"*>9(2#(&6*&21=#($1%/&4+1&:*1%&6"10%/(.%&2#&!#%%#&
"
+%'"+(3$2%)*'>"
3(9:#$$190;&&
"
5"D0)'"&%'"0;;%&&0*-()'"(AA-3-%&&%'>"
&
@6&:*+%&39+(&!#6*&*-#0#(&8&$#&!(91$#(&2#$&21$!13610#$&4+17&6*1$$/#$&8&#66#$A-.-#$7&0#&$#&
"
Tekstboksene herunder er taget fra artiklen, hvor han skal oversætte den (#0!90%(#(*1#0%&3*$;&<9+(&%#0%#(&2"#$4+1$$#(&2#$&31$%#$&2*0$&!#%%#&21(#!%1907&*%%*(290$A09+$&36+$&
!"#$%&'"=E;8,()E2%'"%)/-'0@%,"4""
3(/!1$/-#0%&$+(&2#+,&09+=#*+,&3(9>6B-#$&!90!(#%$&2#&%(*2+!%#+($&-#%%*0%&#0&C+=(#&+0#&%#66#&
engelske tekst til fransk. Det, han gør, er at kigge på alle de gange, der står "
5"F;-+82-%:";0)+82-%:"A&80$:"20&:"2%)03%:"20&0+-%:"30$'%"+%"2(,*0&-*8:",-'<$%"'0)-*0-,%G"
!90=#('#0!#&2#$&$*=91($&D&!#6+1&2"+0&(*33(9!E#-#0%&#0%(#&6#$&*!%1=1%/$&(#$3#!%1=#$&2#$&%(*2+!%#+($&#%&
HIV/AIDS og anbefaler en terminologisk arbejdsmetode, hvor han viser, at man 2#$&%#(-10969'+#$&#%&!#6+1&2#&6"*339(%&2"+0#&/%+2#&2#$&=91,&#%&3910%$&2#&=+#&8&6*&3(*%14+#&2#&6*&
!"H(22%)*"A0-,%"83&0*%,"&%'"8&82%)*'"+%"'%)'"4"I#$%&'"&-%)'";0,*-*-A'"%)/-'0@%,"4J"K)"+-;&L2%"
%(*2+!%190&%#!E014+#;&
kan omskrive teksten ved at bruge termer som sygdommen, spredning af &$)-/%,'-*0-,%"+%"*,(-'-C2%"3E3&%")7%'*";0'"-)+-';%)'01&%";($,"'0-'-,"<$%"&%"*%,2%"(AA-3-%&"MNOP'-+0"
!;0,"&%<$%&"&7QRK"3=%,3=%"S",%)+,%"3(2;*%"+%"&0"*(*0&-*8"+$";=8)(2C)%"%*"<$-"'7%'*:";($,"3%**%"
"""#! $%&'(!)*+!,-&(%.,*%-+!/0/,*',!)*+!,*-0/'1)12%*+!
virussen, de smittede etc. Det er en god måde at variere en tekst på. For hvis man &,0-'():"2$&*-;&-8"+0)'"&%'"*%9*%'"-)*%,)0*-()0$9:"'%"+83(2;('%"%)"+%$9"8&82%)*'"+%"'%)':"$)-'";0,"
F1$%91(#&=/!+#&D&2*0$&6*&3+>61!*%190&3E*(#&2"+0#&9('*01$*%190&10%#(0*%190*6#&$#&%(9+=#&+0&#0!*2(/&$+(&
bare kigger på den engelske tekst uden at læse den, så er det tydeligt at se rent $)%",%&0*-()"S"&0"A(-'"*%2;(,%&&%"%*"30$'0&%"B"
6*&(#6*%190&#0%(#&(#$3#!%&2#$&2(91%$&2#&6"E9--#&#%&6+%%#&!90%(#&6#&$12*&GHIJ<7&KLLL7&3;&MNOP;&J*0$&
6"9(1'10*6&*0'6*1$7&(#3(92+1%&!1A2#$$9+$&G8&6"#,!#3%190&2#&4+#64+#$&3E(*$#$&E9($&2#&09%(#&3(939$P7&6#&
visuelt, at ”HIV/AIDS” er dominerende i teksten. "
5"MNO"+())%,0"/-,$':"-)A%3*-():"'8,(;('-*-/-*8:"'8,(;('-*-A:"3()*02-)0*-():";,(;0@0*-():"
%#(-#&F@QRS@JT&(#=1#0%&8&MO&(#3(1$#$&$+(&UNO&-9%$;&@6&:*+%&?&*59+%#(&+0&F@Q&$961%*1(#7&*10$1&4+"+0&
HIS@JT;&&
"
%*3>"
&"
5"'-+0"I%)"2-)$'3$&%'"%)"A,0)T0-'J"'%"+83&-)%,0"%)"20&0+-%"+83&0,8%:"+83&0,8%:"+83&0,0*-():"
314!5#6!7*+8*.,/'2!9%0&'!-/29,+:.-%./&)!/'!(*&)/'2!;/,9!<"=>?"@A&
"
20&0+%':"%*3>"
&"
<(9%#!%190&*02&:+6:16-#0%&9:&E+-*0&(1'E%$&1$&#$$#0%1*6&:9(&*0&#::#!%1=#&(#$390$#&%9&F@QRS@JT;&
H%*"%)'%21&%"'7%),-3=-,0"%)'$-*%"+7$)")(21,%"3()'8<$%)*"+%"3(&&(30*-()'"B""
V#$3#!%&:9(&E+-*0&(1'E%$&E#63$&%9&(#2+!#&=+60#(*>161%?&%9&F@QRS@JT7&%9&#0$+(#&%E*%&%E9$#&61=10'&
"
W1%E&9(&*::#!%#2&>?&F@QRS@JT&61=#&*&61:#&9:&21'01%?&W1%E9+%&21$!(1-10*%190&*02&%9&*66#=1*%#&%E#&
"
5"3L*8"MNO"B"-)A%3*%,:"3()*02-)%,:"3()*,03*%,:";(,*%$,"+$"/-,$':";%,'())%'"/-/0)*"0/%3"&%"
3#($90*6&*02&$9!1#%*6&1-3*!%&9:&F@Q&10:#!%190;&X90=#($#6?7&=196*%190$&9:&E+-*0&(1'E%$&*(#&3(1-*(?&
":9(!#$&10&%E#&$3(#*2&9:&F@QRS@JT;&&
/-,$':")(*-A-30*-()"
" J1$(#$3#!%&:9(&!1=16&*02&3961%1!*6&(1'E%$&-*Y#$&$9!1#%?AW12#&-9>161Z*%190&*'*10$%&F@QRS@JT&*02&
5"3L*8"'-+0"B"+83&0,%,:"U*,%"0**%-)*:"2(,*:"+83C':",0/0@%':"30*0'*,(;=%:"3,-'%"I'0)-*0-,%JG"
93#0&21*69'+#&*>9+%&3(#=#0%190&1-39$$1>6#;&S02&39=#(%?&*02&2#3(1=*%190&!90%(1>+%#&%9&%E#&$3(#*2&9:&
"
5";&$'"@8)8,0&%2%)*"B";%,'())%'"*($3=8%':";,(@,%''-():"+-AA$'-():"3,(-''0)3%:";,(@,%''-():"
F@QRS@JT;&[E#(#&3#936#&6*!Y&*!!#$$&%9&10:9(-*%190&*>9+%&%E#&(1$Y$&9:&F@QRS@JT&*02&*(#&2#01#2&
"
;,(;0@0*-():";,8/%)*-():";,(;=E&09-%:"%)+-@$%,:"20V*,-'%,:"2%**,%"$)"A,%-):"3(210**,%:"
*2#4+*%#&#2+!*%1907&3(#=#0%190&#::9(%$&*(#&>9+02&%9&:*16&*02&%E#&#312#-1!&W166&$3(#*2&-9(#&4+1!Y6?;&
"
3()*%)-,G"
F@QRS@JT&1$&*6$9&61Y#6?&%9&$3(#*2&-9(#&4+1!Y6?&10&!9+0%(1#$&WE#(#&%E#&(1'E%&%9&E#*6%E&1$&0#'6#!%#2;&
"\]^&J1$!(1-10*%190&*'*10$%&3#936#&*::#!%#2&>?&F@QRS@JT&6#*2$&%9&$E*-#7&$16#0!#&*02&2#01*67&
H%**%"&-'*%"%'*"1-%)"'W,"%9*,U2%2%)*"'(220-,%"%*"%2;-,-<$%>"H%;%)+0)*:"%&&%"2%*"%)"X$/,%"&%'"
:+#6610'&%E#&#312#-1!;&&
2U2%'"($*-&'"<$%")('"8*$+-0)*'"&(,'<$7-&'",8+-@%)*"$)"282(-,%"*%,2-)(&(@-<$%:"%*"37%'*"'%$&%2%)*"
@0&M__`&%E#&H01%#2&I*%190$&F1'E&X9--1$$190#(&:9(&F+-*0&V1'E%$&*02&%E#&a910%&H01%#2&
;0,3%"<$%")(*,%"*,0+$3*-()")%")($'"+%20)+%";0'"+70&&%,";&$'"&(-)"<$%")($'")%"'(22%'";0'",%)*,8':"
I*%190$&<(9'(*--#&90&F@QRS@JT&GHIS@JTP&%9'#%E#(&1$$+#2&%E#&!"#$%"&#'("&)*+,'-$)'"$.*("*
/!012!34*&"-*/,5&"*6'78#.;&bE#&'+12#610#$&3(9=12#&*&:(*-#W9(Y&:9(&$+339(%10'&>9%E&E+-*0&
;0,"%9%2;&%:"+0)'"&%'"0,30)%'"28+-30&%'"+%"&0"<$%'*-()"I20-'"<$-";%$*"&%";&$'";%$*"&%"2(-)'J>"
(1'E%$&*02&3+>61!&E#*6%E7&#-3E*$1Z10'&%E#&$?0#('?&>#%W##0&%E#&%W97&*02&9::#(&!90!(#%#&-#*$+(#$&:9(&
R80)2(-)':")($'"0$,()'"0-)'-";$"+82()*,%,"S")('"8*$+-0)*'"<$%"&%'"2830)-'2%'"+%";%)'8%"'()*"&%'"
3(9%#!%10'&E+-*0&(1'E%$&10&9(2#(&%9&2#*6&#::#!%1=#6?&W1%E&F@QRS@JT;&\]^&S02&$+339(%10'&10!(#*$#2&
2U2%'"%*"<$7$)%"*%,2-)(&(@-%"0;;,(;,-8%";%$*"01'(&$2%)*"'%"2%**,%"0$"'%,/-3%"+7$)%"*,0+$3*-()"
3(1=*%#&$#!%9(&*02&!9--+01%?&3*(%1!13*%190&10&%E#&(#$390$#&%9&F@QRS@JT;&
3(,,%3*%>""
\]^&T9+%E&S:(1!*&E*$&$#%&*&'992&#,*-36#;&@%$&E+-*0&(1'E%$&!9--1$$190&E*$&#029($#2&%E#&
"
'+12#610#$&*02&(#!9--#02#2&%E*%&%E#&3*(61*-#0%&*293%&*&!E*(%#(&90&F@QRS@JT;&\]^&&
6";0,*-,"+%"&S:"()";%$*";0''%,"S"&7%9%,3-3%"+%"'*E&%"3()'-'*0)*"S")7$*-&-'%,"&%"*%,2%"(AA-3-%&"MNOP'-+0"
&
&I($"'%'"+%$9"+83&-)0-'()'J"<$%"&S"(.")($'"0/()'"/$"<$7-&"8*0-*"-)+-';%)'01&%"B"
"
c+#&:*1(#&2#&!#%%#&*!!+-+6*%190&2#&(/3/%1%190$&d&H0#&(/:6#,190&(*312#&$+(&6*&0*%+(#&2+&%#,%#&#%&6"#::#%&
(#!E#(!E/&09+$&*-B0#(*&(*312#-#0%&8&/61-10#(&6"E?39%EB$#&2#&6"10%#0%1900*61%/&G6#&!90%(#A#,#-36#7&
?)30+,8"Y>Z"
#0&61%%/(*%+(#7&$#(*1%&:9+(01&3*(&e16*0&f+02#(*&2*0$&$*&39$%:*!#&8&6*&(#%(*2+!%190&2#&9&*:)&'.&"#$%'$*
!"##$%&'()#%$&*$&+,-.&/.++$&/.%&*$&%$+/$'#&-$+&-%(,#+&-$&*01(22$&&
\f+02#(*7&M_`O7&33;&gO_AgNK^P;&<9+(&0#&3*$&#029(-1(&09%(#&6#!%#+(7&09+$&$#(90$&290!&!90%(*10%$&2#&
"
=*(1#(&09$&:9(-+6*%190$7&!#&4+1&09+$&*-B0#(*&8&09+$&39$#(&6#$&4+#$%190$&$+1=*0%#$&D&
&[0";,(*%3*-()"%*"&0"2-'%"%)"X$/,%"+%'"+,(-*'"+%"&7=(22%"'()*"%''%)*-%&&%'"S"*($*%"03*-()"3()*,%"&%"
MNO"%*"&%"'-+0>"?&&%'"3()*,-1$%)*"S",8+$-,%"&0"/$&)8,01-&-*8"S"3%"A&80$:"S"@0,0)*-,"0$9"'8,(;('-*-A'"%*"
0$9"20&0+%'"$)%"/-%"+-@)%"%*"%9%2;*%"+%"+-'3,-2-)0*-()':"%*"S"0**8)$%,"&7-2;03*"+%"&0"2%)03%"'$,"&%'"
-)+-/-+$'"%*"&0"'(3-8*8>"!"#$%&'(')$*"&%'"/-(&0*-()'"+%'"+,(-*'"+%"&7=(22%"'()*"+%";$-''0)*'"A03*%$,'"
+%"+-AA$'-()"+$"/-,$'>"
\0)'",%';%3*"+%'"+,(-*'"3-/-&'"%*";(&-*-<$%':"&0"2(1-&-'0*-()"S"@,0)+%"83=%&&%"%*"&7($/%,*$,%"+$"
!+-0&(@$%"'$,"&0";,8/%)*-()"+%/-%))%)*"-2;(''-1&%'>"[0";0$/,%*8:"'($'"'%'"2$&*-;&%'"A(,2%':"
3()*,-1$%"%)"($*,%"0$";,(@,C'"+$"20&>"]0$*%"+7-)A(,20*-()'"'$,"&%'",-'<$%'"+%"3()*02-)0*-()"%*"
+7$)%"8+$30*-()"0+8<$0*%:"&%'"%AA(,*'"+%";,(;=E&09-%"'()*"/($8'"S"&783=%3"%*"&0";,(;0@0*-()")%";%$*"
<$%"'70338&8,%,:"("+$'&)$')"+0)'"&%'";0E'"(."&%"+,(-*"S"&0"'0)*8"%'*"-@)(,8>"^G_"?)A-):"&0"
!
45 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer !"#$%"&"'()"*'+,'-,%#+.,#+/,%#*'',#+)*0$12,#+#0#$"),+.(+1*'),3+.,+#".,'$,+,)+.,+%,4,)3+50"+6(-*%"#,')+7+
.,0%+)*0%+.,#+'*0-,..,#+"'6,$)"*'#8+
9'+:;<<3+.,+=(0)+$*&&"##("%,+!,#+>()"*'#+?'",#@+(0A+!%*")#+!,+.B1*&&,+,)+.,+C%*D%(&&,+
$*&&0'+$*/(%%("'2+/(%+.,#+>()"*'#+?'",#+#0%+.,+EF=+,)+.,+#"!(+GH>?IFJKL+*')+2&"#+
$*'4*"'),&,')+!,#+J"%,$)"-,#+"'),%'()"*'(.,#+$*'$,%'(')+.,+EF=M#"!(+,)+.,#+!%*")#+!,+.B1*&&,8+N,#+
),A),#+$*'#)")0,')+0'+$(!%,+/*0%+.(+!*0O.,+#(0-,D(%!,+!,+$,#+!%*")#+,)+!,+.(+#(')2+/0O."50,8+F.#+
&,)),')+.B($$,')+#0%+.(+#P',%D",+,')%,+$,#+!,0A+(#/,$)#+,)+/%*/*#,')+!,#+&,#0%,#+$*'$%Q),#+/*0%+
/%*)2D,%+.,#+!%*")#+!,+.B1*&&,+!('#+.B*/)"50,+!B0',+($)"*'+,66"$($,+$*')%,+.(+/('!2&",8+RST+9'6"'3+
".#+%,$*&&('!,')+0',+/(%)"$"/()"*'+($$%0,+!0+/%"-2+,)+!,+.(+$*..,$)"-")2+7+.(+.0)),+$*')%,+$,)),+
$()(#)%*/1,+#('")("%,8+
RST+UBK6%"50,+!0+I0!+(+!247+&*')%2+.B,A,&/.,3+#(+$*&&"##"*'+/*0%+.,#+!%*")#+!,+.B1*&&,+(P(')+
(!*/)2+$,#+),A),#+,)+%,$*&&('!2+.B(!*/)"*'+/(%+.,+/(%.,&,')+!B0',+$1(%),+#0%+.,+EF=M#"!(8+RST++
+
J,+:V+&,')"*'#+!,#+&*)#+G*0+),%&,#3+'*0#+.("##*'#+$,+!2O()+(0A+#/2$"(."#),#L+!"#+,)+$"%&3+($$*.2#+
*0+#2/(%2#+!('#+.B*%"D"'(.3+'*0#+#*&&,#+/(##2#+7+V+,)+@3+%,#/,$)"-,&,')3+/*0%+.,0%#+250"-(.,')#+,'+
6%('W("#8+F.+'B(0%(+/(#+2$1(//2+7+0'+*O#,%-(),0%+()),')"6+50B0'+(0)%,+),%&,+%,-",')+!,+&0.)"/.,#+6*"#+
!('#+.,+&X&,+),&/#+Y+'()*+,-./'012,9)+$,)),+6*"#3+.,#+#P'*'P&,#+#*')+&*"'!%,#8+H'+(0%(")+/0+
4.1.3 Visuelle ordbøger ,'-"#(D,%+3-4.01,'()*.+1,*0+3-4.01,35,6*,75-14++5,'()*.+58,&("#+'*0#+(-*'#+6(")+.,+$1*"A+
En anden form for ordbøger er visuelle ordbøger, der er ordbøger med billeder, #)P."#)"50,+!,+'B0)"."#,%+"$"+50B0'+#,0.+),%&,+Y+$B,#)+$,.0"Z.7+50B".+6(0)+&(%),.,%8+C*0%+(0)(')3+'*0#+
(-*'#+6(")+/(##,%+#(+&,')"*'+!,+:[+7+<+*$$0%%,'$,#+!('#+.,+),A),+$*&/.,)+GV+!('#+$,..,+%,/%*!0"),+
hvor man f.eks. kan se, hvad de enkelte dele i en maskine hedder. Eller i en "$"L8+
+
\(//,.*'#+,'6"'+50B".+',+#B(D")+50,+!B0'+,A,%$"$,+!,+#)P.,+Y+$,)),+)%(!0$)"*'+'B,#)+/(#+
vindmølle som på eksemplet nedenfor [Merriam-Webster 2010]. 6*%$2&,')+.(+&,"..,0%,+/*##"O.,+#0%+.,+/.('+/%*6,##"*'',.V8+9..,+(+,'+%,-('$1,+0',+0)".")2+!"!($)"50,+Y+
$,..,+!,+&*')%,%+$*'$%Q),&,')+50,+!,0A+!"#$"/."',#+]+),%&"'*.*D",+,)+)%(!0$)"*'+]+50"+/*0%%(",')+
(-*"%+),'!('$,+7+#,+%,D(%!,%+,'+$1",'#+!,+6(^,'$,+0)"."#,')+.,#+&X&,#+*0)".#+,)+*')+)*0)+7+D(D',%+7+
&",0A+#,+$*''(_)%,8+F.+'B,#)+/(#+"'),%!")+!,+)%(-("..,%+,'+#(..,+O.('$1,+!Q#+.*%#+50,+.(+-"#2,+,#)+
$*'$%Q),8++
+
!
"#$! %&'()!*+,!-.')&/-+&.,!)012+(-!,+!3+--.+!4!*'!('..'-0*051+!
+
J0%+&2)",%+50,+$,.0"+!,+/0O."$")("%,3+50"+(O*0)")+/(%6*"#+7+/%*!0"%,+!,#+),A),#+!,+/0%+$*&/%*&"#+
,')%,+"'#)('$,#+(0A+"')2%X)#+!"-,%D,')#8+C%,'*'#+.B,A,&/.,+!B0'+,'$(%)3+/(%0+,'+:;;;+!('#+0',+
%,-0,+(..,&('!,+!B(%$1"),$)0%,+,)+!B0%O('"#&,+,)+-(')(')+0'+(//(%,".+!,#)"'2+7+2.*"D',%+.,#+/"D,*'#+
,)+(0)%,#+-*.()".,#+(0+&*P,'+!B0.)%(#*'#8+J0%+&2)",%3+!*'$3+$(%+$*&&,+.,+&*')%,+0',+.,$)0%,+
()),')"-,+G$,..,+50"+!*")+/%2$2!,%+0',+)%(!0$)"*'L3+.,+/%*!0")+,'+50,#)"*'+#,&O.,+'B(-*"%+50B0',+
,66"$($")2+)%Q#+%,.()"-,8+C*0%)(')3+".+6(0)+.,+6("%,+-,'!%,3+#('#+/*0%+(0)(')+%($*'),%+'B"&/*%),+50*"3+$(%+
.,#+/0O."$")2#+#*')+-2%"6"2,#3+,)+0'+/%*$Q#+,#)+-"),+(%%"-28+>*0#+(-*'#+.7+.,#+"'D%2!",')#+!B0'+
!"#/*#")"6+'(%%()"6+#"&/.,3+&("#+,##,')",.+7+#("#"%+/*0%+.,+)%(!0$),0%+1P/*)12)"50,+Y+0'+-,'!,0%+
/%2#,'),+.,+/%*!0")+#*0#+0'+4*0%+2-"!,&&,')+6.()),0%3+0'+(-*$()+/(%#Q&,+$,)+(%D0&,')("%,+!,+O2&*.#+
/*0%+/%2&0'"%+.,+6*0%'"##,0%+!0+&X&,+/%*!0")+$*')%,+.,#+($)"*'#+,'+40#)"$,8+
+
F.+#B(D")+!*'$+!,+)%*0-,%+!,#+(%D0&,')#+$*'-("'$(')#3+&("#+,'+&X&,+),&/#+!,+),&/2%,%+$,#+
Eksempel fra visual.merriam-webster.com
!,%'",%#+(6"'+!,+&,))%,+.,+6(O%"$(')+7+.B(O%"+!B2-,')0,..,#+/*0%#0"),#+/*0%+/0O."$")2+&,'#*'DQ%,8+
JB*`+0'+%P)1&,+O"'("%,3+50"+6,%(+(.),%',%+/%*$.(&()"*'#+,)+&*!2%()"*'#+Y+!,0A+/(#+,'+(-(')3+0'+/(#+
,'+(%%"Q%,8+N*&&,')+$,.(+6*'$)"*'',Z)Z".+#0%+50,.50,#+/1%(#,#a+b++
Hvad angår de visuelle ordbøger, skal man være opmærksom på, hvor +
+
J(#+c"%d0'D##/,d)%0&+!",#,%+IP#),&,+O,)%eD)+,)f(+;gh+'($1+,"',%+9"'f"%d0'D#i,")+-*'+jZ[+c*$1,'+
detaljerede de er. Hvis man skal lave en meget teknisk oversættelse, bør man +
Gk,%&l%O0'D#,66,d)L8+J(O,"+"#)+i0+O,($1),'3+!(m+!(#+K'6.",D,'+0'!+d0%ii,")"D,#+KO#")i,'+-*'+n(0O,'+'"$1)+
+
"&&,%+-,%&",!,'+f,%!,'+d(''8+o,!*$1+f"%!+!(#+9"''"#),'+0'!+p*.*'",+O".!,'+,%6*.D%,"$1+-,%1"'!,%)8+R888T+
hellere kontakte en fagmand eller få noget yderligere materiale fra den +
J",+\,"$1f,"),+!,%+,"'i,.','+\,#*'()*%,'+O,)%eD)+$(8+:g +q,),%+0'!+!",+KO#)%(1.$1(%(d),%"#)"d+,%6*%!,%)+
+
,"',+K'O%"'D0'D+"'+@Z<
+q,),%+KO#)('!+',O,',"'('!,%3+0&+,"',+-*..6.e$1"D,+KO!,$d0'D+i0+,%%,"$1,'8!
virksomhed, man oversætter for. På den måde sikrer man sig, at de anvendte +
termer er så præcise så mulige. Nogle af de visuelle ordbøger, man kan købe indeholder flere sprog, f.eks. tysk, dansk, engelsk og spansk, men de kan virke en smule overfladiske, og det kan se ud til, at man har fokuseret mere på at få !
46 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer mange sprog med i stedet for at højne kvaliteten af ordbogen ved at være mere dybdegående i valget af termer. De ovennævnte ordbøger kan erhverves både i papirudgave og i cd-­‐romudgave, og nogen forefindes også i en webversion, enten i en gratis udgave eller hvor man betaler et beløb for at få adgang til ordbogen. Visuelle ordbøger er gode, hvis man ikke kan finde ud af, hvad en term betyder. Man kan via dem få et billede af termen og opnå en bedre forståelse af sammenhængen af en tekst. 4.1.4 Leksika Viden er der også meget at hente af i et leksikon. Hvis man søger en forklaring på et ord eller en uddybende forklaring på et fænomen, så kan man finde en del information i et leksikon [Austermühl, 2001:72]. Mange anvender i dag www.wikipidia.com på internettet, der er et opslagsværk, der fungerer som et leksikon. Her er det dog igen vigtigt at være kildekritisk, da det er en webside, hvor man som privatperson kan tilføje artikler. Så man bør dobbelttjekke informationen, før man anvender den videnskabeligt, hvilket man bør gøre med al information, man finder på internettet. Som sagt er leksika et sted, hvor man kan finde informationer og forklaringer, og er et værktøj man kan benytte sig af som fagoversætter. Det er godt som opslagsværk, når man gerne vil have noget hurtig viden på et område eller om en historisk begivenhed. Eksempel på online leksika er 1911-­‐udgaven af the Encyclopaedia Britannica, http://www.1911encyclopedia.org/Main_Page, og på dansk er der f.eks. http://www.denstoredanske.dk/, som er Gyldendals åbne encyklopædi. 4.1.5 Papirudgave vs. elektronisk I dag stiller man som oversætter ikke længere spørgsmålstegn ved, om man skal bruge computere eller digitale hjælpemidler, når man oversætter [Klebak, 2011]. Det er blevet en naturlig del af arbejdsgangen at benytte onlineordbøger og cd-­‐
rom ordbøger. Papirordbøger er statiske og bliver ikke opdateret, når man først har købt dem, medmindre man køber de nye versioner, når de kommer på markedet. Det betyder, at når sprogene udvikler sig, bliver ordbøgerne 47 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer forældede. De bliver selvfølgelig ikke ubrugelige, men desto ældre ordbøgerne er, desto flere ord mangler de, eller de indeholder udtryk, som ikke længere bruges i sproget. Så de bliver forældede og mindre nyttige. Når man skal opdatere en online ordbog eller en cd-­‐rom ordbog er det meget nemmere, da det hele bare skal ordnes på computeren og gemmes, hvor man i papirversionerne skal trykke og binde bøgerne ind. Grunden, til at ordbøgerne bliver så hurtigt forældede, er, at der hele tiden rundt om på kloden bliver forsket inden for nye områder, og der dannes dermed ny terminologi, som skal videreformidles af fagoversættere [Hardt et al., 2011]. For fagoversætterne er det nemmere at slå op i en online eller en cd-­‐rom ordbog, da man ikke skal bladre i en bog og huske sin barndoms ABC for at finde et ord. Det er bare at taste søgeordet ind og så ENTER, og så kommer ordet frem af sig selv, hvis ordet altså findes i den ordbog, man søger i. En ulempe ved cd-­‐romordbøger er, at nogle af dem kun kan installeres på et begrænset antal computere. Hvis man arbejder på forskellige computere, kan det være en hindring og til frustration for oversætteren. Andre kan kun installeres halvt, det vil sige, at man regelmæssigt skal geninstallere ordbogen for at kunne anvende den, men de er stadig mere håndterbare end papirudgaverne. Nogle af dem kan også kun installeres på PC og ikke på Mac, det skal man være opmærksom på, hvis man skal have ny computer. Online ordbøger er praktiske, og mange bliver løbende opdaterede, så de indeholder de seneste termer. Det er dog noget, man selv skal sikre sig, at de bliver, hvis man ønsker at benytte sig af dem. Online betalingsordbøger kan selvfølgelig blive dyrere i længden i forhold til de andre ordbøger, men til gengæld fylder de ikke på hylden. Eksempler på onlineordbøger er www.ordbogen.com, hvor det er muligt at købe sig adgang til forskellige ordbøger i 12 mdr. ad gangen [Ordbogen.com, 2011]. Fordelen ved en sådan ordbog er, at man via et login har adgang til sin ordbog overalt, hvor man har adgang til internettet. Det er en stor fordel, da man på den måde ikke er afhængig af at slæbe rundt på tunge bøger eller arbejde på sin egen computer. Det er dog en god ide at tjekke kvaliteten af de ordbøger, man investerer i. Jeg valgte at slå et simpelt verbum som ”at cykle” op i den dansk –franske version af 48 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer Ordbogen.com [Ordbogen.com, dk-fr 2011], og var lidt overrasket over stavefejlene i de nederste fremhævede eksempler. Dansk-Fransk
cykle verbum <-r, -de, -t>
Oversættelser
* aller à bicyclette * faire de la bicyclette (bøjes uregelmæssigt) * faire du vélo (bøjes uregelmæssigt) * cykle på arbejde » aller au travail à bicyclette * cykle en tur » faire une promenade à bicyclette * cycle op ad bakke » monter une côte * cycle op ad bakke ved at stå på pedalerne » monter une côte en danseuse Når der er så basale fejl i en artikel, kan man sætte spørgsmålstegn ved, hvor god
resten af ordbogen er. I spørgeskemaundersøgelsen var der en af oversætterne, der
kritiserede ordbogen.com med at den var: ”Bedst fra engelsk, meget mangelfuld fra
nogle sprog, elendig korrektur og latterlige eksempler” [Bilag 3:142].
Andre online ordbøger er gratis såsom www.thefreedictionary.com, men som bruger skal man selvfølgelig altid foretage et baggrundstjek af en webside, før man anvender den for at sikre sig, at informationen er valid [Austermühl,
2001:52]. Det vil jeg uddybe senere i kapitlet. Et værktøj, der også er gratis og tilgængelig for alle, er EU’s terminologidatabase IATE, der indeholder over 8 mio. termer og 0,5 mio. forkortelser på alle EU’s 23 officielle sprog samt latin [EC2, 2009:8]. Her kan man søge på forskellige fagområder og vælge hvilke to eller flere sprog, man ønsker at slå op på og til. Det fungerer lidt som en online ordbog. Det samme kan man sige om Grand Dictionnaire Terminologique (http://www.oqlf.gouv.qc.ca/ressources/gdt.html), som er en database, der samler termer inden for specialiserede områder på engelsk og fransk. 49 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer Man kan sige, at ordbøger er det vigtigste værktøj for en fagoversætter, da ordbøger er kilder til mange termer og informationer i relation til de pågældende termer, og uden en ordbog kan man risikere, at ens sprog bliver forenklet, ensformigt og kedelig læsning. Desuden er det umuligt at kende alle termer og udtryk på et sprog, og derfor er ordbøger et nødvendigt værktøj. De findes som sagt i forskellige udgaver, og det er en god idé at tjekke kvaliteten af dem, før man køber en ordbog, der ikke er god nok til det formål, man skal bruge den. 4.2 Internettet som værktøj Når man skal bruge informationer er internettet en uudtømmelig kilde. Spørgsmålet er bare, om man finder troværdige informationer [Austermühl, 2001:52]. At finde kilder man kan stole på kan være svært og kan tage virkelig lang tid, hvilket kan være utroligt frustrerende. For at spare en del tid er det en god idé at strukturere sin søgning på nettet. Søgemaskiner som Yahoo, Google og Eniro kan hjælpe med en masse informationer, men mængden af dokumenter, der dukker frem på skærmen, er så stor, at det kan være svært at vide, hvad der er brugbart og troværdigt, hvilket også er kendt som informationsdød. Når man skal søge på nettet, er det en fordel at finde ud af, hvad man søger efter, og vide hvem, man mener, er troværdige kilder [Austermühl, 2001:52]. De fleste aviser har en online version, hvor man kan søge i gamle artikler, og hvis man skal søge efter nyheder, så har man nok en idé om, hvilke aviser eller blade man finder mere troværdige end andre. Stoler man mere på Politikken og Berlingske Tidende i forhold til BT og Ekstra Bladet? Nogle aviser er mere dybdegående end andre, og nogle er mere populistiske. Onlineaviser er en stor kilde til baggrundsviden og formuleringer [Austermühl, 2001:84-­‐85]. Hvis man f.eks. er i tvivl om, hvordan man bedst formulerer en sætning med en given term, kan man med fordel lave en søgning på avisernes hjemmeside for at se, hvordan de gør det. Man skal dog gøre sig det helt klart hvor troværdig en kilde, man slår op i, og hvilken diskurs man forsøger at ramme. I nogle situationer kan man også drage nytte af at kigge på internationale organisationers hjemmesider såsom NATO, FN og EU, som er websider, der ofte 50 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer ender på .org eller .int. Disse internationale hjemmesider har paralleltekster på mange sprog, og man kan finde den samme tekst på eksempelvis fransk, dansk, tysk og engelsk, og man har på den måde adgang til en stor mængde tekster med terminologi. Nogle af siderne har også et glossar, man kan slå op i, som kan fungere som specialiserede ordbøger. Via disse hjemmesider kan man også finde links til andre hjemmesider eller navngivne virksomheder, der arbejder inden for det område, man skal oversætte. På den måde kan man blive guidet videre og besøge virksomhedernes hjemmesider og finde yderligere information på målsproget i form af paralleltekster [Austermühl, 2001:53]. 4.2.1 Søgemaskiner Hvis man bruger søgemaskinen Google, kan man bruge de forskellige versioner, f.eks. google.dk, google.fr, google.com for at sikre sig, at man søger på tekster på det rigtige sprog. Eller man kan vælge specifikt at søge efter tekster på et givent sprog. Når man laver en søgning, kan man med fordel sætte sig ind i, hvordan man bruger de forskellige søgemaskiner optimalt. På mange søgemaskiner har man mulighed for at benytte udvidede søgefunktioner og på den måde optimere søgeresultaterne og spare tid. Man kan f.eks. anvende boolske operatorer som AND, NOT, NEAR for at begrænse, udvide eller udelukke ord i søgningen og dermed undgå, at man får visse ubrugelige eller irrelevante resultater [Austermühl, 2001:61]. Man kan også bruge internettet som kontrolværktøj. Generelt set kan det være nyttigt at ”google” en term, for at se om den er hyppigt brugt på nettet, og hvis der f.eks. er 1.672.598 situationer, hvor en term eller formulering er brugt, så er der stor sandsynlighed for, at man har ramt den rigtige term eller formulering. Dog skal man læse konteksten, for selvom termen findes, så bruges den måske i en hel anden sammenhæng, end den man skal oversætte. Det tager selvfølgelig lang tid, men det kan gøres ved de termer, hvor man er i tvivl om, hvorvidt termen findes eller kan bruges i en given formulering. Når man skal vurdere, om en hjemmeside eller en tekst på nettet er troværdig, bør man kigge på, hvem forfatteren af teksten er. Er det en fagmand på området, 51 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer der har skrevet teksten, eller er det en studerende, der har lavet en opgave og lagt den ud på nettet. Er teksten skrevet på vedkommendes modersmål, eller er det en oversættelse? Er det en person, der er neutral i forhold til emnet i teksten? Hvis det f.eks. er et medlem af Greenpeace, der skriver om en olietanker, skal man være opmærksom på, at vedkommende kan have en forudindtaget holdning om, hvorvidt det er et godt fartøj eller ej. Hvis teksten er uden forfatter eller skrevet af en anonym forfatter, skal man lige være lidt opmærksom. Man skal også se på, hvor teksten er lagt ud, og hvad teksten skal bruges til. Er den skrevet udelukkende til nettet, eller er den også udgivet i bogform? Man skal se på, hvad grundlaget for teksten er, og om der er henvisninger i teksten, der viser, hvor forfatteren har sin information fra. Man skal kontrollere, om der er modsigelser i teksten og vurdere, hvem målgruppen for teksten er og sidst men ikke mindst se på tidsaspektet, dvs. hvornår teksten er fra, og om den er blevet opdateret sidenhen [Austermühl, 2001:64]. Det er især vigtigt i forhold til juridiske informationer, da der på lovgivningsområdet kan ske mange ændringer i løbet af en årrække. Kort sagt kan man finde en utrolig mængde information på internettet, så det gælder om at bruge sin sunde fornuft og vælge med omhu. Ofte kan man hurtigt danne sig et indtryk af om siden er troværdig eller ej. Det, at vi i dag er så store brugere af internettet, gør også, at man som oversætter ikke behøver at være afhængig af posten for at modtage opgaver. Man kan modtage opgaverne via internettet på mail, eller man får måske et login til et intranet, hvor man så selv kan hente opgaven ned til sin egen computer [Klebak, 2001]. Så desto bedre adgang man har til internettet og elektroniske hjælpemidler, desto bedre er ens konkurrenceevne som oversætter [Klebak, 2011]. Det giver også mulighed for, at man som virksomhed kan bruge oversættere, der bor på den anden side af kloden og på den måde udnytte tidsforskellen og muligvis spare penge, da lønniveauer ikke er ens over hele kloden. 52 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer 4.2.2 Tekstkorpora og paralleltekster Internettet er som sagt en stor kilde til informationer. De tekster, man finder, kan anvendes som tekstkorpora. Tekstkorpora er et andet hjælpemiddel, som fagoversætteren kan benytte sig af i sit arbejde. Tekstkorpora er en samling af tekster om et givent emne, som kan danne grundlag for inspiration og informationssøgning senere hen. Hvis man f.eks. skal lave en oversættelse om biavl og ikke ved noget som helst om det, kan det være en fordel at finde nogle tekster om biavl og læse dem igennem, så man på den måde får noget baggrundsviden. Man kan f.eks. vælge at gemme eksempler på forskellige genrer, hvor de typiske trækstrukturer er fremtrædende, så man kan bruge teksten som en skabelon for oversættelser. Trækstrukturer er f.eks. de elementer, man forventer i de respektive genrer [Fransen; Johansen; Nielsen, 2004:112]. I en artikel er det f.eks. overskrift, manchet, forfatter, brødtekst osv. Man kan også gemme tekster med gode formuleringer, dvs. hvis man læser en tekst, der er velformuleret, og som man mener at kunne bruge senere. Nogle tekster forklarer ting bedre end andre, og på den måde har man et godt udgangspunkt til at opbygge en måltekst med brugbare termer og formuleringer. Det er især nyttigt, hvis man skal oversætte til et fremmedsprog. Ud fra ens tekstkorpora kan man sammenligne ens egen formulering med det, der står i de tekster, man har samlet sammen. Tekstkorpora kan laves både monolingvalt og polylingvalt, dvs. enten på et eller flere sprog. De kan så f.eks. opdeles efter emne. Ved de polylingvale tekstkorpora skal man være opmærksom på, om der er tale om sammenlignelige tekster, eller om det rent faktisk er paralleltekster. Dvs. en tekst og dens oversættelse på andre sprog. Hvis man ønsker fyldestgørende tekstkorpora, kan man vælge at tage tekster fra forskellige genrer inden for det samme emne, da det kan give indblik i, hvordan ens oversættelse skal udformes. En tekst, der beskriver produktionsmetoden af et givent produkt, er ikke nødvendigvis den bedste tekst som udgangspunkt for at oversætte en salgsannonce til samme produkt. Det kan godt være, at man kan bruge termerne, men man bruger ofte en anden diskurs og andre virkemidler [Fransen; Johansen; Nielsen 2004:114]. Der er forskel på at skulle informere om et produkt og at skulle overtale nogen til at købe et produkt. Ved at lave et 53 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer tekstkorpus, der består af forskellige genrer inden for samme emne, giver det et stort spektre til at kunne ramme forskellige målgrupper, og man får på den måde et balanceret korpus. Man kan som sagt benytte sig af den store mængde information, der er tilgængelig på internettet som tekstkorpora. Et eksempel på en kilde til paralleltekster er EUR-­‐Lex, som er EU’s oversigt over offentliggjort EU-­‐
lovgivning og andre offentliggjorte tekster fra EU [EUR-­‐Lex 1]. Her er det muligt at se den samme tekst på to forskellige sprog på samme tid, som vist nedenfor [EUR-­‐Lex 2]. Når man modtager en oversættelsesopgave, modtager man af og til også støttemateriale fra virksomheden, som kan bruges til at opbygge et tekstkorpus 54 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer til andre oversættelser. Det kan både være til et job for den samme virksomhed, men det kan også være inden for det samme fagområde. Ved at gemme de tekster, man får tilsendt og oversætter, får man automatisk oprettet et tekstkorpus. 4.2.3 Sammenlignelige tekster Når man taler om sammenlignelige tekster, taler man om tekster, der omfatter samme emne på forskellige sprog. Det kan f.eks. være en bog om markedsføring på engelsk og en bog om markedsføring på fransk. Det kan være brugsanvisning til en vaskemaskine på tysk og en på dansk. Ved at læse sådanne tekster, der minder meget om hinanden, kan fagoversætteren også finde termer og udtryk, der vil kunne bruges i oversættelsen og få en generel baggrundsviden og større forståelse for emnet eller teksten. En stor kilde til sammenlignelige tekster er internettet. Hvis man f.eks. skal oversætte en tekst fra fransk til dansk om vindmøller, så kan det være en god idé at søge efter danske hjemmesider for vindmølleproducenter, da man måske her vil kunne finde den terminologi, de danske vindmølleproducenter bruger om deres produkter. Det er dog vigtigt at undersøge grundigt, om den ene term faktisk er en ækvivalent til den anden term, for ellers vil det føre til fejloversættelser med risiko for alvorlige misforståelser. 4.3 Fagfolk I forbindelse med termsøgningen kan det også være en hjælp at kontakte den virksomhed, der har bedt om oversættelsen for at spørge, om de bruger specifikke termer om specifikke ting, eller man kan kontakte en tekniker, jurist, eller anden fagmand for at få den bedst mulige løsning. Man kan komme ud for at skulle oversætte en tekst om noget, man ikke kan forstå rent logisk, f.eks. hvordan en maskine fungerer. En fagmand kan måske beskrive funktionen af en maskindel eller en maskine, så man kan oversætte ud fra forståelsen af den forklaring, de kommer med [Pedersen; Krogh-Hansen 1994:120]. Teknikere og opfindere er ikke nødvendigvis sprogfolk, der kan formulere sig forståeligt, og som fagoversætter kan det ikke forventes, at man er ekspert på alle områder. 55 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer Man kan komme ud for oversættelser inden for alle mulige områder, og hvis man ønsker den bedste information, så må man gå til den bedste kilde. Hvis man f.eks. skal oversætte en beskrivelse af et solfangeranlæg, så er det oplagt at kontakte en montør eller producent af solfangere, da de bør være de bedst informerede på området. Man kan også vælge at aflægge virksomheden et besøg og se tingene på tæt hold og samtidig få svar på ens spørgsmål. Det skal selvfølgelig gøres efter aftale med virksomheden. En fagmand kan forklare, hvad der menes i en given tekst. F.eks. kan et ”s” i den passive tid på dansk i en manual nemt være tvetydig: er det en beskrivelse af en automatisk proces, eller er det en anvisning til operatøren. Hvis der ikke er en illustration i form af billeder, af hvordan en maskine virker, kan det være svært at regne ud. Hvis man f.eks. skal lave en manual til en saftpresser, og der står: ”Maskinen samles, frugten presses og bliver til saft”. Er det så brugeren, der skal presse frugten ned i maskinen, eller er det maskinen der klarer hele arbejdet? Hvis man som bruger blot skal komme frugten i maskinen, så kunne man skrive: ”Saml maskinen, kom frugten i maskinen, hvor den presses og bliver til saft”. Den virksomhed, der har bedt om oversættelsen, er en vigtig kilde til ekspertviden om selve produktet eller virksomheden, men derudover er der mange virksomheder, der har deres egen sprogpolitik, hvilket betyder, at de har en konvention for, hvilke termer de bruger, og hvilken diskurs de bruger, når de kommunikerer. Desto mere man samarbejder med virksomheden, desto mere information har man til sin rådighed og kan levere et bedre slutprodukt. 4.4 Billeder Ligesom man kan anvende visuelle ordbøger, kan man også ”google” billeder og sammenligne billederne for at finde ud af, om man har fundet den korrekte term. Nogle personer er mere visuelle i deres opfattelsesevne og kan med et billede opnå en bedre forståelse end ved at læse en forklaring. Hvis man f.eks. ikke lige ved, hvad en ”skrællegaffel” er, så kan man ”google” og finde et billede af en biavler, der står og skæller voks af en honningtavle [Skrællegaffel, 2005]. Et 56 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer simpelt værktøj, men meget nyttigt, hvis man ikke har den fjerneste idé om, hvad det er for en genstand, man oversætter om. 4.5 Tekstbehandlingsprogrammer Som oversætter bearbejder man sine tekster på en computer, og det er derfor vigtigt, at man har et tekstbehandlingsprogram, der har nogle funktioner, der kan hjælpe med det sproglige. Hvis man tager Word som eksempel, har man her mulighed for at aktivere en stave-­‐ og grammatikkontrol, der automatisk indikerer en fejl ved at understrege den i teksten. Man skal her være opmærksom på at sproglige fejl ikke altid opfanges af en grammatik-­‐ eller stavekontrol. Den kan f.eks. ikke skelne imellem om der skal stå nogen eller nogle. Så er det vigtigt at benytte sig af opslagsværker som f.eks. Håndbog i Nudansk. Hvis man oversætter til fremmedsprog, kan man med fordel købe sig et tekstbehandlingsprogram på de sprog, man bruger for på den måde at få både stavekontrol og grammatikkontrol ind i sit system, eller man kan vælge at købe opdateringer til Word, eller hvad man nu bruger af tekstbehandlingsprogram. Der findes nogle udgaver, der er mere avancerede end andre, så det er en smagssag. Disse funktioner er med til at lette oversætterens arbejde meget, da man hurtigt opdager en fejl, om det være sig en tastefejl eller en sproglig fejl. De fejl, der opdages under oversættelsen, slipper man for at rette i revisionsfasen. Hvis man samarbejder med en anden om at læse korrektur, kan man også drage nytte af de muligheder, der er for at indsætte kommentarer. Tekstbehandlingsprogrammer er kort sagt uundværlige for en oversætter. Det er det ”papir”, man skriver på. 4.6 Øvrige værktøjer En fagoversætter bør også altid være i besiddelse af en grammatik og en opslagsbog med verbalbøjninger på det pågældende sprog, da man altid kan komme i tvivl om en grammatisk regel eller en bestemt bøjningsform. Nogle sprog er mere komplekse i deres struktur, og desto længere sproget er fra ens eget sprog, desto vigtigere er det at have nogle gode opslagsværktøjer, hvor man 57 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer kan finde de svar, man søger. Det er værktøjer, man bør have til sin rådighed uanset hvor dygtig, man er til sit pågældende fremmedsprog, for som tidligere nævnt kan man komme i tvivl om, hvordan man formulerer sig på sit modersmål, og risikoen for at man fejler på et fremmedsprog, er langt større, da man ikke har det på rygraden på samme måde. 4.7 Delkonklusion Der er mange forskellige værktøjer en fagoversætter kan ty til i sin oversættelsesproces. For at lave en oversættelse af høj kvalitet, må man konkludere, at man ikke kan nøjes med at anvende blot en af de ovennævnte, da de alle har forskellige kvaliteter og giver forskellig information, der bidrager til oversættelsen. Et af de vigtigste værktøjer for en fagoversætter må dog være ordbøger, om de så er i papirudgave, online eller på cd-­‐rom. Det er her fagoversætteren kan finde mange ækvivalenter til det grundlæggende i teksten, og det mere specialiserede må så hentes fra andre kilder. Eller man må skaber sine egne ordbøger ud fra de informationer man f.eks. kan finde på internettet. Man skal bruge de rigtige ordbøger i de rigtige situationer, så man er sikker på at få de bedste informationer. Desto mere specialiserede ordbøgerne er, desto større gavn kan de være for fagoversætteren. Man skal være kritisk og sikre sig, at ordbøgerne giver de informationer inden for grammatik, kollokationer og sætningseksempler, som man har behov for. Paralleltekster og sammenlignelige tekster er gode kilder til baggrundsviden, og disse kan i stort omfang findes via internettet, der bugner med information af både høj og lav kvalitet. Man skal dog som oversætter være påpasselig med, at man ikke bruge al for megen tid på at læse på internettet. Kernekompetencen for en fagoversætter er at oversætte tekster fra et sprog til et andet og ikke være teknisk, juridisk og økonomisk ekspert. Man skal ikke vide alt, men vide hvor man kan få viden om alt. Sidst men ikke mindst er et vigtigt værktøj fagoversætterens sunde fornuft, som hjælper oversætteren med at foretage de rigtige valg, både mht. valg af ækvivalent, oversættelsesstrategi og kilde. Som fagoversætter kan man stå overfor mange forskellige løsningsmuligheder på en oversættelse, men det er ud 58 Brug den rette terminologi – kend dine værktøjer fra et rationelt valg, baseret på en analyse af tekst og kontekst, at man finder frem den bedste løsning. Det, at man som fagoversætter kan komme ud for alverdens forskellige oversættelsesopgaver, kræver egentlig ikke, at man ved alt om alt, men det kræver at man ved hvilke værktøjer, man kan bruge for kunne løse opgaven på den bedste måde. 59 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er 5. Investér i ny teknologi – men med måde – Den er ikke bedre, end du selv er Efter i kapitel 4 at have kigget på de mere traditionelle hjælpemidler, vil jeg her i kapitel 5 kigge på de nyere værktøjer, der kan komme fagoversætteren til hjælp. I dag kan man vist roligt, uden at skulle dokumentere det, skrive, at alle bruger computer som værktøj, når de arbejder som oversætter. Det er svært at forestille sig en oversætter, der udelukkende sidder med en bunke papirordbøger og en blok papir. Så i dag sættes der ikke spørgsmålstegn ved, om man som oversætter bruger sprogteknologi i forbindelse med oversættelse. Herunder forstås computere og de programmer, der kan være til rådighed på dem. Når man skriver dokumenter i dag, foregår det hovedsageligt på computeren, og med internettets hjælp bliver dokumenterne videreformidlet via e-­‐mail, intranet etc. Spørgsmålet er mere, hvilken teknologi der skal bruges, og hvor meget maskinen kan gøre for at lette oversætterens arbejde. Brugen af de rigtige maskiner og programmer kan medføre, at fagoversætteren kan rationalisere, kvalitetsforbedre og fremskynde sine egne oversættelser [Pedersen; Krogh-Hansen 1994:211]. 5.1 Maskinoversættelse Maskinoversættelse dækker i daglig tale over oversættelse, der er udført i et samarbejde mellem menneske og maskine. I fagsprog er der dog kun tale om fuldautomatisk oversættelse, hvor det er en maskine, der laver oversættelsen uden menneskelig indblanding [Pedersen; Krogh-Hansen 1994:211]. Opfattelsen af maskinoversættelse har udviklet sig meget, siden man i 1930’erne begyndte at udvikle det [Austermühl, 2001:154]. Dengang mente man, at maskiner med tiden fuldt ud ville kunne overtage oversætterens plads. Med tiden er man dog gået mere over til den opfattelse at en kombination af menneske og maskine er det optimale [Austermühl, 2001:154]. De maskiner, man udvikler i dag, har fokus på at kunne råoversætte tekster, så de bliver forståelige. Oversættere kan så efterredigere teksterne, hvis de skal offentliggøres [Christensen; Schjoldager,
2011]. Det er nødvendigt for at se, om maskinen har valgt de rigtige termer, og om 60 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er der er noget, der er blevet sprunget over på steder, hvor maskinens termbank ikke har været fyldestgørende nok. Man kan skelne mellem 4 forskellige metoder af oversættelse i denne sammenhæng. 1. Fuldautomatisk maskinoversættelse, 2. menneskestøttet maskinoversættelse, 3. maskinstøttet menneskeoversættelse og 4. menneskeoversættelse. Ser man på nr. 1., så er der tale om oversættelse, hvor det er en maskine, der kører automatisk, og der kan laves revision af mennesker, og det er mennesker, der har fyldt maskinen med den viden, den har. Nr. 2. menneskestøttet maskinoversættelse er baseret på oversættelseshukommelser, der laves af mennesker, og der foretages efterredigering af det, maskinen oversætter. Ved nr. 3. er det oversætteren, der benytter sig af maskiner til sin oversættelse, det være sig computer, software, databaser etc., og ved nr. 4. er det en oversætter uden mekaniske hjælpemidler [Austermühl, 2001:11]. Nr. 2 og nr. 3 er også kendt som CAT, Computer-­‐Aided Translation. Jeg vil ikke gå dybere i detaljer med de forskellige typer, men vil i det følgende fokusere på hvordan 2. og 3. kan bidrage til at lette oversætterens arbejde. 5.2 Fuldautomatisk maskinoversættelse Maskinoversættelser kan bruges til at få hurtigt overblik over en tekst, så man kan vurdere, om det er en tekst, man ønsker oversat i sin helhed. Det er der 61 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er måske mange lægfolk, der benytter sig af via Google Translate på internettet [Christensen; Schjoldager, 2011]. Men man skal være yderst opmærksom på, at det er en maskine, der har oversat teksten, og man skal regne med en hvis fejlmargin. Et program er jo ikke bedre en den person, der har lavet det, eller de informationer det har at trække på. Der er derfor også delte meninger om, hvor godt det er at bruge oversættelsesprogrammer til at oversætte. Der er nogen, der er meget skeptiske overfor, hvad maskiner kan udføre, imedens andre er yderst begejstrede over, hvad maskiner kan i dag og regner med at få det meste serveret på et sølvfad. Nogle forventer også meget af den effektivisering, som maskinoversættelse evt. bidrager med. Samtidig øges kravet om kvalitet, da man må kunne forvente en hvis standard, hvis man tager udgangspunkt i, at det er et godt oversættelsesprogram, man besidder [Pedersen; Krogh-Hansen 1994:212]. 5.3 CAT -­‐ Softwareprogram som oversættelsesværktøj Ved at bruge computeren får man mulighed for at bruge mange værktøjer som f.eks. oversættelsessoftware. Jeg vil i det følgende tage udgangspunkt i SDL Trados Studio 2009, herefter benævnt Trados, men der findes også andre på markedet, bl.a. Déja Vu og Translation Manager [Austermühl, 2001:16]. Jeg vil ikke gå ned i tekniske detaljer om, hvordan programmet virker, men beskrive hvilke funktioner det har, så det kan give et indblik i, hvordan det kan være en hjælp for fagoversætteren. Hvad er Trados så? En definition kunne være: Translator's Workbench, et system med oversættelseshukommelse fra TRADOS, er kort
beskrevet en database, hvori man gemmer kildesprogssætninger sammen med de
ækvivalente oversættelser. Når en identisk eller lignende sætning skal oversættes igen, foreslår systemet automatisk, at man anvender den oversættelse, som allerede ligger i oversættelseshukommelsen [CST, 1999]. 62 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er Trados bygger på et samarbejde mellem menneske og computer. Trados giver forslag i form af sætninger, tekstfragmenter og termer fra tidligere oversættelser, som oversætteren kan genbruge. Programmet kommer med forslagene, men det er oversætteren, der skal tage beslutningerne om, hvad der kan bruges eller ikke bruges. Hvis man ser på Trados brugerfladen, så er det lavet sådan, at skærmbilledet er delt i flere felter [Bilag 5: 183]. Ordbog
Trados Studio brugerflade
Til venstre har man navigationsmenuen. Nederst til højre har man tre felter, så man på den ene side har kildeteksten, og på den anden side målteksten, og imellem de to er der en angivelse i procent af, hvor meget programmet genkender af den pågældende sætning. Kildeteksten er delt op i sætningsenheder, så man oversætter en sætning af gangen. Ovenover har man eksempler på tidligere oversatte sætninger og ordbog. Øverst har man forskellige værktøjslinjer. 63 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er Når man skal i gang med sin oversættelse, skal man lægge kildeteksten ind i programmet, der automatisk deler den ind i sætningsenheder, hvilket godt kan påvirke oversættelsesprocessen, da man automatisk bliver tvunget til at oversætte sætning for sætning, fremfor at oversætte teksten som en helhed [Christensen; Schjoldager, 2011]. I Trados kan man benytte sig af Translation Memories (TM’er), termbaser, maskinoversættelsesservere, autosuggest ordbøger og ordbøger. For at kunne bruge dem, kræves det dog, at man har nogle til rådighed. Hvis man f.eks. ikke har oversat noget i Trados før, så er der ikke nogen TM [Bredsted, 2011]. Termbaser er noget, man skal have oprettet ved at lave termlister eller lignende. Ordbøgerne er ligeledes nogle, man skal have til rådighed på sin computer for at kunne anvende dem. Hvis man ønsker at kombinere med maskinoversættelse, er det muligt at anvende Google Translate som et værktøj i Trados, man skal dog være opmærksom på, at ens kildetekst på den måde bliver lagt ud på nettet. [Christensen; Schjoldager, 2011]. Som nystartet kræver det lidt at komme i gang med at bruge Trados, før man kan drage nytte af dets muligheder, da man først skal have lavet en oversættelseshukommelse. 5.4 TM -­‐ Translations memories TM er Translation Memory eller oversættelseshukommelse, og hvad er det så? En definition kunne være: a multilingual text archive containing (segmented, aligned, parsed and classified) multilingual texts, allowing storage and retrieval of aligned multilingual text segments against various search conditions [Austermühl, 2001:16]. Det er altså en database med allerede oversatte ord og tekster, som oversætteren kan trække på. I Trados er det muligt at benytte allerede eksisterende TM’er, samtidig med at der er en funktion, der automatisk gemmer termer i en TM, imedens oversætteren arbejder på en tekst. Det vil sige, at alt det, man skriver, automatisk bliver gemt i oversættelseshukommelsen. Næste gang man skal oversætte noget, man allerede har oversat en gang, bliver det genkendt af programmet, og det er derfor ikke nødvendigt at søge efter termerne igen. Hvis 64 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er man f.eks. har oversat sætningen: ”Det har været et år med store budgetære problemer” til ”It has been a year with great budgetary difficulties”. Så vil det blive gemt i hukommelsen, og næste gang den samme sætning eller nogle af termerne i sætningen dukker op i en kildetekst igen, så indsætter programmet selv det, den genkender i målteksten, og angiver hvor stor en procentdel af sætningen, den har genkendt. Det er så op til brugeren at kontrollere, om det er rigtigt og udfylde resten af sætningen. For har man lavet fejl i tidligere oversættelser og gemt dem i sin TM, så gentager programmet de samme fejl i de efterfølgende oversættelser, indtil man får det rettet. Hvis man ser på billedet nedenfor [Bilag 5:185], vil man øverst kunne se, hvordan en tidligere sætning har set ud samt dens oversættelse, og man kan se, at de ord, der ikke var med i den gamle oversættelse, nu er understreget. Angivelsen i procent af de termer, der genkendes, er både angivet i TM-­‐feltet og i det midterste felt i oversættelsesfeltet. I dette tilfælde er det 89% af sætningen, der findes i TM’en, og så må oversætteren selv tilføje resten. Man skal selv oprette TM’en, ved at vælge hvilket kildesprog og målsprog, der er tale om. Hvis man f.eks. skal oversætte en tekst fra engelsk til dansk, så skal man 65 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er markere det, så TM’en ved hvilke sprog, der er tale om. TM’en kan indeholde både enkelte ord, tekstpassager eller sætninger. På hjemmesider eller i produktkataloger kan der ofte komme gentagelser f.eks. af produktgarantier eller salgsbetingelser, hvor det kun er produktnavnet, der varierer fra virksomhed til virksomhed. I det tilfælde er det nemt, at Trados selv sætter hele tekstafsnittet ind, og at der kun skal korrigeres for produktnavnet. Selvfølgelig kan man i et tekstprogram såsom Microsoft Word også blot vælge at kopiere og indsætte tekstdelen igen og rette navnet. Det kan dog være svært at huske, hvor langt man skal tilbage i et dokument for at finde tekstdelen igen, hvis der er tale om en lang tekst, hvor noget står på side 14 og så bliver gentaget på side 128. Det kan også være, at man glemmer, at man har oversat den pågældende tekst før, hvilket kan resultere i, at man får oversat to versioner af den samme tekst. Bare fordi man har oversat en tekst før, er det ikke en garanti for, at man rammer den helt samme formulering anden gang. Det problem er løst ved at bruge f.eks. TM’er i Trados. I et oversættelsesprojekt med flere oversættere, vil en oversætter heller ikke kunne vide, hvis et afsnit var blevet oversat tidligere, men vedkommende vil med TM’en kunne drage nytte af det. Det sikrer, at terminologisk konsistens bevares teksten igennem [Klebak, 2011]. TM’er opbygges fra bunden i takt med, at der oversættes, men de kan også laves ud fra allerede oversatte tekster. Det kan man gøre ved hjælp af WinAlign. 5.5 WinAlign WinAlign er et værktøj i Trados, som gør det muligt at oprette oversættelseshukommelse på basis af allerede oversatte tekster. Dvs., at hvis man har nogle gamle oversættelser, man gerne vil have lagt ind i en TM, så kan man føre teksterne ind i WinAlign og parre de sætninger, der passer sammen. 66 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er Eksempel på alignment af to tekster [Bilag 6:195]
Man har altså, i dette tilfælde, en engelsk og en fransk tekst, som man sætter op over for hinanden. Programmet vil så forbinde de forskellige tekstsegmenter, hvilket ses på de linjer, der er imellem boksene. Det hænder dog, at programmet forbinder tekstdelene forkert, da formuleringerne ikke altid er lige lange på de to sprog. Man har måske valgt at bryde teksten anderledes op for at få et mere flydende sprog, hvilket f.eks. kan betyde flere tegnsætninger. Man skal så manuelt gå ind og kontrollere at kilde-­‐ og målsegmenterne er blevet sat korrekt sammen [Bilag 6:195]. Når man er færdig med at ”aligne” teksterne, kan de overføres til Trados, hvor de kan anvendes som TM. Dog skal man altid tage forbehold for, om det er en god kilde, man har teksterne fra, og tjekke at det er en god oversættelse. Ud over at bruge egne tidligere oversættelser, kan man online finde steder som EUR-­‐Lex, der også blev omtalt i kapitel 4. Det er en database på EU’s hjemmeside, 67 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er hvor man kan søge på en tekst og sætte to sprog op ved siden af hinanden. Dvs., man kan se den samme tekst på fransk og dansk på samme tid. Man kan bruge det som oversættelsesforslag, men man kan også gemme teksterne og bruge dem i WinAlign og på den måde køre det ind i Trados. Det er en meget enkel måde hurtigt at opbygge en oversættelseshukommelse, selvom man skal bruge noget tid på at kontrollere, om de rigtige sætninger bliver sat sammen i programmet. Nedenfor ses et eksempel [EUR-Lex 2] på, hvordan EUR-­‐Lex ser ud med to tekster på henholdsvis dansk og engelsk over for hinanden. Hvad angår kvaliteten af EUR-­‐Lex, så må man kunne regne med en hvis kvalitet i oversættelserne, da det er tekster fra et af verdens største oversættelsestjenester. Men som altid skal man læse oversættelsesforslaget igennem, før man accepterer det som brugbar oversættelse i sin tekst. Det er ikke sikkert, at de pågældende termer er valide i den kontekst, man oversætter i. 68 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er 5.6 Ordbøger I ordbogsfunktionen kan man bruge de termlister/miniordbøger, man selv har lavet. Når ordbogen så genkender en term i kildeteksten, kommer der automatisk ordbogsopslag i ordbogsfeltet, der er placeret øverst til højre. Man kan også selv slå ord op i ordbøgerne, ligesom var det en almindelig elektronisk ordbog. En anden funktion er autosuggest ordbøgerne, som vist på billedet herunder. Det er funktion, hvor der bliver foreslået en liste med ord under det ord, man er ved at skrive, og man kan så hurtigt vælge et af de forslåede. Den kan både forslå enkelte termer og sætningsfragmenter. Funktionen er genereret ud fra den oversættelseshukommelse, man har aktiveret før man påbegyndte oversættelsen. Det betyder, at Trados kommer med forslag ud fra det, man tidligere har tastet ind. Så hvis man taster ”h”, så viser den ord eller fragmenter, der starter med ”h”, som findes i TM’en. Kvaliteten af de forslag, den kommer med, afhænger altså af hvor gode oversættelseshukommelser, man har opbygget, og hvor mange af dem, man har valgt at tilføje til den pågældende oversættelse. Autosuggest ordbog [Bilag 5:186]
5.7 Brugere af CAT Hvis man har sit eget oversætterbureau og sidder som enkelt person, kan et sådant oversættelsesprogram være en hjælp, men der, hvor det virkelig er gavnligt, er i større netværk. Hvis man f.eks. sidder i et oversætterbureau, med flere oversættere, der arbejder på den samme oversættelse, så er det praktisk at kunne dele sit arbejde med de andre. For her er der både oversættere, korrekturlæsere og andet administrativt personale, der kommer i kontakt med dokumenterne, og så er det praktisk, at alle har adgang til de samme termer eller ordbøger [Klebak, 2011]. Sprogarbejdere, der arbejder i en virksomhed, kan også 69 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er med fordel drage nytte af dem, da de også deler viden og kommunikerer med andre i organisationen [Klebak, 2011]. Virksomhedskommunikation består ofte af tekster, der indeholder de samme termer. Hvis man f.eks. producerer køleskabe, så er det de samme beskrivelser, man skal bruge igen og igen med småjusteringer fra produkt til produkt, samt ved videreudvikling af et eksisterende produkt [Klebak, 2011]. Så det hjælper fagoversætterne til at være mere produktive. Det er også sandsynligt, at virksomhederne anvender den samme fagoversætter gang på gang, hvilket betyder, at man i visse tilfælde kun skal opdatere en ny version af en tekst, der kun har fået enkelte tilføjelser. Her er det nyttigt med en oversættelseshukommelse, da den hurtigt kan se, hvor ændringen er foretaget, i stedet for at man skal til at læse hele teksten grundigt igennem for at finde ændringerne [Klebak, 2011]. En anden storforbruger er EU’s oversættertjeneste, som er et stort netværk af oversættere, administrativt personale og mange led, der kommer i kontakt med teksterne. Her er der igen tale om en stor mængde tekster, der minder om hinanden i indhold, som formidles på et utal af måder. Der er lovtekster, referater, lovforslag, informationsdokumenter, regulativer, etc., som alle skrives i EU jargon [EC 1]. Så man kan sige, at der er mange, der har gavn af sådanne programmer, da man ikke skal tage højde for, at der skal læses korrektur på termer, da alle automatisk anvender de samme. Det skal dog understreges, at desto flere brugere der er, desto flere er der dog også til at indføre fejl i TM’erne. Så det er vigtigt at have kontrollanter på, så der ikke er 20 forskellige oversættelser af en sætning. Det er godt med variation, men så mister man kontinuiteten i teksterne, hvilket kan ses som en forringelse af kvaliteten. 5.8 Fejltyper i maskinoversættelse vs. menneskeoversættelse Både maskiner og software kan lave fejl, såvel som mennesker laver fejl, men man kan sige, at maskinens fejl er baseret på menneskelige fejl, da maskinerne ikke er klogere end menneskerne gør dem til. Dvs., at hvis man ikke giver maskinen nok informationer, eller giver den forkerte informationer såsom stavefejl, så kan den ikke levere et optimalt resultat. Hvis maskinens ordbog ikke er fyldestgørende nok, så er maskinen begrænset i sin ydeevne. De fejl, en 70 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er maskine laver, er for eksempel, at den ikke kender forskel på ord, der har flere betydninger som f.eks. får, celle, lys osv. Uden en kontekst kan det være svært at vide, om der er tale om et verbum eller et substantiv, og ved celle om det er en solcelle, fedtcelle eller en fængselscelle. Det samme gælder på engelsk for f.eks. ordet ”round” som både kan være et substantiv, et adjektiv, et adverbium, et verbum og en præposition [Austermühl, 2001:171]. Pronominer som ”den” og ”det”, som på engelsk hedder ”it” og på fransk ”elle” og ”il”, kan også være et problem. Maskiner oversætter sætning for sætning, og så kan det være svært for en maskine at vide hvad ”it” refererer tilbage til [Pedersen;
Krogh-Hansen, 1994:217]. Tempusformer kan volde problemer for maskiner, hvis de forskellige sprog ikke har de samme tempusformer. Sammensatte tider på det ene sprog er ikke nødvendigvis en sammensat tid på et andet sprog. Eller på dansk hvor man ud fra ud fra konteksten kan vurdere, at en sætning er fremtidsform frem for nutidsform. ”Det ser vi på senere”, er en sætning, hvor verbet ”ser” for en maskine lige så godt kunne være en nutidsform. Egenavne kan også resultere i fejl. En maskine kan ikke skelne egenavne fra substantiver. F.eks. så kan man risikere, at ”Café Sommersko” vil blive oversat til ”Café Summer shoe” på engelsk eller ”Café chaussure d’été” på fransk [Pedersen;
Krogh-Hansen, 1994:223]. De menneskelige fejl kan f.eks. være, at man ser sig blind på et tal og kommer til at skrive 27.897 i stedet for 27.978, eller det kan være en simpel tastefejl. På computeren er det dog nemt at kopiere og indsætte et tal, så man undgår tastefejl. En oversætter kan også overse et afsnit i en tekst, enten ved at to afsnit starter med de samme ord, eller ved at der f.eks. er to afsnit, der begge er to-­‐tre linjer lange [Pedersen; Krogh-Hansen, 1994:215]. Andre fejl kan opstå pga., at man simpelthen ikke har nok viden på den pågældende område og derfor misforstår sammenhængen. Manglende sproglige kompetencer er selvfølgelig også kimen til en mængde fejl, men som professionel oversætter bør man have gode sproglige kompetencer. Det er dog muligt at arbejde som oversætter uden egentligt at have taget en uddannelse inden for oversættelse [Pedersen; Krogh-Hansen, 1994:114]. 71 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er 5.9 Pris vs. Effektivitet Når man anskaffer sig et oversætterprogram, er det vigtigt at overveje, om man sparer nok tid på oversættelsen til, at man kan tjene programmets pris ind igen, og om det er for kompliceret og teknisk til, at man umiddelbart kan gå i gang med at bruge det. Som enkeltmandsvirksomhed, kan det være en bekostelig affære, og så er det ærgerligt, hvis man ikke får det optimale ud af det. Her er det nemmere for større organisationer, hvor der er mere kapital, og hvor flere kan drage nytte af det. Her kan man ligeledes spare en masse tid på at sammenkøre termer, fordi alle kan få gavn af de samme termer [Klebak, 2011]. Hvis man ser på resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse, der blev diskuteret i kapitel 3, kunne man se, at grundene, til at nogle af oversætterne ikke benyttede sig af Trados eller lignende, var, at det ikke var egnet til den type tekster, de oversætter, eller at det var for dyrt. De, der anvender Trados, mener dog alle, at det både bidrager til, at oversættelsen går hurtigere og lettere. Så ud fra den betragtning, ville de fleste af dem sige, at det er pengene værd at investere i et oversættelsesprogram. Hvis man vil investere i det, skal man være opmærksom på, om det produkt, man køber, er en licens, så man kun har adgang til produktet i en begrænset periode, eller om der er tale om fuld brugsret. Der kommer løbende opdateringer eller nye udgaver af produkterne, og så skal man afveje, om det er nødvendigt at geninvestere. Spørgsmålet er, om de nye egenskaber, der tilføjes i de nye versioner, gør programmet betydeligt bedre, eller om der er tale om så små justeringer, at det ikke er lønsomt at bruge penge på. Hvorvidt man skal investere i et oversætterprogram, kommer an på hvilke tekster, man oversætter, og hvor lange de er. Nogle teksttyper har mange gentagelser i forhold til andre, og her ville det være en fordel at anvende f.eks. Trados, da oversætteren på den måde får meget forærende. Lange tekster er også en grund til at bruge det, da man ofte gentager sig selv eller genanvender den samme terminologi i lange tekster. 72 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er 5.10 Kvalitet Der findes forskellige oversættelsesprogrammer, og når man taler om kvalitet, kan man, hvis det er muligt, teste hvilke fejltyper, programmet typisk kommer med. Det er f.eks. muligt at downloade prøveversioner af nogle af programmerne via internettet. På den måde kan man afprøve programmet og få et indblik i hvilke muligheder, det giver, og man kan se, om der er nogle fejltyper, der kommer igen og igen. Man skal vurdere, hvad man føler er vigtige funktioner, for at det kan lette ens arbejde. Det er individuelt, men et eksempel som nogen måske vil se som et tegn på god kvalitet i programmet er, hvor nemt det er at tilføje termer i TM’er og ordbøger. Kan man f.eks. gå direkte ind og ændre eller tilføje en term i den ordbog, der er tilknyttet, eller skal det gøres udenom programmet. 5.11 Hvad er Trados velegnet til Der er nogle punkter, hvor Trados er meget velegnet, og andre hvor det er mindre velegnet. Der, hvor Trados er velegnet, er f.eks. ved [Bilag 5:189]. •
Softwaredokumentation •
Administrative tekster •
Tekniske tekster •
Medicinske tekster •
Patenter! De ovennævnte teksttyper er tekster med en høj grad af gentagelser, dvs. den samme terminologi går igen både inden for et og samme dokument, men også fra dokument til dokument. En manual til f.eks. et komfur beskriver de forskellige funktioner, det har. De fleste komfurer har nogle knapper, man enten skal trykke eller dreje på, og de kan stort set det samme. Der er selvfølgelig forskel på et gaskomfur og et komfur med induktion, men ellers er det meget den samme information, der går igen. Trados er mindre velegnet til litterære tekster [Bilag 5:189], der oftest er skrevet på en unik måde fra forfatter til forfatter, og der bruges måske mange metaforer. 73 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er Det er noget, der er svært at standardisere og dermed vanskeligt at lave generelle termlister over. Trados er godt til f.eks. virksomheders hjemmesider. Ser man på en typisk hjemmeside, så hedder overskrifterne i menuen f.eks. forside, kontakt os, indkøbskurv, spørgsmål og svar, login etc. Det er nogle standardudtryk, som selvfølgelig kan variere fra hjemmeside til hjemmeside, men som stort set er gennemgående på alle hjemmesider, og der er derfor stor chance for, at man kommer til at bruge dem gentagne gange. Man kan så sige, at hvis man ofte oversætter hjemmesider imellem de samme sprog, så lærer mange dem nok automatisk uden ad. Til gengæld bliver de i dette system sat direkte ind i teksten, så man ikke behøver at skrive dem selv, men blot kontrollere, at det er de rigtige, der er blevet sat ind. Det samme gælder for årsregnskaber, der indeholder de samme informationer år efter år. Man behøver så kun at ændre tallene, medmindre der sker nogle ændringer med hensyn til oplysningskrav i regnskaber. 5.12 Fordele og ulemper ved oversættelsesprogrammer 5.12.1 Fordele Det er nemt at videregive oversættelser eller opgaver til andre, da man kan dele sine TM’er med andre, både som en del af et samarbejde, men der er selvfølgelig også den mulighed, at man kan videresælge dem, hvis der er andre, der får brug for dem. Det gør det nemmere at være flere om et større oversættelsesprojekt, da alle har de samme termer og dermed gør den oversatte tekst mere ensartet [Klebak, 2011]. Man kan øge sin effektivitet og hastighed i arbejdet, da det, man har oversat en gang, automatisk bliver sat ind i målteksten. Det betyder, at man får mere tid til at fokusere på de svære passager med komplicerede formuleringer. Man kan udnytte tidsforskellen, så der kan arbejdes på opgaven døgnet rundt af forskellige oversættere i forskellige lande. Den ene kan f.eks. sidde i Danmark og den anden i USA, og så kan man fortsætte på det, den anden har lavet, imedens man selv har sovet. [Klebak, 2011]. 74 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er Man undgår at lave det, man allerede har gjort en gang, og undgå frustration over såkaldt ”molboarbejde”. Det er ikke nødvendigt at lede tilbage i teksten for at finde den ene sætning, man allerede har oversat tidligere. Ved at kunne spare tid på hver enkelt oversættelse vil man kunne tjene flere penge, da man vil kunne effektivisere sit arbejde og dermed påtage sig flere oversættelsesprojekter [Ørsted, 2011]. 5.12.2 Ulemper Det tager noget tid at få opbygget en stor mængde oversættelseshukommelser, så man har noget at arbejde med. Det er samtidigt vigtigt at have system i sine TM’erne, så man ved, hvad de enkelte indeholder, for ellers bruger man en masse tid på at lede efter de forskellige. Hvis man er en del af et netværk, der alle deler de samme termer, skal man kunne stole på, at de andre, der ligger termer ind i databaserne, gør deres fodarbejde ordentligt, ellers sparer man ikke noget tid, hvis man selv sidder og dobbelttjekker andres arbejde. Eftersom ord eller sætninger popper op af sig selv og kommer direkte ind i teksten, skal man være særlig opmærksom på, at det er den rigtige betydning af ordet, der bruges, og at hele sætningen kommer med. Man skal passe på, at man ikke bliver påvirket af, at oversættelsen er delt op i sætningssegmenter, så man glemmer at oversætte ud fra konteksten. Det er vigtigt, at teksten giver mening som helhed og ikke som enkelte sætninger. Før oversætteren kan drage nytte af programmet, er vedkommende nødt til at opbygge TM’er, hvilket kan tage en del tid. Der skal aktiveres ordbøger o. lign., og hvis man ikke får aktiveret de forskellige elementer i programmet, så er der ikke meget hjælp at hente, og intet kommer ind i teksten automatisk. Der kan gå et stykke tid, før man bliver helt fortrolig med programmet og dets funktioner, så der skal tages højde for en vis indkøringsperiode, før man kan høste frugterne af ens investering. Man skal vide, hvilke filtyper det godtager og huske at gemme i det rigtige format, for at programmet kan gøre brug af dem [Bilag 5:184]. Hvis man ikke gemmer sine TM’er i det rigtig format, så kan Trados ikke arbejde sammen med dem. 75 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er Det er nødvendigt at føre kontrol med TM’erne [Bredsted, 2011], især hvis der er mange, der bruger dem og tilfører nye termer, da risikoen for at nogen tilføjer fejl er større, desto flere der er i kontakt med dem. Kunderne kan presse fagoversætteren på prisen, da de forventer en effektivisering af oversættelsesprocessen, især når der er tale om en ny version af en tidligere oversat tekst, hvor der er kommet et par enkelte tilføjelser [Ørsted,
2011]. 5.13 Delkonklusion: Der er både fordele og ulemper ved oversættelsessoftware og maskinoversættelse. Det kan spare fagoversætteren for tid, når det kommer til at oversætte, men spørgsmålet er, om der kommer mere revisionsarbejde i sidste ende. Brugen af oversættelsessoftware er nok uundgåeligt for mange oversættere, da de har faste kunder, og derfor kan høste fordele af at sætte disse kunders tekster og oversættelser ind i systemet. Ved en ny manual f.eks. vil kunden også forlange, at der tages højde for ”genbrug”, og at det bliver indregnet i prisen. Kunderne kræver lavere priser, da det ikke tager oversætteren så lang tid at oversætte et dokument. Oversætteren kan dog vælge at sælge de TM’er, der oprettes i forbindelse med oversættelserne, til kunderne, for på den måde at opveje det lidt. Hvis man går ind for genbrug, så er TM’er jo lige sagen. Hvorfor bruge en masse energi på at oversætte noget, man allerede har oversat en gang. Personligt synes jeg, at oversættelsessoftware og TM’er må være en fordel for oversætteren, når man først har sat sig ind i systemet og fået oprettet nogle TM’er. Det skyldes nok, som jeg skrev i introduktionen til specialet, at man som studerende ikke rigtig har et system, der når at blive udviklet nok til at kunne være effektivt, og fordi opgaverne på studiet varierer meget, og derfor er svære at generalisere. Dog virker oversættelsessoftware som et overflødigt værktøj ved mindre opgaver, hvor man ikke har tidligere oversatte tekster at trække på. Som med alt andet, så er det op til den enkelte at vurdere, om det er noget, man kan arbejde med. Det er ikke nødvendigvis Trados, der er det optimale værktøj for alle, men hvis man finder sig et program, der er effektivt og som passer til ens temperament, så kan det være en hjælp. 76 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er Maskinoversættelse kommer muligvis til at tage noget af arbejdet fra oversætterne på sigt, men så får de andre arbejdsopgaver, som f.eks. efterredigering, der består i at verificere, at det oversatte er i orden, hvilket i og for sig også er en form for oversættelse. Hvis man ikke kan se, om en oversættelse er korrekt, så kan man heller ikke lave en ordentlig oversættelse. Man skal kunne forstå både kilde-­‐ og måltekst for at kunne rette eventuelle fejl. Maskinoversættelse kommer måske til at stille endnu højere krav til oversætterne som sprogkyndige, da de skal kunne se ud over det, maskinen har produceret for at kunne evaluere, om det er godt nok. Det er nemt at se sig blind på noget, der allerede er oversat, og man skal derfor være grundig og engageret for at kunne fungere som korrekturlæser. Desuden er maskinerne, som tidligere nævnt, ikke bedre end det, der er tastet ind i dem. Hvis oversætterne skal kunne vurdere, om den oversatte tekst er korrekt oversat, skal de være yderst kompetente på det område, de skal korrekturlæse, da de skal vide, om det maskinen har produceret er korrekt, og om de anvendte termer er korrekte i forhold til konteksten. Når man skal benytte sig af maskiner, må teksten ikke være for kompleks, da det kan være svært at få en maskine til at forstå og sammenligne to sprogs grammatiske opbygninger og kompleksiteter. Sætningsstrukturen skal holdes simpel, og man skal undgå for mange relative pronominer eller ellipser, da en maskine oversætter en sætningsenhed af gangen og ikke kan se tilbage i teksten og se, hvad der refereres tilbage til [Austermühl, 2001:163]. Så oversætteren skal kunne vurdere, om ordstillingen er korrekt, og om der er tale om de rigtige verbalbøjninger. Maskinoversættelse og oversættelsesprogrammer kan bidrage til at optimere og effektivisere oversætterens arbejdsgang, hvis det bliver brugt på den rigtige måde. For almindelige mennesker kan det være en hjælp til at få indblik i en tekst på et sprog, de ikke har kendskab til, hvis der altså er tale om en maskinoversættelse af en nogenlunde kvalitet. Det må man som bruger selv vurdere ud fra den tekst, der kommer ud i sidste ende. Alt i alt er maskinerne kommet for at blive, og vi må så få det bedste ud af dem. Der er sket utroligt meget på området, siden man startede tilbage i 1930’erne, og 77 Investér i ny teknologi – men med måde –Den er ikke bedre, end du selv er programmerne og maskinernes ydeevne bliver konstant forbedret. For selvom mange virksomheder får engelsk som koncernsprog, vil der stadig være almindelige mennesker, der ikke bruger andre sprog i hverdagen end deres modersmål, og oversættelse vil derfor blive ved med at være nødvendigt. Man vil helt sikkert blive ved med at udvikle oversætterprogrammer og maskinoversættelse, så det kan bruges både af professionelle og private. Internettet alene har bidraget til en stor del af udviklingen, og man kan se, at f.eks. Google Translate er blevet videreudviklet i takt med forøgelsen af kapacitet og korpora det kan trække på. Rent computermæssigt er der sket utroligt meget de sidste 30 år, og det stopper næppe her. Det bliver interessant at se, hvordan det kommer til at se ud i fremtiden, og hvordan oversætternes arbejde ændrer sig med tiden. 78 Opbyg dine egne termlister 6. Opbyg dine egne termlister Oversættelsesprocessen kan være lang og omstændelig, og som fagoversætter kan man med fordel trække på tidligere oversatte tekster, det være sig både ens egne eller andres. I kapitel 5 kiggede jeg på CAT-­‐programmer, og hvordan de kan hjælpe fagoversætteren i sin proces. I den forbindelse blev der også nævnt TM’er og miniordbøger, som man kan bruge i Trados. Selvom man ikke benytter sig af oversættelsessoftware, kan man som fagoversætter godt hjælpe sig selv ved at oprette sine egne miniordbøger over de termer, man har brugt i tidligere oversættelser. Det vil jeg kigge nærmere på i dette kapitel. Jeg vil komme med forslag til, hvordan fagoversætteren kan oprette termlister og på den måde genbruge tidligere oversættelser og fundne termer. Bag ved en god TM og termliste ligger et stort forarbejde, og de kan bygges op efterhånden, som oversætteren laver flere oversættelser. Desto før man kommer i gang med at opbygge termlisterne, desto tidligere kan man optimere sin arbejdsproces og hjælpe kunden hurtigere og mere effektivt. I dette kapitel vil jeg ligeledes gennemgå, hvordan man med fordel, ved at skelne imellem de forskellige tekstgenrer, kan sætte system i sine termlister. I løbet af cand.ling.merc. studiet bliver man udsat for mange typer af fagtekster og lærer en masse termer og deres ækvivalenter, som man ville ønske ville sætte sig fast i hjernen helt af sig selv. Sådan fungerer det desværre ikke. Ofte har jeg i frustration over ikke at kunne termerne haft lyst til at lave min egen ordbog på computeren ud fra de termer, underviseren er kommet med i sine løsningsforslag til en opgave. Det har dog virket som en uoverkommelig opgave, da jeg ikke har kunnet overskue, hvordan den kunne laves simpelt. Formålet med dette kapitel er derfor at se på, hvordan man kan lave sig nogle termlister eller miniordbøger, så man kan få gavn af de termer, man allerede har fundet og anvendt tidligere. 80 Opbyg dine egne termlister 6.1 Oversætterens behov for hjælp Uanset hvor god man er til et sprog, så er det umuligt at kunne alle ord eller huske alle ækvivalenter, så det er en stor hjælp at lave termlister til sig selv, efterhånden som man laver oversættelser. Selv på ens eget sprog kan det være svært at huske nogle udtryk, f.eks. hvad er det nu lige, det hedder, når man læser politik på universitetet, ”nå ja Statskundskab!”. Ligeledes har man nogle ord på ens fremmedsprog, man altid blokerer på. Man ved udmærket godt, hvad det hedder, men man skal altid slå ordet op alligevel. Desuden kan man jo ikke gå rundt og huske alt. Der ville ikke være plads nok i hjernen. Termlister kan derfor fungere som et godt opslagsværk for oversætteren. Som fagoversætter kan man løse oversættelsesopgaver med mange forskellige tekster og emner, men det er umuligt at være ekspert på alle områder. Man kan ikke både være juridisk, økonomisk og teknisk ekspert, og det er derfor en god idé at lave sig nogle termlister eller databaser, hvor man gemmer ”alle” de termer, man kommer i kontakt med i løbet af sin karriere. 6.2 Sprogudvikling Selvfølgelig er der mange termer, man kan slå op i en ordbog, men papirordbøger og cd-­‐rom ordbøger er statiske og bliver ikke opdateret, når de først er købt. I sprog er der masser af neologi, som er de ord eller faglige termer, der tilføjes et sprog i takt med udviklingen. Disse nye termer bliver ikke indføjet i de ordbøger, der står på hylden, og de bliver derfor ikke en ressource for brugeren. For en mere uddybende gennemgang af neologisme og neologi, kan man læse Helene Danvigs speciale fra 2010 [Danvig, 2010]. Inden for fagsprog sker der især stor udvikling. Fagsprog, i forhold til almensprog, knytter sig til et specielt område eller fag [Pedersen; Krogh-Hansen,
1994:211]. Det er specialiseret viden, hvor man bruger specielt sprog og sproglige virkemidler til at udtrykke sig. Men fagsprog varierer fra sprog til sprog eller fra kultur til kultur, da fagsprog udvikler sig i takt med samfundsudviklingen. Ser man f.eks. på juridiske forhold, så udvikles de 81 Opbyg dine egne termlister efterhånden, som der rejser sig juridiske problemstillinger. Man får nye love på områder, der ikke eksisterede før som f.eks. persondataloven, som kom til i 2000 [retsinformation.dk], og er et resultat af, at der bliver udvekslet en stigende mængde informationer via internettet. På det tekniske område er der også forskel på, hvor udviklet et land er, og man tilføjer først ord til et sprog, når det refererer til et fænomen, man kender. Termen ”computer” eksisterede f.eks. ikke, før de blev opfundet. Inden for det medicinske område, hvor man konstant forsker i sygdomme og deres helbredelse, sker der også stor udvikling. Så fagsprog kan variere, og derfor kan det være en udfordring at finde en ækvivalent for en given term. Der er også ord, der simpelthen forsvinder ud af sproget, som ikke anvendes længere. De bliver brugt sjældnere og sjældnere eller bliver erstattet af andre ord eller udtryk. Det er derfor vigtigt, at fagoversætteren validerer og gennemgår sine termlister af og til for at sikre, at vedkommende er opdateret rent terminologisk. Det kan være en stor hjælp for oversætteren at oprette miniordbøger eller termlister over de ord, vedkommende finder i sin søgning på internettet, i fagblade eller andre steder. Ved at lave disse termlister, udvider man hele tiden sine værktøjer og opdaterer sin viden eller i hvert fald sin latente viden. For man går ikke rundt og bærer på den viden, men man har den hele tiden i baghånden til hjælp. Eftersom vi lever i en teknologisk tidsalder, vil jeg vove at påstå, at langt den smarteste måde at oprette disse lister på er ved at benytte sig af computeren. Der kan man hurtigt lave en søgning i forhold til at bladre flere mapper igennem med papirer, hvor hullerne måske bliver slidte, og papirerne falder ud. Så længe man husker at tage back up af det, man gemmer på computeren. Den er jo heller ikke ufejlbarlig og uden risiko for nedbrud og virusangreb, og man vil hurtig kunne miste flere års arbejde. I det følgende vil jeg derfor gribe termlisteopbygningen an med udgangspunkt i, at det foregår på computer. 82 Opbyg dine egne termlister 6.3 Primitive termlister Oprettelse af termlister kan gøres på forskellige måder. En simpel måde er at anvende softwareprogrammer som Microsoft Word eller Excel, hvori man kan oprette nogle skemaer med termer som f.eks. 1 Dansk
Dal
IPCC
Intergovernmental Panel on
Change
arternes oprindelse (Darwin)
Afsaltning
absorptionsvarmepumpe
Fjernvarme
Fransk
vallée
GIEC
Climate Groupe d’experts intergouvernemental
l’évolution du climat
l'origine des espèces (Darwin)
déssalinisation
pompe à chaleur à absorption
réseau de chaleur urbain
sur
På den måde har man et hurtigt overblik over de to sprog. Alt efter hvor stort et ordensmenneske man er, kan man vælge at ordne ordene i alfabetisk rækkefølge og på den måde øge overblikket. Men man skal så vælge hvilket et af sprogene, der skal være det, man slår op på, for ord der starter med ”a” på dansk, starter ikke nødvendigvis med ”a” på fransk, hvilket også ses i det ovenstående skema. Hvis man ikke ønsker at bruge tid på alfabetiseringen, kan man anvende programmernes søgefunktion og på den måde hurtigt finde frem til det ønskede ord. Det er især brugbart i tilfælde, hvor det drejer sig om termlister, der strækker sig over flere sider. Det fungerer stort set, som når man slår op i en cd-­‐
rom ordbog. Man taster ordet ind i søgefunktionen, og så bliver ordet fremhævet i listen. Hvis der er forskellige bøjninger af ordet, det være sig f.eks. en singularis-­‐ og en pluralisform, så vil de begge blive fremhævet. Det kan ses i eksemplet nedenfor, hvor der er taget et skærmbillede af dette speciale, hvor der er blevet søgt på ”termliste”. Man kan se, at det både er singularisformen i ubestemt samt den bestemte pluralisform, der er blevet fremhævet med gul. Man skal dog være opmærksom på, at hvis man søger på en pluralisform, vil singularisformen ikke blive fremhævet. 1
2
Uddrag af termliste lavet ifm. EMCI studiet på CBS 2010
Uddrag af en termliste udleveret på Tradoskurset på ASB d. 14., 16. og 21. september 2010
83 Opbyg dine egne termlister Denne måde at lave termlister på er meget simpel, og det er nemt at dele dem med andre, hvis det er nødvendigt. Metoden er enkel, fordi det er nemt tilgængeligt, da de fleste har mulighed for at åbne Word og Excel filer på deres computer. Det er derfor også billigt, da det ikke er nødvendigt at investere i nye programmer for at få det til at fungere. Det kan dog blive lidt svært at holde overblikket i store lister. Hvis man har for mange kolonner ved siden af hinanden, kan man ikke se dem alle. Det samme sker, hvis mængden af ord i et felt bliver for stort, da felterne kan overlappe hinanden, hvis man ikke får tilpasset felternes størrelse, hvilket ses i nedenstående tilfælde2. Der kan ikke tilføjes ret meget mere, før listen ville gå ud over sidens margin, hvilket især er problematisk, hvis man ønsker at udskrive listerne. Dansk
carpule
Engelsk
Definition
Ordklasse
Carpule
A rubber-stoppered vial that fits into
a metal injector and is used to
administer a unit dosage of local
anaesthetic
s
Medicin
2
Fagområde
Uddrag af en termliste udleveret på Tradoskurset på ASB d. 14., 16. og 21. september 2010
84 Opbyg dine egne termlister Carrións sygdom
cartilagines alares
minores
cartilagines
nasales
accessoriae
cartilagines nasi
cartilagines
tracheales
bartonellosis
An infectious disease caused by
Bartonella
bacilliformis
and
transmitted by the sandfly
s
Medicin
lesser alar cartilages
accessory nasal cartilages
nasal cartilages
tracheal cartilages
Hvis man f.eks. skulle tilføje et ekstra sprog i det overstående skema, ville det ikke længere være lige så overskueligt. Ovenstående skema giver dog eksempler på uddybende beskrivelser af termerne, der er gode at have med, nemlig, definition, ordklasse, kollokationer, sætningseksempler og fagområde. Des flere oplysninger man har om en term, des nemmere er det at konkludere, om man kan anvende den i en pågældende oversættelse. Udover at anvende Word og Excel er der også andre muligheder for at lave termlister. En mulighed er et databasesystem, der er specielt lavet til at oprette termlister i. Der findes flere forskellige versioner, men et eksempel er SDL Multiterm, som er en applikation til Trados. 6.4 SDL Multiterm I Multiterm er der mulighed for at lave en fyldestgørende database. Til hver enkelt term kan man indtaste informationer som køn, ordklasse, definition, oversættelse, emne, dato for oprettelse, eksempler med kollokationer, kildeangivelser, synonymer og noter [Austermühl, 2001:111]. Så det kan give en ret uddybende database. Det kan dog tage en del tid at indtaste alle disse oplysninger, så man skal vælge nogle ud, som man synes er mest relevante for ens arbejde, for ellers kommer man måske til at bruge mere tid på at lave databaser end på at oversætte. Herunder ses et eksempel på Multiterm taget fra deres hjemmeside, www.multiterm.com, som giver et indtryk af, hvordan brugerfladen er opbygget efter at termen er oprettet [Multiterm]. 85 Opbyg dine egne termlister Øverst er der en værktøjslinje, hvor der er mulighed for at oprette en ny term, redigere en term, gemme termen, fortryde redigeringen af termen og slette en term. Herefter kan man vælge, hvilke sprog, der skal søges på og til sidst, hvor meget information, der skal vises i artiklen. I bjælken til venstre ses et søgefelt, et valg af hvor præcis en søgning skal være, og herunder er en liste af termer, der er at søge på. I eksemplet er det en søgning på det engelske ”cash flow risk” og dets ækvivalent på tysk. 6.4.1 Fordele ved Multiterm Trods det at det tager lang tid at indtaste alle oplysningerne om en term [Austermühl, 2001:122], kan disse dog også være en stor hjælp for oversætteren, da man har en mere fyldestgørende redegørelse for termen og dens anvendelse. Det betyder, at oversætteren ved, om den er valid og derfor ikke behøver at bruge tid på at betvivle dens korrekthed. Selvfølgelig med det forbehold at oversætteren skal være sikker på termen og dets oplysninger, inden de bliver 86 Opbyg dine egne termlister tilføjet i databasen. Desto mere fyldestgørende termlisten er, desto større hjælp er den for oversætteren. Hvis der er tale om termer, der er meget specifikke, er det en fordel at tilføje så meget information så muligt i termlisten, hvor det ved andre termer, der er mere generelle, ikke er så nødvendigt at bruge tid på at udfylde alle felter. Hvis man allerede har oprettet nogle termlister i Word, før man investerer i Multiterm, så er der en funktion, der gør, at man kan overføre termlister til Multiterm, så det er en nem måde at starte på [Austermühl, 2001:115]. Så kan man altid tilføje de andre informationer hen ad vejen. Så hvis man har arbejdet som oversætter i et stykke tid og opbygget en række termlister på computeren, så skal man ikke nødvendigvis starte forfra, fordi man investerer i Multiterm. Hvis man ønsker et print eller en termliste ud af de termer, der er i ens Multiterm database, så er det også en mulighed [Austermühl, 2001:119]. Det kan især være en fordel for oversættere, der også arbejder som tolke. Så kan man bruge termlisterne, hvis man får et job inden for samme område, som man allerede har lavet en oversættelse om. Eller hvis man får et tolkejob, som man vil lave en termliste til, kan man oprette dem i Multiterm og senere drage nytte af dem til en oversættelse. Hvis man f.eks. havde oversat nogle tekster om miljø og klima og så blev engageret som tolk til klimatopmødet, der fandt sted i København i 2010, kunne man med fordel trække på de tekster, man tidligere havde oversat. Som simultantolk skal man være hurtig i vendingen og skal komme med en oversættelse med det samme. Som tidligere nævnt kan man blokere på nogle ord og så er det rart at have en termliste at støtte sig til. Den skal være kort og overskuelig, så man hurtigt kan finde den term, man mangler. Hvis man ved, at man skal tolke om, at polerne og indlandsisen smelter, så kan det være rart at have de typiske termer for is, gletsjere, o. lign i en termliste. Der er mange virksomheder, der anvender Multiterm til deres terminologistyring [Bilag 4:1781], så den vej igennem kan man opnå et godt samarbejde med en virksomhed ved at udveksle terminologi og opdateringer. Ved at have en enslydende terminologi vil virksomheder kunne spare penge på oversættelse, da det for fagoversætteren ikke vil tage så lang tid at søge efter termer, som hvis der er stor variation i terminologien. For oversætterne kan man så selvfølgelig sige, at 87 Opbyg dine egne termlister der ikke kan tjenes så mange penge, da det er nemmere og hurtigere at oversætte, men på den anden side kan man som oversætter trække på, at effektivitet og hurtig levering også må tælle positivt for virksomheden. En undersøgelse lavet af SDL Multiterm [Bilag 4:171-181] viser, at mange virksomheder mener, at en enslydende terminologi er med til at påvirke kundernes syn på virksomheden. De mener også, at det påvirker kundetilfredshed, branding, intern kommunikation, kvaliteten af indholdet, og omkostningerne på oversættelse. Så der er god grund for virksomhederne at gå op i deres terminologistyring, da tilfredse kunder normalt vil søge tilbage til den samme virksomhed. 6.5 Indhold i termlisterne Når man skal lave sine termlister, skal man overveje, hvordan man skal gøre det. Hvilke informationer vil man gerne have i dem, og hvordan de skal klassificeres. Hvis man f.eks. skal lave en oversættelse for en virksomhed som f.eks. Peugeot, så er det nemt at give listen overskriften ”Peugeot”. Men selvom det er en oversættelse for Peugeot, så er det ikke ensbetydende med, at alle termerne kun kan bruges til Peugeot. Oversættelsesopgaven kan både være oversættelse af deres årsrapport, marketingsmateriale, servicebog, manual eller noget helt andet. Man skal derfor se på om, det måske skal være en termliste med bildele, økonomiske termer eller noget helt tredje. Man kan derfor indeksere termlisterne under f.eks. ”Årsrapport”, og så kan man gemme alle de relevante termer for årsrapporter herunder. Alt, hvad der er af bil-­‐ og motordele, kan gemmes i en liste benævnt ”Biler”. Man skal bare finde en overskrift, der er dækkende, så man senere hurtigt kan se, om det er noget, man kan bruge i en oversættelse, man skal til at påbegynde. Der er stor sandsynlighed for, at man kan bruge de økonomiske termer, når man skal oversætte en årsrapport for en anden virksomhed, som ikke nødvendigvis producerer eller forhandler biler. Hvis man har Peugeot som fast kunde, og de har faste termer, de anvender i deres kommunikation, så kan man gemme det under en overskrift med ”Peugeot”. På den måde er man sikker på, at man anvender de samme termer, hver gang man laver en oversættelse for dem. 88 Opbyg dine egne termlister For at give et eksempel på, at der nogle fællestræk for de termer, der bruges hos forskellige virksomheder, har jeg valgt tre hjemmesider fra tre forskellige slags virksomheder, hvor man kan se, at nogle af termerne går igen. Jeg har taget udgangspunkt i, at mange virksomheder i dag er meget fokuseret på miljøbevidsthed og bæredygtig udvikling, da det er et krav både fra politisk og lovmæssig side, men det er også en forventning fra mange forbrugeres side [Armtrong; Kotler, 2007:73]. Mange er i dag meget opmærksomme på, hvordan det, vi køber, er blevet produceret, og hvordan det kan påvirke vores miljø og klode, fordi det kan have indflydelse på vores egen sundhed og eventuelle udvikling af allergiske reaktioner. Det er noget, man som virksomhed må tage med i de strategiske betragtninger, hvis man ønsker at sælge sine produkter og skabe et godt image og omdømme. Mange store virksomheder har derfor en CSR politik (Corporate Social Responsibility), hvor de udspecificerer, hvad de gør og ønsker at gøre for samfundet og miljøet [Miljøansvar.dk]. Der er ikke mange af termerne eller udtrykkene, der går direkte igen og er direkte ækvivalenter, men emnet er det samme, og det, der skal illustreres, er, at det kan være en fordel at lave mere overordnede overskrifter til termlisterne i stedet for begrænsede. Emnet er det samme, og grunden til, at der ikke er flere termer, der passer direkte sammen, kan skyldes, at man hos virksomhederne formulerer sig på forskellige måder, og at deres produkter har forskellige miljømæssige konsekvenser for samfundet. Ud fra de termer, der findes, vil man kunne oprette nogle praktiske termlister, der kan bruges i forbindelse med oversættelser. I det nedenstående skema ses termer fra Ege, Peugeot og Procter & Gamble’s hjemmesider (www.ege.dk, www.peugeot.fr og www.pg.com) [Bilag 6:199-209]. Dansk Fransk Engelsk Bæredygtighed développement durable sustainability indsatsen for mennesker og miljø miljø-­‐ og klimapolitik 89 Opbyg dine egne termlister miljøpåvirkninger og réduire les émissions udledning af CO2 des gaz à effet de serre mindske de miljø-­‐ og réduction des émissions klimabelastninger polluantes kunde-­‐ og myndighedskrav, til CO2 emissions Designing products to delight consumers produkt-­‐ og servicekvalitet og samlede økonomiske hensyn. miljømæssige udfordringer miljøpåvirkninger world’s sustainability challenges impacts on the environment environmental impact virksomhedsfilosofi forpligtelse over for produktcertificeringer la protection de omgivelserne rækker langt ud over almindelig lovgivning. Vi har derfor implementeret l’environnement Emitting no fossil-­‐
based CO2 or toxic emissions énergies fossiles reducere réduire Reduce 90 Opbyg dine egne termlister Nogle af termerne har en ækvivalent, men der, hvor man ikke kan finde en direkte ækvivalent i teksterne, kan man finde dem i ordbøger eller andetsteds. På den måde kan man hurtigt få oprettet nogle lister 6.6 Virksomhedsspecifikke termlister Som nævnt ovenfor kan man sagtens gemme termlisten under firmanavnet, hvis man har nogle faste kunder, især hvis det er terminologi, man har fået tilsendt fra virksomheden i form af støttemateriale. Mange virksomheder har deres egen sprogpolitik og bruger derfor nogle bestemte termer. Virksomheder udvikler deres egne produkter og på den måde opstår nye termer, som kun eksisterer inden for deres virksomhed. Det betyder, at man i sin oversættelse skal overholde sprognormerne og respektere den pågældende sprogpolitik, og i det tilfælde er det oplagt at bruge firmanavnet til indekseringen. Det betyder jo ikke, at man ikke kan bruge termlisterne til andre virksomheder inden for samme branche, man skal så bare være opmærksom på, om de samme termer kan bruges andetsteds. Hvis man placerer en term, der er virksomhedsspecifik i en generel termliste, bør man angive en note til sig selv i termlisten om hvilken virksomhed, der er tale om. F.eks. hvis man ser i nedenstående skema, så er termerne taget fra to forskellige bilmærker, og det er ikke sikkert, at man hos Peugeot, Mercedes, VW eller andre bilmærker har biler, der har panoramaglastag, som man har hos Renault. Til gengæld er sideairbags noget, der findes i mange bilmodeller. Man kan vælge at lave et felt mere benævnt ”link” eller ”kilde” og indsætte linket til den kilde, man har det fra [Pedersen; KroghHansen, 1994:118]. På den måde kan man hurtigt finde tilbage til kilden, hvilket især er rart, hvis der henvises til et billede. Bildele Fransk capot actif airbags thorax Toit ouvrant panoramique électrique [Renault] Dansk aktiv motorhjelm sideairbags note Peugeot Peugeot panoramaglastag Renault 91 Opbyg dine egne termlister På en termliste kan der både forekomme sætningssegmenter eller enkelte termer, og i det følgende vil der komme eksempler på, hvad det kan være nyttigt at fremhæve, når det kommer til de forskellige ordklasser. Her er det vigtigt at understrege, at de informationer, der bør angives, afhænger af de enkelte sprog og deres grammatiske opbygning og regelsæt. I det følgende er der taget udgangspunkt i dansk, fransk og engelsk som sprog. 6.7 Substantiver Når man skal opbygge sine termlister, skal man være opmærksom på hvilke informationer, man ønsker at medtage i listen. Hvad angår substantiver, kan det med franske termer være vigtigt at medtage kønnet, da det har indflydelse på f.eks. bøjning af adjektiver og valg af determinativer [Nølke, 1997:70]. Dette er mindre vigtigt på engelsk, da sproget ikke har den samme form for opbygning, og kønnet har ikke samme betydning i resten af sætningen. Hvis termen har en markant anderledes flertalsform, så er det også en idé at tage det med, da man på den måde hurtigt kan få det ind i oversættelsen. Pointen med at lave en termliste er, at man ikke skal slå det op i en ordbog bagefter. Den skal fungere som ens egen private, hjemmelavede ordbog. Dog skal man ikke skrive flere ord ind end nødvendigt, ellers kan man nemt komme til at skrive en ordbog af. Fokus bør være på at tilføje de termer, man ikke umiddelbart har i sin ordbog. Kollokationer er også en god idé at tilføje sammen med substantiver, da det er et vigtigt redskab for sproglig korrekthed. F.eks. hvis man tager termen ”hensyn”, så kan man på dansk ”vise hensyn til” og ”tage hensyn til”, men man kan ikke ”give hensyn”. Kollokationer kan være yderst vigtige for fagoversættere, når de f.eks. skal oversætte manualer, da det er vigtigt at informere brugerne, om de skal hamre noget i, eller skrue noget i, så man ikke risikerer, at de ødelægger et gevind. 6.8 Verber Når det kommer til verber, skal man ikke gøre termlisterne mere udførlige end nødvendigt. Man skal blot være opmærksom på, at det er vigtigt at kende grammatikken. På fransk har man f.eks. flere verbaltider, som ikke eksisterer på 92 Opbyg dine egne termlister dansk f.eks. passé simple, som nok ikke ville blive aktuel i fagsprog, da det er en tid, der kun bruges i meget formel sprog og i historiske og litterære tekster [Pedersen; Krogh-Hansen, 1994:262]. Der er også tider, der udtrykkes anderledes som f.eks. futur eller conditionnel. De franske verber bøjes også både i tal og person, og der er tre bøjningsformer
[Pedersen; Krogh-Hansen, 1994:260]. Så når det kommer til at notere et verbum i termlisterne, vil det være en fordel at notere infinitivformen og så bruge en god bog med verbalbøjninger til at finde den rigtige bøjningsform. Termlisten kan hurtigt blive meget omfattende, hvis man skal skrive alle bøjningsformerne ned. På dansk er det meget simpelt, fordi verbet bøjes ens, uanset om det er i singularis eller i pluralis: DK Jeg løber Du løber Han, hun, den, det løber Vi løber I løber De løber Men på fransk og engelsk er der mere variation. På engelsk er der i 3. person singularis en anden bøjning, og på fransk er der forskellig bøjning fra singularis til pluralis og i 1., 2. eller 3. person: EN FR I run, Je cours You run Tu cours He, she, it runs Il, elle, on court We run Nous courons You run Vous courez They run Ils, elles courent Den største forskel ses altså på fransk. 93 Opbyg dine egne termlister Når det kommer til verber i termlister, bør man notere infinitiven og have en god bog med verbalbøjninger, der er en nødvendighed i enhver oversætters samling af hjælpemidler. Ved uregelmæssige verber, bør man lave en note til sig selv ud for termen, på den måde kan man hurtigt vurdere, om det er nødvendigt at slå op i bogen med verbalbøjninger eller ej. Hvis man er god til bøjninger, har man kun behov for at slå verbet op, hvis det er uregelmæssigt. Det samme gælder for perfektum participier, da de også kan være uregelmæssige. 6.9 Adjektiver På fransk retter adjektiverne sig efter det substantiv, de beskriver, og nogle af dem har forskellig betydning alt efter om de er foranstillede, eller om de er placeret efter substantivet [Pedersen; Krogh-Hansen, 1994:267]. Morfologien, hvad angår adjektiver, ændrer sig på visse sprog efter hvilket ord, det ligger sig til. Hvis der på fransk f.eks. er tale om et maskulint substantiv, så tilpasser adjektivet sig til det og det samme, hvis der er tale om et feminint substantiv f.eks. Dansk Fransk En forhøjet koncentration af Une concentration élevée de CO2 CO2 En højere pris Un prix plus élevé [Armstrong; Kotler, 2007:229] Adjektiver kan i høj grad noteres som en del af kollokationer, så det kan ses, hvordan det pågældende adjektiv anvendes sammen med et pågældende substantiv. F.eks. hvis man tager substantivet ”vækst”, så kan der være tale om negativ vækst, positiv vækst, økonomisk vækst, grøn vækst etc. Der er nogle adjektiver, der anvendes mere sammen med visse substantiver frem fra andre. 6.10 Billeder I oversættelsesprocessen kan man komme ud for termer, hvor man ikke kan finde en ækvivalent og være i tvivl om , hvad termen betyder. Så man er nødt til 94 Opbyg dine egne termlister at finde et billede af genstanden for at vide, hvad der tales om. Hvis der f.eks. er tale om en produktmanual eller produktbeskrivelse med mange maskindele, man aldrig har hørt om før, og man ikke rigtig ved hvad, der er hvad, og hvad sidder hvor i forhold til noget andet, så kan man med fordel sætte et billede ind i sin termliste. Det kan også være, at man ikke kan se, hvor den ene del er placeret i forhold til hinanden, og så kan man via et billede få et større overblik, som f.eks.: La maison solaire de Clipsol équipée d'un Plancher Solaire Direct (PSD) © Clipsol
Principe
du
chauffage
solaire
1. Capteur solaire thermique - 2. Ballon d'eau chaude - 3. Collecteur de distribution - 4. Plancher chauffant 5. Eau chaude sanitaire - 6. Piscine chauffée,
[L’internaute Magazine ] Ved at indsætte sådanne billeder opnår man samme effekt som ved de visuelle ordbøger omtalt i kapitel 4 om hjælpemidler. Billeder fylder dog meget, så i stedet for at sætte dem direkte ind i termlisten, så kan man indsætte et link til et sted, hvor man kan finde et billede af, hvad den pågældende term dækker over. Man kan selvfølgelig risikere at noget bliver fjernet fra internettet, men hvis man først har oversat om emnet en gang, er der en chance for, at man enten kan huske det ud fra konteksten, eller finde et andet eksempel. En ordforklaring eller illustration kan hjælpe fagoversætteren, hvis vedkommende er i tvivl om, det er den rigtige term at vælge. Desto flere informationer, der er til en term, desto sikrere kan fagoversætteren være i sit valg [Pedersen; Krogh-Hansen, 1994:118]. Man skal tænke på, at fagoversættere 95 Opbyg dine egne termlister har med emner at gøre, som de ikke nødvendigvis har nogen indsigt i. Man kan komme til at oversætte om alt fra karburatorer til varedeklarationer, og i visse tilfælde kan et billede hjælpe meget på forståelsen. 6.11 Egenavne/institutioner/organisationer Når man vil notere egenavne, navne på institutioner eller organisationer er det en god idé at vurdere, om man skal oversætte betydningen af navnet, eller om der findes en pendant på målsproget. Det er ikke sikkert, at det ministerium, der hedder nogenlunde det samme på det andet sprog, har helt de samme funktioner som det danske, og så kan det være en misforståelse bare at bruge det andet navn direkte. Så er det bedre at benytte sig af oversættelsesstrategier og lave en forklarende oversættelse. Hvis man f.eks. skal oversætte ”Folketinget” til fransk, kan man oversætte det med ”Le Folketing, le parlement danois”. Det afhænger af, hvad oversættelsen skal bruges til. Hvis der er tale om internationale organisationer, eksisterer der oftest en oversættelse på de forskellige sprog f.eks. DK/EN FR NATO OTAN OECD (Organisation for OCDE Economic Co-­‐operation and (Organisation de coopération et Development) de développement économiques) Det kan være nogle meget nyttige termer at medtage i sine termlister, hvis man oversætter tekster, hvor der forekommer mange institutioner. Det kan f.eks. forekomme i politisk relaterede tekster af forskellig slags, herunder artikler. Som det er vist ovenfor, så er der organisationer, der kendes under forkortelser og akronymer. Det fulde navn bør tilføjes i listen skrevet helt ud, så man har det ved hånden. For selvom man genkender akronymet, så er det ikke sikkert, at man lige kan huske, hvad det står for. Når man laver termlister over egenavne, skal man markere, om der er tale om en pendant eller en oversættelse af navnet, så man ved, om det er en bekræftet term, eller om det er en, man har oversat frit. En termliste behøver ikke at være 96 Opbyg dine egne termlister opstillet således, at en ækvivalent er lig med en anden ækvivalent, for det er ikke garanteret, at der eksisterer en ækvivalent på målsproget. Så må man beskrive sig ud af problemet. 6.12 Termlistens målgruppe I opbygningen af termlisterne er der selvfølgelig også forskel på, om de udelukkende er til eget brug, eller om de skal deles med andre. Hvis der er tale om at dele med andre, skal den, der opretter listen være opmærksom på, hvem der skal bruge listen, og hvilket kendskab vedkommende har til det pågældende emne. Hvis de, der skal bruge termerne, ikke er eksperter på området, kan det være nødvendigt med mere uddybende termlister, end hvis brugeren allerede er ekspert på området. Des flere der skal anvende listen, des mere udførlige skal den være. Men igen kommer det an på målgruppen og ekspertiseniveau samt rutine i arbejdsgangen. Her forstået, at hvis det er eksperter, der læser korrektur, så er det mindre vigtigt, end hvis det er en ikke-­‐ekspert, der kontrollerer oversætteren, da en ekspert vil fange de forkerte termer af ren og skær erfaring. Man skal også være opmærksom på, om man har brugt forståelige forkortelser. Når man f.eks. skal markere at et verbum er uregelmæssigt, kan man notere u.regl, eller irr for irregular. Man skal bare sørge for at tilpasse det til brugerne. 6.13 Genreopdelte termlister Man kan vælge at genreopdele sine termlister, hvilket kan være en stor hjælp, hvis man oversætter mange tekster inden for samme genre. Man kan ved ”genre forstå en gruppe af tekster, der har det samme kommunikative formål” [Frandsen;
Johansen;
Nielsen,
2004:41]. Genrer forekommer inden for forskellige diskursfællesskaber, hvor man anvender bestemte former for tekster til at kommunikere med andre både internt i fællesskabet og med andre uden for diskursfællesskabet [Bhatia, 2002:9]. Der findes mange genrer. Inden for jura ser man genrer som f.eks. domme, kontrakter, aftaler etc. Inden for virksomhedskommunikation ser man rapporter, breve, cases, forretningsbreve, manualer, fagblade, hjemmesider etc., og inden for massemedierne ser man f.eks. 97 Opbyg dine egne termlister artikler og reklamer [Bhatia, 2002:10], og hver genre har sine sproglige konventioner, der skal overholdes [Kussmaul, 1995:59]. Tekster har forskellige formål. Der er f.eks. forskel på, om man prøver på at videregive et budskab, kommer med en anmodning, eller om man forsøger at sælge nogen noget. Man bruger forskellige sproglige virkemidler i de respektive genrer, og det er som oversætter derfor nødvendigt at være opmærksom på dette, så man rammer den rigtige tone i oversættelsen [Frandsen; Johansen;
Nielsen, 2004:132]. Man kan skelne imellem litterære tekster og faglige tekster. I det følgende vil jeg fokusere på faglige tekster og de genrer, der findes herunder. Der skelnes ofte imellem juridiske, tekniske og økonomiske tekster. Der dækker over, hvilket fagområde teksterne operer indenfor. Tekstgenrer har ofte en speciel form eller opbygning, også kaldet trækstruktur, som er generel for den pågældende genre [Frandsen; Johansen; Nielsen, 2004:112]. Ser man f.eks. på opbygningen af et forretningsbrev, så er der en adresseangivelse, dato, brevteksten, afsluttende hilsen etc., og det er sproglige konventioner, der skal overholdes [Holm, 1994:56]. Personer, der til dagligt arbejder med de forskellige teksttyper eller tekstgenrer, kender konventionerne og forventer en vis udformning og sproganvendelse [Kussmaul, 1995:59]. Det er derfor vigtigt som fagoversætter at kende de forskellige sproglige konventioner, eller i hvert fald at kende et sted man kan slå det op, så man får den korrekte udformning. Hvis man f.eks. ser på den afsluttende hilsen, hvor man på dansk kan ”nøjes” med at skrive ”Venlig Hilsen”, så har man på fransk tradition for at skrive en længere og mere formel hilsen som ”Nous vous prions d’agréer, Monsieur, l’expression de nos sentiments distingués” [Rasmussen; Dyrberg, 2000:14]. Generelt er tiltaleformen mere formel på fransk end på dansk. Det er noget, man skal være opmærksom på, når man skal oversætte fra det ene sprog til det andet, da man ellers kan komme til at fornærme nogen. Hvis man f.eks. får et brev på dansk, der skal oversættes til fransk, er det vigtigt at afveje, om man skal bibeholde det, hvis der står ”du” på dansk, eller om det er at foretrække at bruge ”De”-­‐tiltaleformen på fremmedsproget. Det afhænger selvfølgelig alt sammen af, hvor godt 98 Opbyg dine egne termlister personerne kender hinanden, så man skal afveje kommunikationssituationen. Er det f.eks. en chef, der skriver til en medarbejder, er det en medarbejder, der skriver til chefen, er det en lægmand til fagmand eller fagmand til lægmand [Kussmaul, 1995:74]. Det er alt sammen faktorer, der påvirker den måde, vi kommunikerer på. Man kommunikerer anderledes, alt efter hvilken person man henvender sig til. I en termliste kan man lave henvisninger til tekster, der indeholder de pågældende trækstrukturer, så man kan sikre sig at få dem alle med. Det er ikke sikkert, at forfatteren har styr på disse formalia, hvis vedkommende ikke har indsigt i målkulturen. Er der f.eks. er en oversættelse fra dansk til fransk, så kan det være en god idé at notere forskellen imellem de forskellige formalia, som f.eks. [Rasmussen; Dyrberg, 2000:18]. Forretningsbreve Afsluttende hilsner l'expression de ma plus haute considération l'assurance de ma considération formel la plus distingué omgangsform Je vous prie d'agréer, Veuillez agreér, Monsieur, Monsieur le directeur, Je vous prie d'agréer, Monsieur, Veuillez agréer, Messieurs, Agréez, mes sincères salutations mes salutations distinguées mes meilleures salutations l'expression de mes sentiments distingués Kilde Formel-­‐neutral omgangsform Dk/FR erhvervskom p. 18 Dk/FR erhvervskom p. 18 6.14 Tekniske genrer Under den tekniske genre findes der en bred vifte af tekster, og herunder gives en række eksempler på disse genrer [ISEK 2009:36]: 99 Opbyg dine egne termlister Vejledninger, Anvisninger, Instruktioner, Manualer Brugervejledninger Betjeningsvejledninger Monteringsvejledninger Vedligeholdelsesvejledninger etc. Datablade, beskrivelser Produktblade, produktbeskrivelser Funktionsbeskrivelser Procesbeskrivelser Etc. Reklameannoncer Produktannoncer Imageannoncer De forskellige genrer bruger forskellige kommunikative virkemidler. Hvis man f.eks. tager et kig på formuleringerne i en manual, benytter man sig af mange passiver, bydeformer og neutralt sprog. Et eksempel kunne være en brugsanvisning til Bodums mælkeskummer [Bodum], hvor teksten lyder som følgende på henholdsvis dansk og fransk: ANVENDELSE
– Sæt batterierne i låget, før du tager mælkeskummeren i brug, som
beskrevet i afsnittet «Isætning/udskiftning af batterier».
– Stil mælkeskummeren på et skridsikkert, jævnt underlag.
– Fyld mælk i beholderen (altid op til MAX- markeringen, men ikke over).
– Sæt låget på beholderen.
– Du opnår den bedste skumkvalitet, hvis du holder tænd/sluk-knappen inde i
ca. 2 minutter.
– Hold øje med mængden af mælkeskum og mælkeskummets konsistens i
beholderen, og skum lidt længere eller kortere tid alt efter den ønskede
konsistens.
100 Opbyg dine egne termlister – Stop mælkeskummeren, og fjern låget.
– Hold mælkeskummet tilbage i beholderen med en ske, og hæld først
mælken i kaffen.
– Øs den faste mælkeskum ud over den færdige kaffe med skeen. UTILISATION
– Avant de mettre le batteur à lait en service, placez les piles dans le
couvercle en procé- dant de la manière indiquée plus bas au point «Insertion
et remplacement des piles».
– Posez le batteur à lait sur une surface plane et non glissante.
– Versez le lait dans le récipient (toujours jusqu'au repère MAX, mais sans le
dépasser).
– Placez le couvercle sur le bocal.
– Pour une qualité de mousse optimale, actionnez le bouton Marche/Arrêt
pendant 2 minutes environ.
– Observez le volume et la consistance de la mousse de lait dans le récipient
et prolongez ou raccourcissez éventuellement la durée du moussage.
– Mettez le batteur à lait à l'arrêt et enlevez le couvercle.
– Retenez la mousse de lait dans le bocal à l'aide d'une cuillère et versez
d'abord le lait dans le café.
– Recueillez la mousse ferme dans la cuillère et coiffez-en le café. Det er noget, man skal være opmærksom på, når man oversætter. Ud fra ovenstående eksempler kunne man f.eks. lave en termliste over de verber, der er brugt, da de er typiske i manualer og brugsanvisninger. Man får ofte instruktioner om at placere noget, løfte noget, holde noget etc. Ved at oprette termlister indeholdende udtryk fra en genre, kan man hurtigt finde de rigtige formuleringer. Man kan oprette dem ud fra ens tekstkorpora. Man kan måske argumentere for, at det er dobbeltarbejde at lave en termliste ud af tekster, man har som tekstkorpora, men det er ikke sikkert, at det er muligt søge i de filformater teksterne er gemt i. Samtidig kan man samle udtryk fra mange tekster i samme liste og på den måde få et overblik over mange tekster på en gang fremfor at søge i flere tekster. 6.15 Økonomiske genrer Kommunikation inden for det økonomiske område er blevet udviklet med tiden. Det er en genre, der er af stor betydning for virksomheder og især aktieselskaber, da de er afhængige af deres aktionærer for at overleve [Léger,
101 Opbyg dine egne termlister 2008:2]. I løbet af et år sender virksomhederne mange forskellige tekster ud, og økonomiske tekster kan f.eks. være: Årsrapporten, som indeholder forskellige elementer som ledelsesberetning, videnregnskab, miljøregnskab, socialt regnskab og etisk regnskab. Det er vigtigt at have et vist kendskab til det, man oversætter, for hvis man f.eks. skal oversætte en årsberetning og årsrapport, men man ikke har nogen idé om, hvad nøgletal er, og hvad forskellen er på omsætning og indtjening, så kan man hurtigt få lavet en fejl, hvis det på fremmedsproget er formuleret på en kompliceret måde. Et eksempel på en termliste med termer fra en økonomisk tekst kunne være lavet med udgangspunkt i en balance i et årsregnskab. Man kan opbygge termlisten således, at man sikrer sig, at termerne er listet op i den rækkefølge, de forekommer i balancen3. Dansk Balance Aktiver Anlægsaktiver immaterielle anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Varebeholdning Tilgodehavender Værdipapirer og kapitalandele Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i Alt Passiver Egenkapital Aktiekapital Fransk Bilan Actifs Immobilisations Immobilisations incorporelles Immobilisations corporelles Immobilisations financières Total Actifs circulant Stocks Créances Valeurs mobilières de placement Disponibilités Total Total général Passifs Capitaux propres Capital 3
Termliste lavet ud fra Précis de comptabilité p. 77, Budget- og regnskabsforståelse p. 8 og dansk
fransk erhvervsordbog.
102 Opbyg dine egne termlister Opskrivningshenlæggelser/Overkurs Écart de réévaluation Reserver Réserves Résultat de l'exercice (bénéfice ou Overført overskud eller underskud perte) Egenkapital i alt Total Hensættelser Provisions pour risques et charges Hensættelser i alt Total Langfristet gæld Dettes Langfristet gæld i alt Total Kortfristet gæld Dettes d'exploitation et dettes divers Kortfristet gæld i alt Total Passiver i alt Total général Ved at lave termlisten på denne måde optræder termlisten som en slags skabelon, hvor man hurtigt kan finde de termer, man skal bruge. Balancer kan selvfølgelig variere alt efter, hvor uddybende virksomhederne laver dem, men på denne måde har man en idé om hvad, der står hvor og i forhold til hvad. Man kan selvfølgelig også tage et kig i sit tekstkorpora og finde svarene der, men der har man ikke termerne sat op over for hinanden på samme måde, som hvis man opretter en termliste med de respektive sprog. 6.16 Markedsføringstekster Inden for genren markedsføringstekster ser man også mange teksttyper, som annoncer for finansielle services, brochurer, menings-­‐ og markedsundersøgelser, reklameannoncer, grafer, pressemeddelelser og andre pr-­‐tekster, produktlanceringsannoncer, emballage og etiketter [Guidère, 2009]. Markedsføringstekster har til formål at sælge produkter, og der bruges derfor ofte overtalelsesstrategier, der har til formål at fange folks interesse, skabe et behov og overtale folk til at investere i et produkt. En oversætter skal ikke bare kunne oversætte tekster fra et sprog til et andet, men opbygge sig en kulturel forståelse, så man med sin indsigt kan tilpasse tekster eller genopfinde tekster, der kan passe ind [Pedersen; Krogh-Hansen,
1994:111]. Dette er især nyttigt, hvis man har faste kunder, der ikke har 103 Opbyg dine egne termlister sprogmedarbejdere ansat, og er afhængige af oversætteren som kulturel ekspert til at lave nye tekster. Man skal med andre ord have en forståelse for hvilke virkemidler, der skal til for at sælge et produkt eller fange en forbrugers opmærksomhed, da det kan være nødvendigt at omskrive og tilpasse teksten til målgruppen [Guidère, 2009]. Det, der fanger en franskmand, tiltrækker ikke nødvendigvis en dansker. Det kan også have noget med brug af farver og symboler i den pågældende reklame. Noget virker billigt på visse folk og ikke på andre [Frandsen; Johansen; Nielsen, 2004:217]. Globalisering har dog bevirket, at reklamer er blevet mere homogene, og reklamerne tilpasses, så de kan bruges i alle lande. Det er en strategi, der kan bruges af virksomheder, hvis de har en webside på flere sprog. På den måde får de et homogent billede af virksomheden ud ad til, men det er et valg, der er op til virksomheden, alt efter hvilket image de ønsker at projektere. Mange virksomheder benytter slogans til at sælge deres produkter, hvilket kan være virkeligt svært at ramme på målsproget, fordi det ofte er noget, der rimer eller klinger godt. Det er bare ikke sikkert, at det er helt så nemt at ramme den helt samme ånd på målsproget [Guidère, 2009]. Der er visse slogans, der har en implicit besked, som ikke nødvendigvis kommer til udtryk på et andet sprog i en anden kultur. F.eks. en frisør med sloganet ”vi klipper byens spidser” [Slogans], har på dansk en dobbeltbetydning, hvor spidser både kan betyde hårspidserne og byens vigtige personer, hvilket kan være svært at gengive på et andet sprog ved at oversætte teksten direkte. Indenfor markedsføringstekster kan man derfor med fordel lave lister med ordsprog eller slogans til at få inspiration, når man står overfor at skulle oversætte et. Man kan selvfølgelig ikke genbruge et slogan til et andet produkt, men man kan måske bruge et rim eller en anden bestanddel fra et allerede brugt slogan. Samtidig kan det virke præventivt, så man undgår at komme til at genbruge et slogan. Det kan skabe problemer rent juridisk, hvis en virksomhed har registret et slogan som et registreret varemærke [Patent-
og
varemærkestyrelsen]. Carlsberg har f.eks. i år været kritiseret for deres nye slogan "That calls for a Carlsberg", da Budweiser brugte et lignende slogan tilbage i 2001, nemlig “This calls for a Bud Light” [Business.dk]. 104 Opbyg dine egne termlister Man skal også tjekke med kunden, om de ønsker sloganet oversat, eller om de ønsker at beholde sloganet på originalsproget. Nogle virksomheder som f.eks. Carlsberg er sponsor for internationale fodboldhold, og de bruger dermed en global markedsføringsstrategi [Kotler, 2005:212], dvs. ens slogans overalt, da de kan blive eksponeret på tv og ønsker genkendelighed, uanset hvem der ser reklamen. 6.17 Delkonklusion: Termlister eller termbaser kan udformes på forskellige måder. Man kan investere i et program som SDL Multiterm, der kan hjælpe en med opbygningen og sørge for, at alt er ens, eller man kan vælge at holde sig til en mere simpel version og lave det i et softwareprogram som Word eller Excel, som mange har på deres computer i forvejen. Termlister kan bruges til at trække på den viden, man har erhvervet sig via den søgning, man har lavet i forbindelse med en tidligere oversættelsesopgave. De kan bidrage til at reducere termsøgningen i de kommende oversættelsesopgaver, man vil få tilbudt. De kan ligeledes bidrage til et forbedret samarbejde mellem oversætter og virksomhed, idet man kan udveksle terminologi og viden. Denne udveksling kan være med til at øge kvaliteten i slutproduktet, da man kan skabe en kontinuerlig terminologi i virksomhedens kommunikation. Hvis virksomheden inkorporer de samme termer, er det nemmere for fagoversætteren, når der skal oversættes tekster. Termlisternes udførlighed vil afhænge af fagoversætterens informationsbehov. Hvis oversætterens sproglige niveau og ekspertise er højt, er det muligvis ikke så nødvendigt at bruge megen tid på at tilføje en masse detaljer under de forskellige termer, men desto mere udførligt man laver sine lister, desto sikrere er man på korrektheden af de pågældende termer. Ved at tilføje et billede eller en illustration, kan man hjælpe sig selv til at få en bedre forståelse af en forklaring, term eller teknisk opbygning af en maskine. Der, hvor det især er nyttigt at lave termlister, er på de områder, hvor man ved, at den pågældende terminologi kontinuerligt gentages. Dette kan gøres med udgangspunkt i genrer, hvor man kan oprette termlisterne som en form for 105 Opbyg dine egne termlister skabelon, eller som en oversigt over formalia. Et eksempel kan være et årsregnskab, hvor det altid er det samme termer, der anvendes år efter år. I sådan et tilfælde kunne man vælge at udforme termlisten som en skabelon og udfylde den på ny hver gang, hvis man blot husker at kontrollere, at der ikke er lavet ændringer i forhold til tidligere udgaver. Ved at sætte sig ind i de forskellige tekstgenrer, og hvordan de er opbyggede, kan man med fordel kombinere oprettelsen af tekstkorpora med oprettelsen af termlister. Måske vil nogen mene, at det med at fokusere på genrer, og hvem målgruppen er, er noget kildetekstforfatteren skal tage sig af og sætte sig ind i, og at det er oversætterens job at oversætte det, vedkommende har skrevet. Problemet er bare, at hvis oversætteren ikke har forståelse for afsender og modtager, så kan vedkommende ikke lave en passende oversættelse. Fagmanden i Danmark har måske ikke den store indsigt i, hvad forbrugeren i Storbritannien eller Frankrig ønsker, og hvordan de fanges af et budskab. Formålet med termlisten skal være klart, før man laver den. Meningen er, at termlisten skal være en ressource for fagoversætteren og ikke en byrde, der tager lang tid at lave, og som aldrig bliver brugt igen. Kort sagt, termlister skal støtte fagoversætteren og skal fungere som et opslagsværktøj. Udførligheden er op til den enkelte. Hvis jeg skal vælge en løsning, der bedst lever op til det ønske, jeg udtrykte i introduktionen af kapitlet om at lave en hjemmelavet ordbog, så er det nok SDL Multiterm eller et tilsvarende program, der ville fungere som den bedste løsningsmodel, da programmet er udarbejdet på forhånd og informationerne skal blot indtastes i de pågældende felter. 106 Gode råd til fagoversætteren 7. Gode råd til fagoversætteren De foregående kapitler har været en gennemgang af oversættelsesprocessen, diverse værktøjer, som fagoversætten har til sin rådighed, samt hvordan man kan lave sine egne værktøjer i form af termlister. Som en opsummering af specialet har jeg herunder udformet nogle gode råd til fagoversætteren. Det er måske ikke alle råd, der skal bruges i hver eneste oversættelsessituation, men det er en liste af råd, som kan bruges generelt, alt efter hvilken situation man er i. 1. Hav en god dialog med kunden Det giver en afklaring af, hvad der forventes med hensyn til udformning og formål med teksten. 2. Analysér og kend din kildetekst Desto bedre du kender og forstår kildeteksten, desto nemmere er det at oversætte og finde de rigtige ækvivalenter. 3. Søg ny viden Igennem ny viden kan man lære meget og finde nye termer. Notér gerne termer og formuleringer, du falder over, selvom de ikke er aktuelle for en bestemt oversættelsesopgave. 4. Invester i gode værktøjer Værktøjer skal være anvendelige. Ved at bruge værktøjer af god kvalitet, har man mulighed for at skabe gode resultater, samt optimere og effektivisere ens oversættelsesproces. 5. Kend dine værktøjer Når man kender ens værktøjer godt, bliver de nemmere at bruge. Det er nemmere at vide, hvilke man skal bruge i hvilke sammenhænge. 108 Gode råd til fagoversætteren 6. Lav dine egne værktøjer Ved at lave dine egne værktøjer, får du de informationer, du føler, du har brug for. Du undgår informationer, der er irrelevante i forhold til dit behov. 7. Notér ukendte termer i termlister Ved at lave en termliste over ukendte termer, får du et værktøj, du kan få gavn af senere hen. Du undgår at søge efter de samme termer igen og igen. 8. Opret tekstkorpora Tekstkorpora kan både være baseret på viden, men også fungere som eksempler på tekstgenrer. De kan bruges som inspiration til formuleringer og udformninger af tekster. 9. Systematisér dine lister, så DU kan finde rundt i dem Termlister skal være til gavn, og er der ikke er system i dem, er de nytteløse. Alle er forskellige, så lav dit eget system. 10. Invester klogt – brug ikke penge på programmer du ikke får brugt Det er spild af penge at købe ordbøger, sprogteknologi eller andet, hvis man ikke får det brugt. Nytteværdien skal være mindst lige så høj som købsværdien. 11. Genbrug alt hvad du kan Ved at gemme og genbruge tidligere opgaver eller fundne tekster, kan man spare meget tid på at søge informationer. 12. Skab et godt netværk og samarbejde med andre oversættere Ved at trække på andre specialister, kan du lære af deres erfaring og ekspertise, samt optimere dit slutprodukt. 109 Gode råd til fagoversætteren 13. Vær kildekritisk Ikke alt, der står skrevet, er sandt eller relevant, så vælg dine kilder med omhu. På den måde bliver du også selv mere troværdig. 14. Sprogteknologi er ikke løsningen -­‐ det er et værktøj Oversættelse er et job, der kræver hårdt arbejde. Sprogteknologi løser ikke nødvendigvis dine problemer. Det kan tage lang tid at opbygge en oversættelseshukommelse, der kan bruges. Man skal være en skarp korrekturlæser, for at sikre, at det er de rigtige oversættelser, der bliver sat ind i målteksten. 15. Du skal ikke vide alt, men vide hvor du kan finde alt. Som fagoversætter kan du blive udsat for tekster inden for alle områder. Man kan ikke være både juridisk, økonomisk og teknisk ekspert, men man kan oparbejde en god søgeteknik og sørge for at have nogle gode værktøjer til rådighed. 110 Konklusion 8. Konklusion Som det fremgår af indledningen, er udgangspunktet for mit speciale at hjælpe fagoversætteren til at optimere sin oversættelsesproces. I første del om oversættelsesprocessen kom jeg frem til, at oversættelsesprocessen kan variere fra person til person, men som udgangspunkt er det vigtigt at have en god dialog med kunden. Herigennem kan man afklare, hvad formålet med målteksten er, så den kan tilpasses til den rigtige målgruppe, hvilket er en central del af skoposteorien. Man skal afklare om det skal være en fyldestgørende oversættelse, et referat eller en omskrivning af teksten. Freelanceoversættere skal ligeledes være opmærksomme på, hvor meget opgavestilleren forventer mht. grafik og udformning. Hvis man ikke har et klart overblik over, hvad kunden ønsker, kan det være svært at udarbejde et produkt, der svarer til kundens forventninger. Kunden har desuden svært ved at vurdere og kontrollere om målteksten er, som den skal være, hvis vedkommende ikke kan sproget. Det er kun ud fra salgstallene, at man kan vurdere om oversættelsen virker efter hensigten. Fagoversætteren spiller en vigtig rolle som formidler af et budskab, der skal overføres fra et sprog til et andet. Hvis man som fagoversætter skal optimere sin oversættelsesproces, er der flere ting, man skal være opmærksom på. Man skal fokusere på, hvordan man agerer i processen både før, under og efter oversættelsesfasen, da man her kan hjælpe sig selv meget. Fagoversætteren bør gennemlæse teksten og tilegne sig den nødvendige viden om emnet for at opnå en bedre forståelse af teksten, samt finde frem til svære passager, der kræver ekstra opmærksomhed. Det kan bidrage til at nedbringe mængden af fejl og misforståelser i oversættelsen. Det kan også bevirke, at oversættelsesprocessen går hurtigere, da man ikke er i tvivl om så mange ting, og man kan sætte tid af til de komplicerede passager. Under gennemlæsningen kan man vælge at lave termlister over ukendte termer, som kan bruges i selve oversættelsesfasen. Det er vigtigt at validere termerne for at sikre, at det er en gyldig term i den pågældende sammenhæng. Man kan validere termlisterne ved at finde dem i forskellige kontekster, så man kan se, 112 Konklusion hvordan termerne bruges. Hvis man ikke umiddelbart kan finde en ækvivalent, kan man anvende forskellige oversættelsesstrategier og på den måde komme frem til en løsning. Efter oversættelsesfasen er det yderst vigtigt at have en grundig korrekturlæsning. Ved at få en anden kompetent person til at læse korrektur, kan man mindske mængden af fejl. Desto mere kompetent ens korrekturlæser er, desto bedre bliver kvaliteten af slutproduktet. Det kan være en fordel at oprette et samarbejde oversættere imellem, så man kan få gavn af hinandens ekspertiser. Oversættelse er ikke et nemt job, hvor alt kan løses med en ordbog. Man kan som fagoversætter hjælpe sig selv meget og forenkle processen ved at oparbejde en fast arbejdsmodel og sikre sig, at man gennemgår de respektive faser på en måde, der sikrer, at man ikke overlader tingene til tilfældighederne. Spørgeskemaundersøgelsen gav et interessant indblik i de adspurgte oversætteres arbejdsproces og brug af værktøjer, selvom det kunne have været en fordel at have fået flere besvarelser. De oversættere, der deltog i spørgeskemaundersøgelsen, brugte mange af de samme værktøjer, og en stor del af dem anvender også SDL Trados. Skemaet kunne med fordel have været suppleret med et fokusgruppe interview, der kunne have uddybet svarene, samt været grundlag for en debat om oversætternes fremtidige funktion. Anden del havde fokus på de værktøjer, en oversætter kan benytte sig af i sit arbejde. Der er de traditionelle som ordbøger og opslagsværker, som er blandt de vigtigste værktøjer for fagoversætteren. Ordbøger kan give én mange informationer i form af grammatiske oplysninger, kollokationer og baggrundsviden, men det er langt fra sikkert, at alle de nævnte informationer er i en ordbog. Ordbøger findes både i almene, fagspecifikke, visuelle, monolingvale og polylingvale versioner, så før man investerer, skal man være opmærksom på ens behov. Man bør lave et prøveopslag, før man køber en ordbog. På den måde får man en bedre forståelse for dens kunnen, samt et indblik i hvilke informationer, den tilbyder. Ordbøger laves ofte af terminologer, der ikke skal bruge ordbøgerne selv, og deres holdning til hvad der skal være af informationer, er ikke nødvendigvis det, som fagoversætterne har behov for. Fagoversætterne 113 Konklusion bør derfor supplere med andre værktøjer for at finde de svar, de søger, eller lave deres egene ordbøger. Internettet er kilde til mange informationer. Her findes også ordbøger, men derudover kan man finde en stor mængde viden. Man skal dog passe på, at man ikke drukner i information. Man skal huske at være kildekritisk, så man er sikker på, at det, man skriver, er validt. En søgning på internettet kan give utroligt mange hits, men måske er det kun en lille del af dem, man kan bruge i den pågældende situation. De tekster, man finder, kan bruges til at opbygge tekstkorpora af paralleltekster og sammenlignelige tekster, som kan bruges som inspiration til oversættelsesopgaver. På nettet kan man også finde billeder, hvilket kan lette forståelsen ved at give en visuel ”forklaring”. Internettet er altså et godt værktøj, men man skal vide, hvordan man skal bruge det, så man undgår informationsdøden. Derudover kan man hente hjælp hos fagfolk, der er eksperter på det område, man skal oversætte. De kan hjælpe med at opnå en bedre forståelse for emnet og afklare eventuelle spørgsmål. Fagfolk kan være gode sparringspartnere, der kan sikre, at ens oversættelse bliver så autentisk som muligt. Sprogteknologi er et andet værktøj, der er kommet for at blive, og det kan hjælpe fagoversætteren, men det er ikke den gyldne løsning. Det er baseret på oversættelseshukommelser, der lagrer de tekster, der oversættes. Det kræver tid at få det til at fungere optimalt, da man først skal opbygge en hukommelse, og hvis man laver fejl første gang, så gentages fejlen de efterfølgende gange. Maskiner er ikke klogere, end man gør dem til. Sprogteknologi kan være et godt supplement i arbejdsprocessen, men fagoversætteren skal være opmærksom og god til at læse korrektur, da man ellers hurtigt kan stille sig tilfreds med noget, der er poppet frem automatisk, selvom det ikke er det optimale. Når man får en oversat tekst ind på skærmen, kan man nemt blive forblændet af en sætning, der lyder godt, men som egentlig ikke er korrekt. Det kan især være et problem, når man benytter sig af oversættelseshukommelser, man ikke selv har oprettet, da man ikke nødvendigvis har overblik over, hvor termerne kommer fra. Man skal være kritisk, sproglig effektivitet bør ikke komme før sproglig kvalitet. 114 Konklusion I tredje og sidste del var fokus på opbygning af termlister. Fagoversætteren kan få stor gavn af at oprette sine egne termlister, da vedkommende kan medtage de informationer, vedkommende selv mener, er relevante. Termlister behøver ikke være dyre eller komplicerede at oprette, men kan laves enkelt i Word eller Excel. Dog kan man med fordel benytte et program som SDL Multiterm, der kan ses som en skabelon, der skal fyldes ud. Ved at oprette termlister får man et opslagsværk over de termer, der ikke kan slås op i en ordbog. Termlisterne bør fokusere på fagspecifikke termer, der er svære at finde. De skal fungere som specialiserede ordbøger, som kan genbruges igen og igen. Man får en ordbog, som er baseret på ens egne behov, der ikke giver informationer, der er uvedkommende. Termlister er ikke kun lister med ækvivalenter, men kan opbygges som skabeloner over tekstgenrer, der kan kombineres med et tekstkorpus. Desto før man får begyndt på at opbygge ens egne termlister eller miniordbøger, desto bedre er man hjulpet i ens kommende oversættelsesopgaver. Et minus er dog, at det tager tid at opbygge dem, og man skal passe på, at det ikke tager for lang tid at oprette dem i forhold til, hvor meget man får dem brugt. Man skal ikke lave dem mere udførlige end nødvendigt. Man kan holde listen ganske enkel, hvis man bare husker at lave en note eller et link til den kilde, man har informationerne fra. Spørgsmålet er så, om man kan effektivisere oversættelsesprocessen ved at oprette termlister. Jeg tror, at man kan hjælpe sig selv meget ved at lave termlister og tage nogle dage ind imellem oversættelsesopgaverne, hvor man sætter dem i system. Det tager helt sikkert en del tid, men på sigt mener jeg, at der er meget at vinde ved det. Jeg tror ikke, at jeg kommer til at omvende nogle, der har arbejdet som oversættere i mange år, og som aldrig har lavet termlister, men hvis man er nystartet oversætter, mener jeg, at der er mulighed for at skabe sig nogle gode værktøjer på den måde. Listen med gode råd er baseret på de konklusioner, der er opnået i løbet af specialet. De opsummerer specialet i kommenterede punkter, som giver et hurtigt overblik over det, man som fagoversætter skal være opmærksom på både 115 Konklusion mht. oversættelsesprocessen, og de værktøjer man har til rådighed. Listen er overskuelig med de basale råd, der er nemme at følge og huske. I løbet af min specialeproces har jeg set på forskellige aspekter af oversættelsesprocessen og har især haft fokus på, hvilke værktøjer oversætteren har til sin rådighed. Det har været med udgangspunkt i at kunne gøre processen nemmere. Jeg har i den forbindelse fundet ud af, at jeg i løbet af min uddannelse kunne have haft meget gavn af at have haft en form for systematiseret terminologistyring, da det kunne have hjulpet mig i nogle af de oversættelsesopgaver, vi blev udsat for. Det ville også være rart, hvis man i løbet af ens uddannelse fik en mere uddybende introduktion til sprogteknologi. Det er mit indtryk, at fagoversættere i fremtiden vil være afhængige af sprogteknologi for at kunne leve op til kundernes forventning om effektivitet. Sprogteknologien vil uden tvivl blive bedre med tiden, men oversætteren vil aldrig blive overflødig. Globaliseringen har gjort verden mindre og behovet for at kommunikere større. Internationale virksomheder skal kommunikere bredt på mange sprog, hvilket ikke kan gøres uden oversættere. Oversættere vil muligvis i større omfang skulle læse korrektur på maskinoversættelse, men inden for f.eks. markedsføringstekster, hvor kreativiteten er vigtig for salgstallene, vil der altid være behov for menneskeoversættere, der har kulturel forståelse. Man kan hurtigt komme til at forkøbe sig i ordbøger, fagbøger, leksika og sprogteknologi. Det, der er vigtigt for en fagoversætter, er ikke at købe sig fattig i værktøjer, men at kende til de værktøjer, man kan bruge. Når vedkommende så får en oversættelsesopgave og læser kildeteksten igennem og kender formålet med målteksten, så er det nemt at vurdere, hvilke værktøjer der bedst passer til løsningen af opgaven. Hvis man hovedsagligt oversætter inden for et bestemt område, vil man med fordel kunne investere i nogle lærebøger, der kan give en kort introduktion, så man opnår en bedre forståelse for emnet. Jeg tror, det er svært at etablere sig om selvstændig oversætter, og jeg er af den overbevisning, at man bør gå et par stykker sammen og skabe et bureau med flere sprogkombinationer. På den måde kan man investere i fælles værktøjer eller skabe nogen i fællesskab, samt trække på hinandens ekspertiser. 116 Konklusion Sprogteknologi som SDL Trados og Google Translate kan være til stor gavn, men for den mindre teknisk begavede fagoversætter, kan det blive en hæmsko, da f.eks. Trados kræver megen forberedelse, før det giver afkast. Samtidig brydes teksten op og bliver sætningsorienteret frem for kontekstorienteret, hvilket kan virke forstyrrende for nogen i deres arbejdsproces. Det er vigtigt at afklare med sig selv, at man skal bruge noget tid på at sætte sig ind i funktionerne. Man skal ikke tro, at programmet i sig selv kan øge ens effektivitet, man skal selv yde en stor indsats, før programmet kan hjælpe. Der er ingen nemme løsninger inden for fagoversættelse. Fagoversætteren skal kunne
sit fag og føle sig tilpas med sine værktøjer og kende deres muligheder og deres
begrænsninger. Fagoversætteren er også den bedst egnede til at optimere sine
værktøjer. Hvis man er dus med sine værktøjer, kan man udføre et bedre håndværk.
Samtidig må man gå ud fra, at som med alt andet, så bliver tingene nemmere
efterhånden, som man får erfaring.
Vigtigst af alt: ”Du skal ikke vide alt, men vide, hvor du kan finde alt! 8.1 Perspektivering Efter at have kigget på min gennemgang af de forskellige værktøjer, har jeg tænkt over, at det kunne være interessant at have gået mere i dybden med enkelte af dem og lavet en mere indgående analyse af deres fordele og ulemper. Det kunne have været interessant at have kombineret spørgeskemaerne ved at lave et uddybende fokusgruppeinterview, der kunne belyse, hvilke værktøjer der værdsættes mest og hvorfor. Mit speciale har dog mere haft til formål at give et overblik over et bredt spektrum af værktøjer. Det kunne ligeledes have været interessant at have sammenlignet SDL Trados med andre lignende programmer, for at få et bredere spektrum af valgmuligheder inden for den kategori af værktøjer. En af deltagerne i spørgeskemaerne sagde i en venskabelig samtale, at det bedste program, han havde prøvet, var et, der var udviklet af en virksomhed, og som ikke sælges kommercielt. Det går godt i spænd med min teori om, at man skal udarbejde sine 117 Konklusion egne værktøjer, da man på den måde får det, man skal bruge. I den forbindelse kunne det være interessant at skrive et speciale i samarbejde med en virksomhed og se på deres terminologistyring. Det kunne også have været interessant at få virksomheders syn på behovet for oversættere. Mener de, at sprogteknologien vil overtage oversætterens plads i fremtiden? Sprogteknologi er et spændende område, som helt sikkert vil blive ved med at blive udviklet og komme med nyde løsningsmodeller for oversætteren, men det ændre ikke på at ens sproglige kompetencer er yderst vigtige for at kunne levere et ordentligt slutprodukt. 118 Résumé 9. Résumé
Encourager le traducteur spécialisé à fournir un effort individuel – Comment
rendre le processus de traduction plus facile ?
Ce mémoire est basé sur la frustration que j’ai ressentie au cours de mes études, en
travaillant sur des traductions. Cette frustration était forte lorsque j’avais des
difficultés à trouver un équivalent : je perdais plusieurs heures à fouiller dans les
dictionnaires et à surfer sur l’Internet, cherchant des termes et lisant énormément de
textes pour trouver l’équivalent adéquat.
Dès lors, le but de mon mémoire a été de trouver une manière pour le traducteur ou la
traductrice lui permettant de faciliter le processus de traduction. Comment peut-on
organiser le processus de traduction pour qu’il ne faille pas tout refaire chaque fois
que l’on reçoit un texte à traduire ? Le but recherché est également de donner des
conseils au traducteur concernant le choix d’outils et la manière de les utiliser au
cours des différentes étapes de la traduction.
Le processus de traduction est propre à chaque traducteur, mais il peut être divisé en
trois parties : la préparation, la traduction et la révision. La préparation consiste en un
bon dialogue avec le client afin de comprendre et de connaître la finalité du texte
cible. Plus le traducteur spécialisé maîtrise le sujet, plus il lui est facile de traduire le
texte. Ainsi, il est possible d’éviter les passages fautifs et les contresens dans le texte
cible. Lors de la recherche d’informations, il peut être judicieux pour le traducteur de
déterminer ses propres nomenclatures pour les termes difficiles à trouver dans des
dictionnaires ou ailleurs. La traduction consiste à traduire et à chercher des
équivalents dans des dictionnaires, des textes parallèles ou des encyclopédies.
L’Internet est aussi un outil qui offre beaucoup d’informations, mais il faut bien
choisir ses informations, et s’assurer qu’elles sont correctes. La révision est
importante pour l’élimination des erreurs. En travaillant avec des spécialistes ou des
autres traducteurs, il est possible de limiter les erreurs.
La deuxième partie du mémoire présente les outils qui sont à la disposition du
traducteur spécialisé. Pour cette partie, j’ai recherché et évalué divers outils : des
outils traditionnels aussi bien que les technologies récentes. Ces outils sont tous des
aides pour le traducteur : ils contribuent à optimiser et à faciliter le processus de
120 Résumé traduction. Cependant, il est indispensable de choisir les bons outils. Ces outils
devront fournir les informations nécessaires et être faciles à utiliser. Le traducteur n’a
pas besoin de tous ces outils ; il doit estimer lesquels lui sont le plus utiles. Plus il
connaît ses outils, plus ils sont faciles à utiliser.
La traduction automatique et les logiciels comme SDL Trados permettent également
de traduire plus vite et d’améliorer la qualité des traductions. Ils sont basés sur des
mémoires de traduction. Toutes les traductions antérieures peuvent y être conservées
pour être réutilisées par après. Grâce aux mémoires de traduction, une phrase
identique n’a pas besoin d’être traduite plusieurs fois. Les principaux désagréments de
ces programmes sont le fait qu’il est nécessaire de s’y familiariser avant de pouvoir
bénéficier de leurs fonctions et la constitution des mémoires de traduction. Il est donc
indispensable d’estimer si ces logiciels ont une utilité dont la valeur est égale ou
supérieure au prix d’achat.
Le traducteur peut se voir confier différentes tâches de traduction, où il lui faut
traduire des textes économiques, techniques ou juridiques, mais il lui est impossible
d’être spécialisé dans tous les domaines. Le traducteur ne doit donc pas tout savoir,
mais il doit savoir où il peut trouver des informations sur tous les sujets.
La dernière partie du mémoire propose des idées sur la manière de déterminer ses
propres nomenclatures pour les termes difficiles à trouver dans des dictionnaires ou
ailleurs. Des listes d’équivalents ne sont pas indispensables, il peut aussi s’agir de
plans des genres. Le traducteur spécialisé doit constituer ses propres listes de termes
et les classer dans un système afin de pouvoir les retrouver facilement s’il doit réaliser
une traduction concernant un sujet sur lequel il a déjà travaillé.
Finalement, le lecteur trouvera une liste de conseils pour le traducteur spécialisé basée
sur les chapitres du mémoire. Cette liste récapitule les conclusions du mémoire et
fournit une vue d’ensemble sur ce que le traducteur spécialiste doit prendre en
considération dans le processus de traduction et dans le choix d’outils.
Il n’existe pas des solutions faciles dans le domaine de la traduction spécialisée. Le
traducteur doit être professionnel et s’être familiarisé avec ses outils. Il doit savoir ce
qu’ils permettent et ne permettent pas de faire. Le traducteur spécialisé est le plus apte
à optimiser ses outils. Plus on connaît ses outils, plus on peut faire du bon travail. 121 Litteraturliste Armstrong, Gary; Kotler, Philip et al., Principes de marketing, 8e édition, 2007,
Pearson Education
Austermühl, Frank, Electronic Tools for Translators, 2001,Manchester, St Jerome
publishing
Baker, Mona, Routledge Encyclopedia of Translation Studies, 2008, Routledge
Bhatia, Vijay K, Applied genre analysis: a multi-perspective model
City University of Hong Kong, 2002, IBÉRICA 4, 2002 pp. 3-19
http://www.aelfe.org/documents/text4-Bhatia.pdf
Hentet d. 17.05-2011 (Vedlagt på Cd-rom)
Bredsted, Charlotte, Lidt ligesom, da lommeregneren blev opfundet, KOM Magasinet
Nr. 55, April 2011, Kommunikation og Sprog pp. 16-18
Bodum, Brugsanvisning til mælkeskummer,
http://www.bodum.com/media/ifu/10864-01G.pdf
Hentet d. 08.05-2011 (vedlagt på Cd-rom)
Business.dk
http://www.business.dk/foedevarer/carlsberg-slaar-igen-i-slogan-strid
Hentet d. 16.05-2011 (Vedlagt på Cd-rom)
Cassagne, Jean Marie; Nisset-Raidon, Luc, 101 French Proverbs, Understanding
French Language and Culture Through Common Sayings, 1998, Illinois, Passport
Books NTC/Contemporary Publishing Group
Christensen, Tina Paulsen & Schjoldager,Anne, Efterredigering af
maskinoversættelse: Drømmejob eller værste mareridt?, KOM Magasinet
Nr. 55, April 2011, Kommunikation og Sprog pp. 32-34
Christensen,Tina Paulsen & Anne Schjoldager, Translation-Memory (TM) Research:
What Do We Know and How Do We Know It? In: Hermes - Journal of Language and
Communication Studies, vol. 44, 2010: 89-101.
Clas, André; Safar, Hayssam, L’environnement Traductionnel, La station de travail
du traducteur de l’an 2001,1992, Canada, Presses de l’Université du Québec
CST (Center for sprogteknologi, Københavns Universitet)
Euromap,Casestudy, interview med Bowne Global Solutions Denmark A/S lavet18.
marts 1999
http://www.cst.dk/euromap/CASE_STUDIES/casestudy_bowne_dansk.html
Hentet d. 22.05-2011 (Vedlagt på Cd-rom)
Danvig, Helene Swane
http://pure.au.dk/portal-asb-student/files/13634/Speciale_2010.pdf
2010
122 EC 1 (European Commission), Flersprogethed og oversættelse, Bruxelles, 2009
EC 2 (European Commission), Translation tools and workflow, Bruxelles, 2009
Ege.dk
http://www.ege.dk/da/ege_carpets/Velkommen_til_egecarpet.com.aspx
Eur-lex 1
http://eur-lex.europa.eu/da/tools/about.htm
Hentet d. 11.12-2010
Eur-lex 2
http://eurlex.europa.eu/Notice.do?mode=dbl&lang=da&lng1=da,en&lng2=bg,cs,da,d
e,el,en,es,et,fi,fr,hu,it,lt,lv,mt,nl,pl,pt,ro,sk,sl,sv,&val=560105:cs&page=1&hwords=b
æredygtig+udvikling%7E
d. 11.12-2010
FN’s Befolkningskontor
UN Department of Economic and Social Affairs, Population Division
http://esa.un.org/unpd/wpp/Sorting-Tables/tab-sorting_population.htm
Hentet d. 27.05-2011
Frandsen, Finne; Johansen, Winni; Nielsen, Anne Ellerup, International
Markedskommunikation I en postmoderne verden, 1. udgave 4.oplag 2004
Systime Academic
Froeliger, Nicolas, « Placer le traducteur au coeur de la traductologie »
Meta : journal des traducteurs / Meta: Translators' Journal, vol. 50, n° 4, 2005.
Fuertes-Olivera, Pedro, Special Dictionaries for Learners, International Journal of
Lexicography Advance Access, September 9, 2010
Garcia, Ignacio, University of Western Sydney, Beyond Translation Memory:
Computers and the Professional Translator, The Journal of Specialised Translation
Issue 12 – July 2009
Grand Dictionnaire Terminologique
(http://www.oqlf.gouv.qc.ca/ressources/gdt.html)
Greenpeace’s internationale hjemmeside om fiskeriområdet
http://www.greenpeace.org/international/seafood/glossary#Aquaculture
d. 15.04-2011 (Vedlagt på Cd-rom)
Guidère, Mathieu, « De la traduction publicitaire à la communication multilingue »
Meta : journal des traducteurs / Meta: Translators' Journal, vol. 54, n° 3, 2009, p. 417430.
Hansen, Gyde, Empirical Translation Studies Process and Product, 2002,
Samfundslitteratur
123 Hardt, Dan, et al., Kommunikationsvanskeligheder?, KOM Magasinet Nr. 55, April
2011, Kommunikation og Sprog pp. 24-25
Holm, Lis, Oversættelsesteori og –praksis, 1. udgave, 1. Oplag, 1994, Systime
ISEK, Institut for Sprog og Erhvervskommunikation, Teknisk oversættelse og
virksomhedsordbøger Fransk, Supplerende tekster Opgaver og Afleveringer
1. og 3. Semester ES 2009 – med opgaver primært om solcelleteknologi
Klebak, Anders. 10 milliarder ord,KOM Magasinet Nr. 55, April 2011
Kommunikation og Sprog, pp. 20-23
KOM Magasinet, Lego-Indianer Jones taler også japansk, Nr 55, April 2011
Kommunikation og Sprog
Kotler, Philip; Wong, Veronica; Saunders, John; Armstrong, Gary, Principles of
Marketing, Fourth European Edition, 2005, Pearson Education Limited England
Kruse, Liselotte, Duvå, G., Årsregnskabet og årsrapporten Dansk- Fransk
Introduktion – terminologi, Økonomisk fagsprog Fransk 1. + 3. Semester ES 2008
ISEK, Handelsskolen i Århus
Kussmaul, Paul, Training the Translator, 1995, Amsterdam/Philadelphia, John
Benjamins Publishing Company
Lauersen, Anne Lise og Duvå,Grete, IT-baseret fagleksikografi: nye perspektiver,
Nordiske studier I Leksikografi 6 pp. 191-202, Nordisk forening for leksikografi
3013_Lauersen.pdf
Léger, Jean-Yves, La communication financière, 2e édition, 2008, Dunod
Leroyer, Patrick Fra funktionsmultiplikation til funktionsreduktion –
om revision af Blinkenberg & Høybye-ordbøgerne, LexicoNordica. 2006; vol. 13,
Oslo: s. 251-272
L'Internaute Magazine
http://www.linternaute.com/science/environnement/dossiers/06/0601-maisoneconome/7.shtml
d. 25.02 2011
LO
Budget- og Regnskabsforståelse, Fagbevægelsens interne uddannelser,
LO’s FIU-afdeling, 3.udgave 1996
Lundquist, Lita, Oversættelse - Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og
pragmatisk perspektiv, 2. Udgave, 1997, Frederiksberg, Samfundslitteratur
Mathis, Jean, Marchés Internationaux des Capitaux, 2. Edition, 2000, Paris
Economica
124 Merriam-Webster
Online visual dictionary
http://visual.merriam-webster.com/energy/wind-energy/wind-turbines-electricityproduction/nacelle-cross-section.php
Hentet d. 04.12-2010
Mossop, Brian (2007). Chapter 9: The Work of a Reviser. In: Revising and Editing
for Translators: 2.ed., pp. 109-124 St.Jerome ,5708_Mossop
Multiterm
http://www.multiterm.com/multiterm/
Hentet d. 24.04-2011
Nimb, Anne. Verdens største oversætterbiks, KOM Magasinet Nr. 55, April 2011
Kommunikation og Sprog, pp. 30-31
Nimb, Anne, Q&A Hold den professionelle fane højt, KOM Magasinet Nr. 55, April
2011, Kommunikation og Sprog, p. 19
Nølke, Henning, Fransk grammatik og sprogproduktion, 1. udgave, 1. oplag
1997, Forlaget Kaleidoscope
Ordbogen.com
http://www.ordbogen.com/shop/
Hentet d. 24.04-2011
Ordbogen.com
Opslag i dansk-fransk versionen
http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=cykle&dict=a002#a002
Hentet d. 25/4-2011
Patent- og varemærkestyrelsen
http://vmguidelines.dkpto.dk/aa/aaa/absoluttehindringer/saerpraeg/distinktivitet/slogans.aspx
Hentet d. 27.05-2011 (Vedlagt på Cd-rom)
Pedersen, Viggo Hjørnager, Danske Afhandlinger om oversættelse nr. 1, 1991,
Center for Oversættelse Københavns Universitet
Pedersen Viggo Hjørnager; Krogh-Hansen, Niels, Oversættelseshåndbogen
1994, 1. udgave, 1. Oplag, Munkgaards Sprogserie
Peugeot
http://www.peugeot.fr/decouvrir-peugeot/environnement/technologies/technologiespropres/
Rasmussen, Jens; Dyrberg, Gunhild, Dansk Fransk Erhvervskommunikation, 2000,
Det Schønbergske Forlag
125 Renault
http://www.renault.fr/gamme-renault/vehicules-particuliers/twingo/twingo/niveauxde-finition-et-equipements/liste-equipement-option/index.jsp
Hentet d. 24.04-2011
Retsinformation.dk
Persondataloven
https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828
Hentet d. 10.03-2011 (Vedlagt på Cd-rom)
Samfundsansvar.dk
http://www.samfundsansvar.dk/sw60585.asp
Hentet d. 27.05-2011 (Vedlagt på Cd-rom)
Sauvageot, G., Précis de comptabilité, 1998, Paris, Nathan
Schjoldager, Anne, Understanding Translation, Department of English
Aarhus School of Business, June 2003,Internt undervisningsmateriale 0 nr. 83
Schmidt Betina, Håndbog i oversættelse af økonomiske tekster mellem dansk og
fransk. Det Erhvervssproglige Fakultet 2002
SDL survey 2010
http://www.sdl.com/en/language-technology/resources/research_results/sdl-researchterminology-survey-2010.asp?GP_upload=true&UploadId=703707117
Hentet d.10.03-2011
Skagen Denmark
http://emea.skagen.com/en/Customer%20Service/Glossary.aspx
Hentet d. 15.04-2011
Skrællegaffel
Uploaded d. 05/06/2005 02.10.51
http://picasaweb.google.com/lh/photo/F2cJZRprT71zVox_VrQItA
Hentet d. 25.04-2011
Slogans
http://grineflip.dk/funstuff/slogans.htm
Hentet d. 23.04-2011 (Vedlagt på Cd-rom)
Statsministeriet
http://www.stm.dk/publikationer/reggrund05/index.htm#Danmark_som_f%C3%B8re
nde_vidensamfund
Hentet d. 15.01-2011 (Vedlagt på Cd-rom)
126 UVM, Undervisningsministeriet
Evaluering af tidligere start på fremmedsprogsundervisning – en
spørgeskemaundersøgelse om engelsk i 3. Klasse, 2006
http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Folke/PDF08/ESIB/060301_tidligere_fremme
dsprogsstart_engelsk.ashx
Hentet d. 23/3-2011 (Vedlagt på Cd-rom)
Ørsted, Jeanette, Presset på at øge produktiviteten er smerteligt, KOM Magasinet
Nr. 55, April 2011, Kommunikation og Sprog pp. 26-29
127 Bilag 128